Udspil om fri huslejedannelse vælter svensk regering

Sveriges regering, der består af ministre fra Socialdemokraterne og Miljøpartiet, er væltet efter en mistillidsafstemning i Riksdagen. Det skete da Vänstrepartiet, der hidtil har været en del af den svenske regerings parlamentariske grundlag mandag den 21. juni endegyldigt trak stikket for støtten til den socialdemokratisk ledede regering. Sammen med Sverigedemokraterne, Moderaterne og Kristendemokraterne i Riksdagen stemte Vänstrepartiet for et mistillidsvotum til regeringen.

Omdrejningspunktet for den erklærede mistillid var et udspil fra regeringen som indeholdt et forslag om at fjerne huslejereguleringen fra fremtidens nybyggeri.  – Et punkt Centerpartiet fik forhandlet ind i regeringsgrundlaget, der tilbage i januar 2019 blev indgået mellem Socialdemokraterne, Miljøpartiet, Centerpartiet og De Liberale.

Var advaret

Vänstrepartiet indgik ikke i gruppen af partier, der står bag regeringsgrundlagets 73 punkter. Men partiet udgør en del af regeringens parlamentariske flertal. Allerede i forbindelse med offentliggørelsen af regeringsgrundlaget i januar 2019 erklærede partiet, at de under ingen omstændigheder vil støtte en regering, der piller ved den eksisterende huslejeregering.

Da regeringen den 4. juni fremlagde et udspil, der levede op til det løfte, der i forbindelse med udviklingen af regeringsgrundlaget var givet til Centerpartiet, om at afskaffe den eksisterende huslejeregulering for fremtidigt nybyggeri, tog Vänstrepartiet konsekvensen. Selv om det betyder afgang for den socialdemokratisk ledede regering, stemte partiet et par uger senere for mistillidsvotumet.

Ny regering eller valg

Regeringen har nu officielt trukket sig. Det er sket ved, at statsminister, Stefan Løfven, har bedt Riksdagens talman, Andreas Norlén - svarer til formanden for Folketinget - om at finde en forhandlingsleder, der kan samle en ny regring med et flertal bag sig.

Det kan dog blive overordentligt svært på grund af Riksdagens vanskelige sammensætning. Da Statsminister Stefan Löfven ­– efter flere andre også havde forsøgt – dannede regering efter Riksdagsvalget den. 9. september 2018, var man et godt stykke inde i januar året efter. Over 120 dage tog det, før en ny regering kunne indsættes. Indtil en udpeget forhandligsleder kan samle et flertal bag en ny regering, fortsætter den nuværende regering som et forretningsministerium.

Löfven kunne også have valgt at udskrive valg. Efter danske forhold, ville valgudskrivelse virke naturligt. Men ifølge den svenske forfatning er valg udskrevet i utide ”ekstra” valg. Seneste ordinære valg blev afviklet i september 2018. Uanset om der på grund af huslejetvisten udskrives valg til afholdelse i sensommeren eller efteråret, så skal der stadig afvikles ordinært valg i efteråret 2022.

Afholdelse af valg er dyre for partiernes pengekasser – Specielt når de skal afvikles med et års mellemrum. Dertil er det heller ikke noget befolkningen bryder sig om. Valg uden for tur er da også yderst sjældne i Sverige. Sidst det skete var i 1958  

Boligmarkedets parter

Statsminister Stefan Løfven havde ellers til det sidste prøvet at udvikle et kompromis, Vänstrepartiet ville acceptere. Blandt andet er udspillet sendt til høring hos boligmarkedets parter. – Boligmarkedets parter i Sverige består af repræssentanter for de almene boligorganisationer, ejerne af den private udlejningssektor og repræssentanter for lejerorganisationerne. Det er i dette forum, at parterne regelmæssigt aftaler rammerne for den eksisterende huslejeregulering. – Stort set samme princip som overenskomstforhandlinger. Her handler det bare om husleje og ikke løn.

Som oplæg til høringen havde Stefan Løfven meddelt at han håbede på, at repræssentanterne for udlejerne og lejerne kunne finde et bæredygtigt kompromis, for hvordan den delvise liberalisering af lejemarkedet kan gennemføres. Til gengæld for en eventuel enighed mellem parterne lovede statsministeren, at den udmøntende lov, ville blive, som kompromiset. Høringsfristen og dermed deadline for boligmarkedets parter var sat til den 1. september.

Lejerne siger nej

Men det ville Vänstrepartiet ikke vente på.

Chancerne for et kompromis mellem boligmarkedets parter, var formentlig heller ikke store. Den svenske søsterorganisation til LLO,”Hyresgästföreningen”, har blankt afvist den foreslåede liberalisering. Det er blandt andet sket med henvisning til en tilsvarende liberaliseringslov, der i Danmark blev vedtaget i 1992. – En lov der ifølge den svenske lejerorganisation betyder, at nybygget privat udlejningsbyggeri i Danmark mange steder er så dyrt, at kun ganske få, kan flytte ind i det.

”I regeringens udspil foreslås det blandt andet, at ejendomsejeren ensidigt bestemmer huslejen, at ejendomsejeren garanteres husleje, og at huslejen kan øges, hvis områdets popularitet øges. Ifølge lejerforeningen betyder dette et systemskift til markedsleje. Og vi er imod markedsleje,” siger formanden for den svenske lejerorganisation Maria Linder.

Lejerorganisationen er klar over, at den bringer den socialdemokratisk ledede regering i en svær situation

”Leje er et emne, som parterne på boligmarkedet skal beslutte. Og vi vil gerne være en konstruktiv part og bidrage. Men det, der har skabt regeringskrisen, nedbryder systemet og er ikke vores ansvar. Det er politikerne, der har sat landet i denne situation, og det er politikerne, der skal løse det. I forhandlinger om huslejer tager vi kun ansvaret for boligmarkedet, siger Marie Linder.

Boligorganisationerne søger en løsning

Reaktionen fra Sveriges Allmännytta Bostadsföretag (Tidligere SABO), der repræsenterer de kommunalt ejede boligorganisationer i Sverige, har været mere tilbageholdende. Om end man dog erkender, at det er vigtig reform, der er på vej.

”Forslaget betyder måske den største boligpolitiske ændring i 50 år, og den vil påvirke vores medlemsvirksomheder,” siger Jörgen Mark-Nielsen, der hos Allmännytta er ansvarlig for at følge den socialpolitiske udvikling.

Og Allmännytta har accepteret regeringens invitation til at forhandle en løsning, alle kan acceptere.

”Det er som en af ​​parterne på boligmarkedet vores pligt at deltage. Spørgsmålet er meget vigtigt for vores medlemsvirksomheder, og vi vil bidrage med konstruktive forslag og veje frem. Et vigtigt aspekt er, at vores medlemmer spænder fra små til meget store virksomheder, og deres markeder ser meget forskellige ud over hele landet, siger Anders Nordstrand, administrerende direktør for Sveriges Allmännytta.