15. NOV. 2021 KL. 15:01
Påbud skal gøre forældre bedre og børn mindre kriminelle
15. NOV. 2021 KL. 15:01
Regeringen foreslår, at forældre skal kunne pålægges at tage mere aktiv del i deres børns opvækst.
Regeringen præsenterede søndag den 14. november 12 initiativer, der skal skabe større tryghed på gader og S-togsstationer, centre med mere. Blandt andet skal en del af initiativerne forebygge, at unge fortsætter en kriminel løbebane.
"Alle danskere skal kunne bevæge sig frit og føle sig trygge, ligegyldigt hvor de færdes. Vi skal ikke acceptere, når grupper af særligt unge mænd tyer til vold eller med en truende adfærd gør almindelige mennesker utrygge og dermed begrænser deres frihed i det offentlige rum," siger justitsminister Nick Hækkerup.
"Nu sætter vi målrettet ind for at få trygheden tilbage – i dagligdagen og i nattelivet. Samtidig skal vi støtte børn og unge, der er på vej ind i eller allerede er havnet i en kriminel løbebane, i at bryde det dårlige mønster, så de igen kan blive en del af fællesskabet," fortsætter han.
Straksreaktioner
Ét er initiativerne handler om, at Ungdomskriminalitetsnævnet får mulighed for at pålægge børn og unge i alderen 10-17 år en såkaldt "straksreaktion", hvis de er mistænkt eller dømt for kriminalitet og henvist til nævnet af politiet eller domstolene.
En "straksreaktion" betyder, at den pågældende skal være med til at gøre skaden god igen. Den unge skal eksempelvis kunne pålægges at møde sit offer i forbindelse med et overfald eller oprydning efter hærværk.
Forældre skal ind i kampen
Regeringen vil også give kommunerne mulighed for at give utryghedsskabende børn og unge et børne- og ungepålæg og deres forældre et forældrepålæg. Det skal støtte barnet eller den unge i at ændre adfærd.
Det kan eksempelvis være en pligt til at skulle deltage i et forældreprogram, eller at følge deres barn i skole. For den unge kan det for eksempel være en pligt til at være hjemme på bestemte tidspunkter.
Som noget nyt skal kommunerne kunne meddele barnet eller den unge en ny pligt til i en periode ikke at opholde sig i det område, hvor barnet eller den unge har udvist utryghedsskabende adfærd.
Det skal være med til at støtte barnet eller den unge i at ændre adfærd og afbryde kontakten med dårlige miljøer.
"Nogle børn og unge skal have et kærligt skub tilbage på rette spor. Og samtidig skal de mærke, at det har konsekvenser, hvis de skaber utryghed. Det er unge mennesker, som kan have en oplevelse af, at verden har vendt dem ryggen. Alle fortjener en chance for at ændre adfærd, og de unge må aldrig tro, at samfundet er ligeglade," siger social- og ældreminister Astrid Krag.
"Vi skal gøre, hvad vi kan, for at spore dem ind på en bedre tilværelse, og det vil samtidig øge trygheden i det offentlige rum. Det kræver forældrenes opbakning, og derfor skal vi have fat i de forældre, som svigter deres ansvar og ikke skrider ind, når deres børn kommer i dårligt selskab," fortsætter hun.
De nye tiltag vil kræve lovændringer. Regeringen forventer at kunne fremlægge lovforslag hurtigst muligt i det kommende år med henblik på, at tiltagene kan træde i kraft herefter.
Tal om ungdomskriminalitet
I de senere år er ungdomskriminaliteten faldet markant i Danmark. Faktisk er den politiregistrede ungdomskriminalitet i følge Det Kriminalpræventive Råd næsten halveret i løbet af de sidste 10 år.
I 2008 var 6.000 under 15 år mistænkt for at have deltaget i kriminalitet. I 2019 var det tiilsvarende tal 3.000.
over 14.000 unge mellem 15 og 17 år blev i 2008 sigtet for et kriminelt forhold. Det tal var i 2019 under 10.000.
Selv om ujngdomskriminaliteten er nedafgående, fanger den stadig mange børn og unge.
Omkring 3 procent af unge i 7. - 9. klasse indgår i en kriminel ungdomsgruppe, defineret som
- en ungdomsgruppe, der har holdt sammen i mere end tre måneder
- som primært mødes på gaden
- hvis ulovlige aktiviteter udgør en del af gruppens identitet.
Regeringens tryghedsinitiativer
Tryghedssudspillet, der blev præsenteret i søndags følger op på en række andre initiativer, som regeringen har gennemført for at øge trygheden. i blandt andet kriminalitetstruede boligområder.
I flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, blev politiets tilstedeværelse øget
med 20 nye nærpolitienheder. Seks af dem blev placeret i store almene boligområder, som var udfordret af kriminalitet. De betjenes blandt andet af 110 ekstra lokalbetjente og cirka 100 ekstra
patruljevagter.
Læs senere artikler
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Antallet af tomme almene boliger fordoblet på fem årRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Antallet af tomme almene boliger fordoblet på fem årMest læste
Se alle artikler (3017)0