Hun er arkitekten, der tænkte børneværelset ind i vores boliger

At børn kan få deres eget værelse er for langt de fleste danskere ganske naturligt.

Især, hvis man da har pladsen til det.

En af de danske arkitekter, der var med til at sikre, at børneværelset blev en prioritet i planløsningen, når man skulle bygge nyt, var arkitekten Ragna Grubb.

Sammen med to andre kvindelige arkitekter (Karen Hvistendal og Ingeborg Schmidt) indsendte hun et forslag til det almene boligselskabs fsb’s konkurrence om et nyt byggeri i Københavns Nordvestkvarter.

Kvinderne kom op med nye planløsninger i lejlighederne til den børnerige familie. Det var i 1937. Og det var ganske nytænkende.

Dengang boede store familier typisk i 1- og 2-værelseslejligheder, hvilket har været trangt. Tanken bag deres bygning var, at alle i en familie med tre børn skulle kunne få deres eget værelse i bytte for en mindre stue.

Ragna Grubb var særligt optaget af at forbedre vilkårene for børnerige og mindrebemidlede familie. De tre arkitekter fik lov at tegne én ud af syv blokke i det nye område, som i dag kendes som Kantorparken.

Ragna Grubb satte nye standarder for dansk arkitektur, men stod i skyggen af sine mandlige kollegaer. Nu skal hendes - og andre kvindelige arkitekters rolle – belyses i nyt forskningsprojekt, som skal fokusere på kvindernes bidrag til dansk velfærdsarkitektur.

”Vi kan se mange eksempler på, at kvindelige arkitekter har været både fremsynede og nytænkende i arbejdet med at finde gode løsninger til velfærdssamfundets byrum, byggeri og boliger. Derfor er det misvisende, at kvinderne stort set er fraværende i den danske arkitekturhistorie. Vi mangler at få skrevet en hel del kapitler, og dén opgave tager vi nu på os,” siger lektor Svava Riesto, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, om projektet.

Kvinderne stod i skyggen af deres mandlige kollegaer

Henriette Steiner, Jannie Rosenberg Bendsen og Svava Riesto er forskere og arkitekturhistorikere på Københavns Universitet og har netop indledt forskningsprojektet, der skal kortlægge kvinders bidrag til dansk arkitekturhistorie fra 1925-75.

Formålet med at se nærmere på kvinder i arkitekturen i en særlig historisk periode, 1925-1975, er både arkitekturhistorisk og kønspolitisk. Nemlig at rykke til den kanon, der kendetegner dansk arkitekturhistorie, hvor kvinderne stod i skyggen af deres mandlige kollegaer.

”Den danske arkitekturhistorie er koncentreret om nogle få, kendte mandlige skikkelser som Kay Fisker, Povl Baumann og Arne Jacobsen, men i virkeligheden er billedet så meget større og mere præget af diversitet og samarbejder mellem mange forskellige mennesker på tværs af køn og fagligheder," lyder det fra Svava Riesto.

De tre forskere arbejder på at samle arkivmateriale, hvor de glemte kvindelige arkitekters arbejde skal bevares. De vil dele det på projektets hjemmeside og give det videre til andre arkiver, de har aftaler med. Dette stof kan blive udvidet, i takt med at de får kategoriseret mere viden om kvinder i dansk arkitektur.

Læs mere om forskingsprojektet her.