Effektiviseringsaftale vil korrigere for renoveringer og parallelsamfundsudgifter

Når man renoverer i landets boligområder, så bliver boligerne bedre, men udgifterne stiger også på en række konti.

Måske ganske naturligt, men det er også noget som kan få en boligorganisation til at se mindre effektiv ud, end den måske er, når den måles på ’effektiviteten’. Og det gøres der i disse år. Og effektivitet er noget som den almene boligsektor er gode til.

I den første effektiviseringsaftale blev der dog ikke taget højde for øgede lokale udgifter ved renovering, hvilket kunne mindske sektorens mulighed for indfrielse af effektivitetsmåltallet.

I den ny effektiviseringsaftale, som er kommet på plads mellem Transport- og Boligministeriet, KL og BL er der særligt fokus på udgifterne i en række konti, som kan drives opad af renoveringer.

Der skal nu dæmmes op for, at afledte effekter af f.eks. henlæggelser, forbedringsarbejder, afskrivninger, ydelser ved driftsstøtte etc. kan tælle med som en slags ’ineffektivitet’.

Det lyder i aftalen, at udgiftsudviklingen på disse konti nøje vil blive monitoreret, og både ved en midtvejsevaluering i 2023 og ved afslutning i 2026 vil der blive taget stilling til en evt. kompensation for øgede driftsudgifter.

Artiklen fortsætter under boksen:

"Der tages hensyn til den helt særlige situation, som sektoren står i, med renoveringer for historisk mange milliarder og det forhold, at aktiviteterne ikke kommer til at slå negativt ud i forhold til, hvor ’effektiv’ en boligorganisation kan fremstå," siger Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL - Danmarks Almene Boliger.

Der bliver samtidig korrigeret for udgiftsdrivende effekter af parallelsamfundsaftalen fra 2018. Her vil der i midtvejsevalueringen i 2023 blive taget stilling til evt. kompensation for det ekstra administrative arbejde som følger af arbejdet med parallelsamfundsaftalen.

Samlet skal den almene boligsektor reducere omkostninger for 1,8 mia. kr. inden udgangen af 2026. I det måltal modregnes mereffektiviteten for den første aftaleperiode.

Al2Bolig: Godt at skabe en incitamentsstruktur

Hos Al2Bolig, som er er en mellemstor boligorganisation med boliger i Aarhus, Favrskov, Lisbjerg og omegn, tager direktør Allan Werge godt imod den nye aftale om effektivisering. I forhold til de konti, der måles på, peger han på, at det kan være lidt problematisk, hvis udgifter til finansiering af forbedringsarbejder i en boligafdeling indgår i aftalen.

”Det er jo ikke ønsket, at vi skal sætte udviklingen i boligafdelingerne i stå, ligesom beboernes råderet er et vigtigt element i udviklingen af en boligafdeling. Der er i min verden stor forskel på udgifter til drift af en boligafdeling eller boligorganisationen, som løbende skal effektiviseres, og så på finansiering af forbedringsarbejder, som er med til at sikre de almene boliger udvikler sig med tiden,” siger Allan Werge.

Allan Werge ser derfor gerne, at der måles på de reelle driftsudgifter.

"Det er rigtigt fint, at man nu har fokus på problemstillingen. Og jeg er begejstret for aftalen, for vi er en branche med få incitamenter for effektiviseringer, så denne måde at skabe incitamentsstruktur er ganske glimrende. Det er også rigtigt, at det har sine begrænsninger, så en udvikling hen mod en mere lokal tilgang, hvor der kan sættes fokus på de konkrete forhold i den enkelte boligorganisationer, er en meget fornuftig udvikling," siger Allan Werge.

Inden udløbet af den nye aftale i 2026 vil der blive undersøgt forskellige modeller for, hvordan der kan sikres en mere lokalt forankret effektiviseringsindsats fra 2027 og fremefter.

"Lokal forankring er afgørende for en vedvarende og innovativ effektiviseringsindsats i de enkelte boligorganisationer," lyder det i aftalen.

Læs også: Energiforbedringer på op til 300 millioner med i aftale om effektivisering