Politikere: ”Beboerdemokratiet bremser nødvendig kriminalitets-forebyggelse”

Beboerdemokratiet kom under kritisk behandling under den politiske debat, der blev afviklet i forbindelse med Det Kriminalpræventive Råds årlige konference, der den 5. maj blev live-streamet fra Fællessalen på Christiansborg.

Debatpanelet var enige om, at fysiske og sociale forandringer i mange områder var nødvendige, hvis forebyggelsen af kriminalitet skal styrkes i udsatte boligområder.

”Mange af de udsatte boligområder er afgrænsede bebyggelser. I min kommune har vi både Askerød og Gersagerparken. Kendetegnet for dem begge, er at den vej man kommer ind i bebyggelsen kan overvåges, hvis man har lyst til det. Og det et kæmpe problem, hvis der i perioder er nogen som vil kontrollere andres tilgang til bebyggelsen. De ved nøjagtigt, hvor de skal stå,” forklarede borgmester i Greve, Pernille Beckmann, Venstre.

En problemstilling, der ifølge borgmesteren medfører en uhensigtsmæssig social kontrol og spiller en rolle i bandeoptrapninger. Skal det løses vil det kræve en betydelig fysisk og social forandring af området. 

”Den største udfordring i den sammenhæng er, at ændringer skal komme indefra og godkendes af afdelingsbestyrelsen. Vi har revet to boligblokke ned i Askerdød for en del år siden. Har det haft en effekt? Ja det tror jeg det har. Men ikke nok. Og vi er ikke der, hvor vi kan sige, det er tilfredsstillende. Skal vi videre er vi afhængige af beboerdemokratiet. Og vil de ikke være med, så sker der ikke nogen omdannelse af et boligområde,” forklarede hun.

Forskellige profiler efterlyses

Greve-borgmesteren understregede, at hun ikke er modstander af beboerdemokrati. Men at ændringer er nødvendige for at sikre en styrkelse.

”Der er en bestyrelse i hvert boligområde, og de gør det rigtig godt. Men nogle gange har de ikke helheden for øje. Det kommer i for høj grad til at handle om, hvad fiskeklubben skal have af penge, og hvilke dele af bebyggelsen skal renoveres,” sagde Pernille Beckmann.

”Det er klart, man bliver snæversynet, når man sidder indenfor og kigger ud. Jeg har altid haft den holdning, at man skal styrke beboerdemokratiet i de almene boliger med nogen, som beriger det udefra. – Nogen som kan komme udefra og forstyrre billedet lidt. Vi ved, at bestyrelsesarbejde bliver bedre, hvis der sidder forskellige profiler. Og når det handler om beboerdemokratiet, er der ingen profiler der sidder og kigger udefra og ind.

Østjysk Bolig

Synspunktet blev hurtigt delt af flere i det politiske panel.

”I Aarhus har vi nøjagtigt den diskussion. I forbindelse med sagen om Østjysk Bolig er behovet behovet for også, at boligorganisationernes bestyrelser kan trække på eksterne ressourcer med andre kompetencer helt central,” sagde Thomas Medom Hansen, rådmand for børn og unge i Aarhus

Sagen, Århus-rådmanden hentyder til, startede i begyndelsen af april, da nogen af boligorganisationens ansatte blev meldt til politiet for at have misbrugt beboernes penge i meget stor stil.

Thomas Medom Hansen understregede dog, at problemet ikke alene lå hos boligorganisationens bestyrelse.

”Tilsynet har også fejlet. Sagen blev kun opdaget på grund af en whistleblower, der fangede sagen,” sagde han.

Christiansborg-politikerne gav hurtigt deres støtte til kommunalpolitikernes opfattelse af, at beboerdemokratiets kompetencer måske trænger til en styrkelse. Dog lidt forbeholdent fra Socialdemokratiets repræsentant.

”Jeg kan genkende udfordringerne. Man bruger i både kommune, boligorganisationer og hos andre aktører rigtig meget energi tid på at kortlægge problemer og finde løsninger. Og så kan det ende med, at beboerdemokratiet stemmer det ned efter en dårlig proces,” sagde Jeppe Bruus, der er Socialdemokratiets retspolitiske ordfører i Folketinget.

”Det er jo det bøvlede ved et demokrati. På den ene side vil vi gerne have det. På den anden side synes vi det er irriterende, hvis det ikke lystrer og agerer fornuftigt.  Jeg har ikke de vise sten på det her. Men vi har udfordringer med de beboerbestyrelser, der ender med at være dem, der har god tid og måske mange år på bagen i foreningen og måske har en holdning om, at tingene var bedst som de var en gang,” fortsatte han.

Der var også opbakning fra Venstres Morten Dahlin, der er formand for Folketingets Retsudvalg.

”Det er en spændende vinkel at kigge på. Dels på baggrund af den skrækkelige sag fra Aarhus, der viser at bestyrelserne måske mangler økonomiske kompetencer i forhold til at styre de ret store summer, der arbejdes med. Og så den vinkel der er fra Hundige, hvor man nogle gange kan mangle et overblik over helheden,” sagde han.