14. JUN. 2021 KL. 09:03

Udsættelsestal er stabilt faldende

Foto: Mads Jensen/Biofoto/Ritzau Scanpix / Udsættelsesforretninger omfatter et stort udbud af personer med forskellige opgaver. Udover flyttefolk, som tager sig af det beslaglagte indbo, er der en låsesmed samt repræsentanter fra politi, kommune og boligorganisation tilstede.

14. JUN. 2021 KL. 09:03

Journalist

Regnar M. Nielsen rn@bl.dk

Situationen på boligmarkedet kan være en forklaring. Det samme kan kontanthjælpsloftet.

Antallet af lejere, der af fogedretten må sættes ud af deres boliger er stabilt faldende. I 2020 måtte fogederne rykke ud til i alt 1.822 husstande for at sætte dem ud på grund af manglende huslejebetaling. Det er det laveste antal siden Danmarks Domstole i 2002 begyndte at føre statistik over udsættelserne. Dengang afsagde fogedretterne udsættelsesdom i 2.919 sager. Det skal dog nævnes, at beregningsgrundlaget for udsættelserne har ændret sig siden dengang. (Se faktaboks)

I nyere tid blev der i 2014 gennemført 3.184 udsættelser. Bortset fra en mindre stigning i 2017, hvor der blev udsat 2.306 – cirka 200 flere end året før – er antallet faldet lige siden.

Stigningen i 2017 kan skyldes det kontanthjælpsloft, som blev gennemført i 2015. Men det tvivler udlejningschef hos DAB, Dennis M. Christensen, på.

DAB administrerer og udlejer mere end 50.000 primært almene boliger.

”Vi havde ventet, at der ville ske en stigning i årene efter kontanthjælpsloftets genindførelse i 2015. Men vi kunne i DAB ikke konstatere nogen stigning overhovedet,” siger udlejningschefen.

Heller ikke corona-krisen har medført en øget udsættelsesaktivitet.

”Vi har holdt nøje øje med det. Og har meldt ud til vores beboere, at kommer de i en situation, hvor corona medfører en forværring af deres økonomi, så skal de henvende sig til os. Vi vil blandt andet kunne tilbyde dem en fornuftig afdragsordning. Men der har ikke været mere end én enkelt,” siger Dennis M. Christensen.

”Der har været lidt forsinkelser på enkelte udsættelses-forretninger, fordi fogedretterne i perioder har været lukket ned på grund af corona. Men slet ikke i et omfang, som har givet kø,” fortsætter han.

Som årsager til den positive udvikling i udsættelsestallet fremhæver Dennis M. Christensen to forhold, der kan have gjort sig gældende.

”Jeg vil faktisk ikke udelukke, at kontanthjælpsloftet har haft den tilsigtede virkning. Det har måske fået flere udenfor arbejdsmarkedet til at søge et job for dermed at sikre husstanden en mere stabil økonomi,” siger han

Det andet forhold udlejningschefen fremhæver, er udviklingen på boligmarkedet.

”Den store efterspørgsel på boliger, der er til at betale, gør muligvis, at mange passer endnu bedre på den bolig, de har,” fortsætter han.

Udviklingen i udsættelser

I perioden fra 2002, hvor Danske Domstole begyndte at registrere udsættelser, steg antallet uafbrudt frem til de toppede i 2011 med 4.405 udsættelser.

I 2007 var stigningstakten et så stort politisk problem for den daværende regering, at man ændrede beregningsgrundlaget for statistikførelsen. Tidligere talte man udsættelsesdomme, afsagt af fogedretterne. Efter 2007 blev kun effektuerede udsættelser registreret. Det betyder blandt andet, at hvis en beboer efter en dom i fogedretten selv når at flytte sine ejendele og aflevere nøglen på ejendomskontoret dagen inden fogedforretningen, så tæller det ikke i statistikken.

I 2010 vedtog Folketinget L92. Loven bestod af forskellige initiativer, der skulle forhindre udsættelser. Blandt andet blev almene boligorganisationer forpligtet til at underrette kommunen samtidig med, at en sag blev sendt til fogedretten. Lejelovens påkravsfrist blev forlænget fra tre dage til to uger. Og kommunerne blev pålagt at overveje administration af udsatte borgeres kontanthjælp og sociale pensioner. – Initiativer, der formentlig fik antallet af udsættelser til at falde en smule i 2012.

I 2011 blev det første kontanthjælpsloft ophævet. Det var måske baggrunden for at antallet af udsættelser allerede i 2013 faldt med over 1.000.

Rammer almene beboere

Analyser foretaget af VIVE, har tilbage i 2007 vist, at cirka 80 procent af alle udsættelser rammer almene beboere. Cirka 10 procent rammer lejere i privatejede lejeboliger og cirka 10 procent beboere i andelsboliger.