25. JAN. 2021 KL. 14:27

Ny aftale skal øge trygheden i Brøndby Strand

Brøndby

Foto: Brøndby Strand Projektet

Fem boligorganisationer, Brøndby Kommune og Vestegnens Politi underskrev den 1. og 2. december 2020 en partnerskabsaftale, der blandt andet skal sikre tryghed i boligområdet og forebygge at unge kommer i konflikt med loven.

Voksende problemer med salg af narkotika og helt unges misbrug af samme fik for få år siden formanden for Brøndby Boligselskab til at tænke, at noget må gøres.

”Vi besluttede at indføre en såkaldt nul-tolerancepolitik over for de beboere, der begår lovbrud, som er stærkt utryghedsskabende – herunder blandt andet vold og salg af narkotika. Vi ophæver inden for lovens rammer simpelthen deres lejemål,” siger formanden for Brøndby Boligselskab, Michael Buch-Barnes.

”Problemet var bare, at vi kort tid efter kunne møde de samme urostiftere igen, fordi de blot var flyttet ind i en bolig, som tilhørte en anden boligorganisaton. Derfor tog vi kontakt til de øvrige boligorganisationer, som er repræsenteret her i Brøndby Strand med henblik på at formalisere et samarbejde omkring de her ting,” fortsætter han.

Initiativet udmøntede sig i begyndelsen af december med underskrivelsen af partnerskabsaftalen mellem alle fem bolligorganisationer, som er repræssenteret i Brøndby Strand, kommunen og Vestegnens politi.

Om aftalen

Patnerskabsaftalen blev på grund af Covid 19 underskrevet over to dage. Dem der satte deres underskrifter var Kim Christiansen, Politidirektør ved Københavns Vestegns Politi.  Kent Magelund, borgmester. Michael Buch-Barnes, formand Brøndby Boligselskab. Ole Larsen, formand Brøndby almennyttige Boligselskab. Brian Børgesen, Formand Lejerbo Brøndby. Allan Nielsen, næstformand Boligselskabet Tranemosegård. Kaj Dinesen. næstformand Postfunktionærernes Andels-Boligforening

 

Samarbejdet  sat i system

Ifølge aftalen skal direktørerne i boligorganisationerne en gang om året sammen med kommune og politi gennemføre en såkaldt tryghedsvandring i området. Her kan de drøfte udfordringerne. 

"SSP-samarbejdet er ramme for at holde fingeren på pulsen. Her mødes ledelserne af kommunens ungeindsatser med lokalpolitiet og mindst en gang om året mødes med afdelingsbestyrelserne i Brøndby Strand. Lokalbetjentene skal mødes 3-4 gange om året med ejendomsfunktionærer, boligsociale medarbejdere og andre lokale aktører for at drøfte helt konkrete sager," siger Bo Mouritzen, der er Boligsocial sekretariatsleder hos Bo-Vest

Præventiv forebyggelse

Målet med den nye formaliserede indsats er udover at skabe tryghed i Brøndby Strand også at forhindre, at det bliver nødvendigt, at ophæve lejemål.

"Vores boligsociale medarbejdere vil på et tidligt tidspunkt besøge familier, hvor medlemmer er på vej til eller allerede skaber utryghed i boligområdet, for at forklare dem, at det her går simpelthen ikke, og at det risikerer at få konsekvenser for hele familien, hvis ikke de pågældende medlemmer af familien ændrer adfærd," siger Bo Mouritzen.

Kommer det så vidt, at beboere alligevel går over stregen og begår kriminalitet, der er omfattende nok til en udsættelse, indebærer partnerskabsatalen, at politiet oplyser boligorganisationerne om det, når dommen er faldet. Derefter vil det ikke være muligt for den pågældende husstand at opnå en bolig i Brøndby Strand.

”Ambitionen er at udvide samarbejdet til at omfatte samtlige bolligorganisationer i Kommunen,” siger Michael Buch–Barnes, der er formand for Brøndby Boligselskab.

Hos Bo-Vest, som administrer boliger i Tranemosegård, siger direktør Ulrik Brock Hoffmeyer:

"Det er jo ikke fordi, vi synes det er sjovt at bede folk om at flytte. Omvendt så har vi også nogle muligheder for, i dialog med dem der bor her, og som ikke helt holder sig inden for rammerne, at vi kan sige til dem: ”du kan rent faktisk risikere, at hvis du bliver dømt for kriminalitet, så har det betydning for dig men også for din familie”. Det tænker vi, at også folk, som bevæger sig lidt på kanten, godt kan forstå og vil rette ind efter.”

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Vi skal sikre de nødvendige plejehjemspladser

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Vi skal sikre de nødvendige plejehjemspladser

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2884 )

0

Læseliste