Sommerhilsen fra BL

Nu begynder sommerstemningen for alvor at få sit tag i landet samtidig med, at corona slipper sit tag, og vi kan begynde at føre et normalt liv. Dét har i den grad været tiltrængt, og så er det jo en ekstra bonus, at fodbolden kan bidrage til lime vores fællesskab sammen igen.

Lynhurtig corona-indsats
Tiden siden sidste sommer har på alle måder været hektisk. Vi har skulle håndtere udfordringerne med corona, og her har den almene sektor markeret sig flot. Vi har sammen formået at holde stramme kæder, så den evigt foranderlige information om corona lynhurtigt er blevet omsat til praksis i boligområderne. Boligorganisationer har indgået I samarbejdet med kommunerne om smitteopsporing. Der er informeret, der er gået fra dør til dør, der er sprittet af til den store guldmedalje, og der knoklet for at modvirke ensomhed blandt vores beboere. Det sidste blev anerkendt af regeringen med en stor pulje penge, så den almene sektor kunne styrke netop denne indsats.

Renoveringer for over 20 milliarder kroner
Samtidig med alt dette her er der over det seneste år givet tilsagn til almene renoveringer for over 20 milliarder kroner, hvilket er et rekordstort tal og en følge af den grønne boligaftale fra foråret 2020. Der er foretaget grønne screeninger og revurderinger af disse renoveringer for at sikre bedre bæredygtige løsninger og høste flere klimagevinster. Det centrale almene bygningsregister er etableret i Landsbyggefonden, og der granskes bygninger over hele landet og indsamles energimærker. Samtidig er der arbejdet med en Grøn garantiordning, der skal garantere for energibesparelser, når der renoveres. Planen er, at Landsbyggefonden til september lancerer denne ordning.

Ny effektiviseringsaftale
Lige efter jul blev der også indgået en ny effektiviseringsaftale, der løber frem til 2026. Sammenlignet med den tidligere aftale er flere nyskabelser. I den første effektivitetsaftale præsterede den almene sektor at spare mere end de 1,5 milliarder, som var det fastsatte mål. Denne mereffektivisering modregnes i den ny aftale, ligesom, at energibesparelser også modregnes. Dermed er der en sammenhæng til den grønne boligaftale, hvor de mange renoveringer vil bidrage til at reducere energiforbruget. Ligesom i den gamle aftale gælder, at alle besparelser slår ud i lavere husleje. Et vigtigt pejlemærke i effektiviseringsaftalen er også, at dette kan blive den sidste centrale aftale.

Hvad ser vi så ind I det kommende år? Mange ting, kan jeg godt love.

Hele efteråret vil naturligvis stå I kommunalvalgets tegn, og regeringen vil komme med en række udspil, der kan indgå I valgkampen. Her vil den almene sektor stå centralt.

Billige almene boliger
Allerede I 2019 foreslog vi, at penge fra Nybyggerifonden skal bruges til billige boliger, og det forslag blev til en del af boligaftalen. Siden har vi deltaget i et udvalgsarbejde og kommet med en række forslag, og de ser nu ud til at blive udmøntet i efteråret. Det drejer sig om særligt billige almene boliger i de større byer, så også grupper med meget lave indkomster og hjemløse kan få en bolig. Det vil være et vigtigt element i at skabe den blandede by. Men derudover vil initiativet også kunne sikre god fortætning i afdelinger, hvor dette ønskes.

Planloven
Planloven står også overfor en revision og på vores områder vil den såkaldte 25 procents-regel være til diskussion, for der er eksempler på, at planlagte almene boliger ikke gennemføres. Her søger kommuner og boligselskaber efter mere effektive virkemidler. Samtidig vil der komme en debat, om de 25 procent nu skal løftes til 33 procent. Her vil vores lavpraktiske tilgang nok være, at sikring af effektiv gennemførelse er det vigtigste, og der skal være gode rammer for at bygge sammen med private developere.

I efteråret kommer der også til at blive øget fokus på udviklingen udenfor de større byer. Udflytningen af uddannelser har allerede taget overskrifterne, og det samme har den historisk store aftale om infrastruktur. Et Danmark i bedre balance vil helt sikkert være et væsentligt tema, og i den debat kommer vi til at finde en konstruktiv rolle i forhold til nye boligbehov.

Forslag fra Ydelseskommissionen
På den centrale politiske scene vil der uden tvivl komme fokus på forslagene fra ”Ydelseskommission”, når de skal omsættes i konkret lovgivning. BL har bidraget til arbejder i kommissionen og arbejder nu med detaljerede beregninger af effekterne. Som udgangspunkt er vi meget glade for, at kommissionen foreslår en afskaffelse af kontanthjælpsloftet, hvilket vi gennem flere år har anbefalet. Samtidig er vi klar over, at djævlen ligger I detaljen, når man omlægger et så stort lov-kompleks, som hele kontanthjælpssystemet udgør. Her er det afgørende, at vi ikke kommer til at stå med familier, som ved en omlægning får svært ved at betale deres husleje. Derfor holder vi fokus på rådighedsbeløb, så vi mindsker risikoen for udsættelser.

Arbejdsmarkedet
Et andet kommissionsarbejde er også gået i gang. Den ser på de såkaldte ”anden generationsreformer”, og den skal komme med forslag til, hvordan mange flere og potentielt op til 35.000 personer - der i mange år har været alt for langt fra arbejdsmarkedet - nu skal få en arbejdsmarkedstilknytning. Mange af disse personer bor I almene boligområder, og vi har et tæt samarbejde med kommissionen og BL’s viceadministrerende direktør, Solveig Råberg Tingey er inviteret til at blive en del af arbejdet som medlem af en central arbejdsgruppe. Flere af indsatserne i de almene boligområder har vist sig effektive I forhold til at bringe svage grupper tættere på arbejdsmarkedet, og netop de muligheder er der stor interesse for. Overordnet kan det ses som en videreførelse af dele af det boligsociale arbejde men stærkere forankret i et samarbejde med det offentlige. Der arbejdes også med sociale investeringer med samme udgangspunkt.

"Hvor skal de ældre bo"
Afslutningsvis vil jeg pege på en helt central dagsorden, som BL har rejst i juni måned med analyser, en konference og indslag på årets Folkemøde. Nemlig – ”Hvor skal de ældre bo?”. Udfordringen er til at få øje på: I 2030 vil hver fjerde være over 65 år, og der vil i de kommende ni år komme 160.000 flere plus-80-årige. Vi står som samfund overfor en helt central udfordring, der også åbner en række muligheder. Vi skal tænke nyt. Flere seniorer og ældre skal ikke blot betyde, at vi alene skal tænke i flere kategoriboliger såsom ældreboliger og seniorboligfællesskaber. Vi skal se på hele boligmassen, især den almene, og tænke i generationsboliger. Og vi skal erkende, at fremtidens boliger allerede er bygget, for det er den bestående boligmasse, der skal renoveres på kloge innovative måder. Selv om denne dagsorden endnu ikke rigtig tager overskrifter, så vil den komme til det. For det vil være en af de vigtigste dagsordener i de kommende årtier, og det er nu, vi skal agere, hvis vi ikke skal komme for sent.   

Vi er kommet igennem et år med mange store dagsordener, og vi står overfor et nyt år med mindst lige så mange store og meget perspektivrige dagsordener. Det bliver spændende og vigtigt … men i de kommende uger tager vi lige lidt sommerluft ind.

Rigtig god sommer!