21. JUN. 2021 KL. 10:33

Rigspolitiet: Trygheden vinder frem

Politimand I Dialog Med Borgere Foto Kim Matthai Leland (1)

Foto: Kim Matthai Leland / Politiet er tilbage i boligområderne med en indsats, der bygger på tætte relationer mellem de samme betjente og borgerne.

Politiets liste over SUB-områder skrumper. Flere lokale betjente og ny forebyggende polititaktik, der omfatter tætte relationer til lokale aktører – herunder boligsociale helhedsplaner - får boligområder til at rasle af listen over særligt kriminalitetstruede områder. BL’s direktør, Bent Madsen, opfordrer politi og politikere til at fortsætte af det forebyggende spor.

Hvert år siden 2013 har Rigspolitiet udgivet en liste over boligområder i Danmark, som ud fra politifaglige vurderinger er særligt udsatte for kriminalitet, uroskabende adfærd og utryghed.

Hidtil har samtlige områder på listerne været almene.

På listen, som Rigspolitiet har udgivet i år, er der 18 områder. Det er otte områder mindre, end der var på den tilsvarende liste i 2020.

10 af de områder, der figurerede på listen i 2020, er kommet af listen i år. Til gengæld er der to nye på listen i 2021.

Politiet er tilbage

Tallene fra Rigspolitiet skaber glæde i BL – Danmarks Almene Boliger.

”Det er en utroligt positiv udvikling, som skyldes flere forhold,” siger adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

”Vi hører fra alle egne i landet, stor tilfredshed og glæde over, at det lokalt forankrede politi er tilbage. Og vores fornemmelse er, at samarbejdet mellem det tilbagevendte politi og andre lokale aktører nu for alvor begynder at vise resultater,” fortsætter han.

Når BL-direktøren taler om det tilbagevendte politi, henviser han til, at den lokale politibetjent som konsekvens af det store politiforlig i 2006 forsvandt fra mange boligområder i Danmark. 54 politikredse blev til 12.

Ved ikke at have mandskab til at sidde på det lokale politikontor eller gå patruljerende rundt i gaderne havde Justitsministeriet og Rigspolitiet regnet ud, at der kunne spares 800 årsværk, der i stedet kunne indsættes til at opklare forbrydelser.

Til gengæld satte utrygheden ind. Inden politireformens vedtagelse i 2006 var 76 procent af befolkningen tilfredse med politiets lokale arbejde. Fem år senere i 2011 var tilfredsheden faldet til 48 procent.

Ny strategi

Problemerne med utilpasse unge, der skabte utryghed i boligområder, voksede sig hurtigt så omfattende, at politikredsene efter få år på eget initiativ brød taktikken med udelukkende patruljerende politi og genindførte gadebetjenten.

Det skete blandt andet i København, hvor 100 betjente blev tilknyttet lokale områder som en del af ordningen ”Din betjent”.

I 2013 oprettedes Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet.

Og i 2018 var man hos politiet klar med en anbefaling til politikredsene, som byggede på ”Community Policing” – en taktisk metode til politiarbejdet, der i den nuværende form er udviklet i USA, men også med succes afprøvet og anvendt så fjerne steder som i England og New Zealand.

”Metoden omfatter kort fortalt synlighed i lokalsamfundet, let tilgængelighed, tillidsopbygning og samarbejde med lokale aktører samt en problemorienteret tilgang til udfordringerne,” forklarer politikommissær, Esben Dal, der er leder i  Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet.

Politikommissæren fremhæver ligesom BL’s direktør, Bent Madsen, vigtigheden af det lokale samarbejde.

”Der er rigtig mange, der har spillet en rolle i forhold til at nå de gode resultater. Foreninger, skoler, ungdomsklubber lokalt erhvervsliv, boligsociale aktiviteter og andre ansatte i almene boligforeninger med flere. Sammen er man blevet bedre til at få fokus på unge og andre, der er på vej ud i en dårlig udvikling. Kriminalitet kan opklares hurtigere. Politiet kan tage en hurtig bekymringssamtale med den unge, hans eller hendes forældre. Skolen og sociale myndigheder kan om nødvendigt hurtigt tage yderligere tiltag,” fortsætter han.

Politikommissæren hos Rigspolitiet understreger, at det er de lokale politikredse, der bestemmer, hvordan man arbejder lokalt – altså om det er med lokalt forankret politi eller patruljerende politi. Men han understreger:

”Det er da selvfølgelig en styrke, hvis man kender området, aktørerne og dets rødder godt,” siger han.

Taknemmelige boligorganisationer

Den positive udvikling, som de færre SUB-områder er udtryk for blev allerede sidste år påvist og dokumenteret i en undersøgelse A&B Analyse for Fagbladet Boligen gennemførte blandt de boligorganisationer, som ejer de 23 boligområder, der i 2019 var på Rigspolitiets særlige liste.

Resultatet viste blandt andet, at antallet af boligområder, hvor boligorganisationerne mente, der var problemer med kriminalitet og truende adfærd fra december 2017 til december 2020 var faldet fra knap 90 procent til 55 procent. Boligorganisationerne kunne også bekræfte, at antallet af kriminelle og utryghedsskabende episoder var faldende.

Undersøgelsen viste også, at boligorganisationerne sætter stor pris på politiets indsats i de særligt udsatte boligområder. Boligorganisationerne, der ejer 90 procent af boligområderne, svarede, at politiet gør det, de skal. Tre år tidligere var det tal kun 73 procent.

Boligorganisationerne, der deltog i undersøgelsen, bekræftede, videre, at politiet i samarbejde med blandt andet kommunale institutioner med flere nu deltager i kriminalitetsforebyggende initiativer.

Med undtagelse af én boligorganisation følte alle boligorganisationer sig inddraget i et samarbejde med politiet om løsning af problemerne med utryghed.

Og samtlige de boligorganisationer, som føler sig inddraget i samarbejdet, kan bekræfte, at det fra sag til sag er de samme personer hos politiet, de mødes og samarbejder med.

Kniber andre steder

Mens boligorganisationerne er glade for udviklingen i de såkaldte sub-områder, viste undersøgelsen fra A&B Analyse, at de er mindre glade for udviklingen i de mange tusinde afdelinger, der ikke er så hårdt plaget af utryghedsskabende kriminalitet, at de er havnet på Rigspolitiets liste med den ekstra bevågenhed, det kaster af sig.

Mere end hver anden boligorganisation mente sidste år ikke, politiet er nok til stede i alle boligafdelinger.

Og hvor boligorganisationerne mente, at politiet gjorde og gør, hvad de skal i forhold til at bekæmpe kriminaliteten i 90 procent af de særligt udsatte områder, så er det tilsvarende tal kun 73 procent, når det samme spørgsmål stilles til boligorganisationerne i forhold til alle afdelinger.

Det fremgik også af undersøgelsen, at boligorganisationerne ikke mener, politiet ikke kommer lige så hurtigt til hjælp i de mindre kriminalitetsudsatte afdelinger. Som det er tilfældet i de meget udsatte.

Tilfreds med samarbejdet

Boligorganisationerne fremhævede trods det iøjnefaldende resultat, at de generelt er glade for samarbejdet med det lokale politi.

Der er blandt boligorganisationerne bred enighed om, at Politiet inden for rammerne gør, hvad de kan. Derfor retter boligorganisationerne appellen om hjælp til politikkerne.

”Vi skal sikre politiet flere ressourcer til lokalt forebyggende arbejde,” siger BL’s direktør, Bent Madsen.

”Det vil på sigt redde samfundet fra mange hårde kriminelle med de smerter og de store udgifter, som de medfører. På lang sigt vil det være godt købmandskab,” siger han.

 

De er ude af listen de er inde:

  • I Sydøstjylland er Munkebo i Kolding ude af listen.
  • I Midt og Vestsjællands Politikreds er Askerød, Ellemarken og Karlemosen ude. (Ingen tilbage)
  • I Nordsjællands Politikreds er Egedalsvænge, Nøjsomheden og Vapnagård ude. Tilbage er Nivåhøj/Islandshøjparken
  • I Københavns Politikreds er Folehaven, Tingbjerg og Blågården ude. Ny på listen er Holmbladsgade og Støberigården.
  • I Aarhus er der udover gengangerne Bispehaven og Gellerup/Toveshøj kommet Herredsvang som ny.

 

Fem politistationer på vej

Da regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, det Konservative og Nye Borgerlige den 15. december sidste år indgik aftale om politiets og anklagemyndighedens udvikling de kommende år, blev det besluttet, at der skal etableres 20 nye nærpolitistationer rundt om i landet.

Fem af de nye politistationer etableres i almene boligområder, der historisk har været udsat på trygheden.

De fem almene områder, som kan se frem til etablering af en politistation, er Stengårdsvej i Esbjerg, Motalavej i Korsør, Askerød i Hundige, Nivåhøj/Islandshøjparken i Nivå og Vildtbanegård i Ishøj.

Læs senere artikler

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

"Når det gælder de ældre, er det her ikke slutningen. Det er begyndelsen"

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

"Når det gælder de ældre, er det her ikke slutningen. Det er begyndelsen"

Fik du

læst disse?

Flemming Og Loa AAB Silkeborg Beskåret Jysk boligorganisation har 100 procent beboertilfredshed
BL Agervang 101018 005 Træt af dårligt image: Nu skifter boligområde navn
Kaare Lars Interview med Kaare Dybvad: Ambitiøst boligudspil på trapperne
Munkebo 050 Boligselskab hjælper ledige beboere i gang som flyttefolk
Birger Lbf Foto Lars Just 2 2 Landsbyggefondens chef stopper
Bbc Brand Film Premiere på ny BBC-film om de almene boliger i Danmark
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
20200528 104753 4 117Mb (1) Liliegreen: Alvorligt at så få almene boliger fra lokalplaner er blevet bygget
Gellerup Book (1) Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup
Se alle artikler ( 2187 )

0

Læseliste