Ankestyrelsen: For få billige boliger til hjemløse

Enkelte kommuner kan ikke anvise hjemløse tilstrækkeligt med boliger, fordi der ikke er nok i prisklassen 3.000 til 4.000 kroner, som er det dyreste de hjemløse forventes at kunne betale.

Det er hovedkonklusionen i en omfattende undersøgelse Ankestyrelsen har lavet om hjemløshed. Undersøgelsen er udarbejdet på bestilling fra Ældre- og socialministeriet.

Hovedårsagen er ifølge undersøgelsen, at huslejeniveauet stiger, mens der samtidig sker et fald i satserne for offentlige forsørgelsesydelser.

Som årsager til de stigende huslejer fremhæver undersøgelsen sammenlægning af små lejligheder. Renoveringer, der skal sikre en grundlæggende boligstandard. Samtidig er det vanskeligt at bygge nye boliger tilstrækkeligt billigt.

Ifølge undersøgelsen går mellem en tredjedel og halvdelen af kommunens boliganvisninger til hjemløse borgere.

Skæve boliger

Det er ofte særlige boligtyper, der anvises til de hjemløse.

Skæve boliger er mest udbredt som boligtype til borgere i hjemløshed. En opgørelse fra Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen viser også, at det er en boligtype i vækst på landsplan. I 2019 var der samlet set givet tilsagn til at etablere 594 skæve boliger, fordelt på 27 kommuner.

Blandt kommunerne er der dog modstridende holdninger til, hvorvidt brugen af skæve boliger er hensigtsmæssigt. Nogle kommuner vurderer, at skæve boliger er et helt afgørende redskab til at sikre tilstrækkeligt med relevante boliger til målgruppen. Mens andre argumenterer for, at boligerne er med til at fastholde borgerne i en marginaliseret position. De sidstnævnte kommuner vurderer, at det er bedre for borgerne at få tilbudt en almen bolig, for at understøtte, at borgerne bliver en del af normalsamfundet.

Undersøgelsen konkluderer dog, at kommunerne, der benytter de skæve boliger, anviser dem til borgere i hjemløshed med komplekse problemstillinger.

Download undersøgelsen: Ny undersøgelse: Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed

Brede samarbejdsaftaler

I undersøgelsen fra Ankestyrelsen udtrykkes der ros til de brede samarbejdsaftaler boligselskaberne indgår med kommunerne

De fremhæves faktisk som en forudsætning for, at kommunernes anvisning kan fungere optimalt.

Skal indsatsen over for de hjemløse virke optimalt skal samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer virke i mange andre sammenhænge end kun boligtildelingen.

En del af det gode samarbejde består i, at begge parter ved, hvem de skal kontakte, når der opstår spørgsmål, eller der er behov for støtte til borger, som bliver meget dårlig.

BL: De billige boliger er der - uden for København

I en kommentar til en analyse fra Kraka, har BL tidligere påpeget, at der findes godt 40.000 almene familieboliger med en husleje under 3.500 kroner inklusive forbrug.

I kommentaren forklarer BL's viceadministrerende direktør, Solveig Tingey, at omsætningen i disse boliger er relativ høj.  Det betyder, at man kan skaffe boliger til en Housing First-strategi i løbet af forholdsvis kort tid. Videre forklarer Solveig Tingey:

"Vi har langt hen ad vejen allerede har de boliger, som skal til. Det er derfor ikke nødvendigt med en stor indsats med at bygge boliger til dette formål. Det løses i stedet i tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer gennem strategiske samarbejdsaftaler og kommunal anvisning".

BL peger i kommentaren på, at der bestemt er udfordringer i København. I hovedstaden er der et generelt pres på almene boliger og især på de billigste.

Læs BL's kommentar til Kraka-rapporten her.