”Samfundet sparer mange penge, når man rykker et menneske til at forsørge sig selv”

Lommepengejob, bydelsmødre, brandkadet, mentorordning.

Det er alle boligsociale indsatser i udsatte boligområder, som nu er blåstemplet som indsatser, der virker.  

De er med til at give flere unge medansvar i deres eget liv. Og med til at løse udfordringer i de udsatte boligområder.

En ny rapport fra VIVE viser, at kvinder fra udsatte områder, der har deltaget i netværksindsatser, har næsten fem gange så stor chance for at være i uddannelse, to år efter de har deltaget i indsatsen. Sammenlignet med kvinder, der ikke har deltaget.

Den konkluderer også, at børn og unge, der har haft eksempelvis et lommepengejob eller fået anden hjælp til at søge fritidsjob, har tre gange så stor chance for at få et fritidsjob og fastholde det, når de er mellem 13-17 år. 

VIVE, Rambøll Management Consulting og Naboskaber har for Landsbyggefonden stået for en omfattende evaluering af de boligsociale indsatser, der blev igangsat i 2011-2014. Systematiske målinger har kørt fra 2014 til 2020, hvor man løbende har fulgt beboere, der har deltaget i udvalgte boligsociale aktiviteter. 

”Det er enormt flotte og vigtige resultater. Det betyder rigtig meget for det enkelte menneske, at man lykkes med uddannelse og job. Men det betyder også meget for samfundsøkonomien,” siger Louise Buch Viftrup, funktionschef i BL – Danmarks Almene Boliger. Hun fortsætter:

”Det kan i den grad betale sig, at vi investerer i, at flere får en uddannelse og kommer i job. Samfundet sparer mange penge, når man rykker et menneske til at forsørge sig selv.”

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Målbare indsatser

Som et led i Boligaftalen 2010 støttede Landsbyggefonden 89 helhedsplaner fordelt på 395 boligafdelinger i perioden 2011-14.

I VIVES arbejde med at måle effekten af de boligsociale indsatser på beboerne, har de sammenlignet en indsatsgruppe og en kontrolgruppe over tid. Tre år før indsatsen og to år efter indsatsen.

Særligt to aktiviteter træder frem med positive resultater: Fritidsjob- og netværksmødre-indsatserne.

Læs også: Mange flere unge i almene boliger bryder social arv

Fritidsjob

”De boligsociale indsatser har mange forskellige bidrag til lokale velfærdsløsninger. Og nogle af dem kan effektmåles. Det er særdeles positivt, når vi finder, at unge, der har deltaget i en fritidsjobindsats, har tre gange så stor chance for at få et fritidsjob. Og at vi ser pigerne fastholde fritidsjobbet, to år efter de var med i indsatsen,” siger Gunvor Christensen, projektchef i VIVE.

En fritidsjobindsats i et udsat boligområde kan have meget forskelligt indhold. Det kan for eksempel være et lommepengejob, hvor de unge bliver ansat til at hjælpe til i boligområdet. Rydde op i fællesområderne, passe børn eller omdele informationsmateriale til beboerne.

Men det er også indsatser, som lærer de unge at skrive en jobansøgning eller gå til en jobsamtale, så de er bedre klædt på til at finde et job.

Målet er ifølge Louise Buch Viftrup at styrke de unges personlige og sociale kompetencer, så de bliver motiveret og får selvtillid til at tage en uddannelse og få sig et arbejde. Hjælpe dem til at blive selvforsørgende, når de rammer voksenalderen.

”Kernen i vores arbejde er, at de unge selv skal mærke vigtigheden i at tage uddannelse, så de som voksne får muligheden for et spændende job,” siger Louise Buch Viftrup fra Boligsocialnet i BL.

Netværksmødre

VIVES undersøgelse viser også, at chancen for, at netværkskvinder (bydelsmødre) starter på en uddannelse, er godt fem gange større, når de har deltaget i indsatsen – sammenlignet med kontrolgruppen af kvinder, der ikke har.

Formålet med netværksmødrenes opsøgende indsats er at opbygge selvtilliden i udsatte kvinder, så de får større indflydelse og kontrol på deres eget liv. Netværksmødrene giver dem redskaber til at løse hverdagens udfordringer. Og baner vejen til netværk, som giver kvinderne følelsen af større tilknytning og engagement i deres boligområde.

”Forventningen til de boligsociale indsatser er, at de understøtter en forandring hos beboerne, så de på sigt klarer sig bedst muligt. Her ser vi to indsatser, der bidrager til det,” siger Gunvor Christensen.

Effektmålingen af netværksmødre har dog kun fokus på, om netværksmødre kommer tættere på at være selvforsørgende voksne.

Læs resultaterne af VIVES effektmålinger af boligsociale indsatser her