01. FEB. 2021 KL. 10:28
”Samfundet sparer mange penge, når man rykker et menneske til at forsørge sig selv”
01. FEB. 2021 KL. 10:28
Børn og unge i udsatte boligområder får nemmere ved at få fritidsjob, og flere kvinder kommer i uddannelse, hvis de har deltaget i boligsociale projekter i deres boligområde. Det viser en undersøgelse fra VIVE.
Lommepengejob, bydelsmødre, brandkadet, mentorordning.
Det er alle boligsociale indsatser i udsatte boligområder, som nu er blåstemplet som indsatser, der virker.
De er med til at give flere unge medansvar i deres eget liv. Og med til at løse udfordringer i de udsatte boligområder.
En ny rapport fra VIVE viser, at kvinder fra udsatte områder, der har deltaget i netværksindsatser, har næsten fem gange så stor chance for at være i uddannelse, to år efter de har deltaget i indsatsen. Sammenlignet med kvinder, der ikke har deltaget.
Den konkluderer også, at børn og unge, der har haft eksempelvis et lommepengejob eller fået anden hjælp til at søge fritidsjob, har tre gange så stor chance for at få et fritidsjob og fastholde det, når de er mellem 13-17 år.
VIVE, Rambøll Management Consulting og Naboskaber har for Landsbyggefonden stået for en omfattende evaluering af de boligsociale indsatser, der blev igangsat i 2011-2014. Systematiske målinger har kørt fra 2014 til 2020, hvor man løbende har fulgt beboere, der har deltaget i udvalgte boligsociale aktiviteter.
”Det er enormt flotte og vigtige resultater. Det betyder rigtig meget for det enkelte menneske, at man lykkes med uddannelse og job. Men det betyder også meget for samfundsøkonomien,” siger Louise Buch Viftrup, funktionschef i BL – Danmarks Almene Boliger. Hun fortsætter:
”Det kan i den grad betale sig, at vi investerer i, at flere får en uddannelse og kommer i job. Samfundet sparer mange penge, når man rykker et menneske til at forsørge sig selv.”
Artiklen fortsætter under citatet og boksen.
Hvad er en boligsocial indsats:
En boligsocial indsats er en social indsats givet til et afgrænset boligområde og dets beboere.
Den boligsociale indsats bliver givet for at bidrage til en positiv udvikling af selve boligområdet og for at understøtte en udvikling hos de beboere, der har udfordringer i forhold til at deltage i samfundet som aktive og selvforsørgende borgere.
Læs senere artikler
INDBLIK: Unge i lommepengejob klarer sig bedre
For første gang: Kommune tilbyder lommepengejob til alle unge
Målbare indsatser
Som et led i Boligaftalen 2010 støttede Landsbyggefonden 89 helhedsplaner fordelt på 395 boligafdelinger i perioden 2011-14.
I VIVES arbejde med at måle effekten af de boligsociale indsatser på beboerne, har de sammenlignet en indsatsgruppe og en kontrolgruppe over tid. Tre år før indsatsen og to år efter indsatsen.
Særligt to aktiviteter træder frem med positive resultater: Fritidsjob- og netværksmødre-indsatserne.
Læs også: Mange flere unge i almene boliger bryder social arv
Fritidsjob
”De boligsociale indsatser har mange forskellige bidrag til lokale velfærdsløsninger. Og nogle af dem kan effektmåles. Det er særdeles positivt, når vi finder, at unge, der har deltaget i en fritidsjobindsats, har tre gange så stor chance for at få et fritidsjob. Og at vi ser pigerne fastholde fritidsjobbet, to år efter de var med i indsatsen,” siger Gunvor Christensen, projektchef i VIVE.
En fritidsjobindsats i et udsat boligområde kan have meget forskelligt indhold. Det kan for eksempel være et lommepengejob, hvor de unge bliver ansat til at hjælpe til i boligområdet. Rydde op i fællesområderne, passe børn eller omdele informationsmateriale til beboerne.
Men det er også indsatser, som lærer de unge at skrive en jobansøgning eller gå til en jobsamtale, så de er bedre klædt på til at finde et job.
Målet er ifølge Louise Buch Viftrup at styrke de unges personlige og sociale kompetencer, så de bliver motiveret og får selvtillid til at tage en uddannelse og få sig et arbejde. Hjælpe dem til at blive selvforsørgende, når de rammer voksenalderen.
”Kernen i vores arbejde er, at de unge selv skal mærke vigtigheden i at tage uddannelse, så de som voksne får muligheden for et spændende job,” siger Louise Buch Viftrup fra Boligsocialnet i BL.
Fordeling af 2011-14-midlerne
2011-14-midlerne til de boligsociale indsatser er gået til 89 helhedsplaner fordelt på 395 boligafdelinger og 215.300 beboere (opgjort for 2011).
I gennemsnit er der anvendt 9,65 mio. kr. pr. helhedsplan.
Kilde: VIVE
Den estimerede sandsynlighed for at have et fritidsjob for en typisk pige opgjort i procent i perioden fra 2 år før indsatsen til 2 år efter. Procent.
Netværksmødre
VIVES undersøgelse viser også, at chancen for, at netværkskvinder (bydelsmødre) starter på en uddannelse, er godt fem gange større, når de har deltaget i indsatsen – sammenlignet med kontrolgruppen af kvinder, der ikke har.
Formålet med netværksmødrenes opsøgende indsats er at opbygge selvtilliden i udsatte kvinder, så de får større indflydelse og kontrol på deres eget liv. Netværksmødrene giver dem redskaber til at løse hverdagens udfordringer. Og baner vejen til netværk, som giver kvinderne følelsen af større tilknytning og engagement i deres boligområde.
”Forventningen til de boligsociale indsatser er, at de understøtter en forandring hos beboerne, så de på sigt klarer sig bedst muligt. Her ser vi to indsatser, der bidrager til det,” siger Gunvor Christensen.
Effektmålingen af netværksmødre har dog kun fokus på, om netværksmødre kommer tættere på at være selvforsørgende voksne.
Læs resultaterne af VIVES effektmålinger af boligsociale indsatser her
Hvem får støtte fra Landsbyggefonden:
De boligsociale indsatser og huslejestøtte gives til ”udsatte almene boligområder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder:
- høj husleje
- høj flyttefrekvens
- stor andel beboere med sociale problemer
- vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.
Kilde: Landsbyggefonden, 2010.
Den estimerede sandsynlighed for at være under uddannelse for en typisk netværksmor opgjort i procent i perioden fra 3 år før indsatsen til 2 år efter. Procent.
Om skribenten
Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Højhuset, der ikke vil dø: Domea vil redde Amagers ældste højhusAnja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Højhuset, der ikke vil dø: Domea vil redde Amagers ældste højhusMest læste
Se alle artikler (2976)0