Velfærdsekspert: Flere billige almene boliger er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund

Blandede byer er en god vision, men det nås næppe uden at sætte fuld turbo på at bygge flere nye almene boliger til rimelige penge spredt ud over flere byer.

Det mener Lars Andersen, øverste direktør i Arbejderbevægelsens Erhversråd. Han har i mange år forsket i ulighed, social sammenhængskraft og boligpolitik.

Han forstår udmærket, at Guldborgsunds borgmester er bekymret for, at boligminister Kaare Dybvad Beks boligudspil gør Danmarkskortet endnu mere skævt og vil bidrage til social eksport fra hovedstadsområdet til provinsen.

”Men problemet er sådan set ikke det nye udspil men helt grundlæggende, at boligpriserne stikker af i hovedstadsområdet, og at der bygges for få billige almene boliger”, siger han.

Læs også: Borgmester vil bekæmpe social eksport med næb og klør

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at Guldborgsund-borgmesterens bekymringer om social eksport ikke er grebet ud af den blå luft.

Ifølge undersøgelsen fra 2018 flytter langt flere borgere på dagpenge, førtidspension, kontanthjælp og andre overførselsindkomster væk fra København, Aarhus, Odense og andre byer tæt på hovedstaden end der kommer nye tilflyttere på offentlige ydelser.

Til gengæld er der flere tilflyttere på overførselsindkomst til især Langeland, Odsherred, Guldborgsund og Lolland.

”Vi har allerede social eksport, og der er en risiko for, at problemet vil vokse i fremtiden,” siger AE-direktør Lars Andersen og understreger, at det langt fra kun handler om det nye udspil til bekæmpelse af parallelsamfund.

”Det bliver dyrere og dyrere at bo i København og andre storbyer i takt med, og de høje boligpriser fortrænger folk med lave indkomster og på overførselsindkomst. Hvis vi vil bevare sammenhængskraften i vores samfund og have blandede skoler og boligområder er det helt centralt, at der bygges langt flere billige almene boliger, og at de spredes udi flere områder. Ellers risikerer Lolland og andre kommuner at ende med problemerne,” siger han.

Planloven skal bruges mere

Lars Andersen peger på, at kommunerne ifølge planloven har mulighed for at stille krav om, at op til 25 procent af boligmassen i et nyt boligområde skal være almene boliger. Men en ny opgørelse fra Bolig- og Planstyrelsen viser, at kun otte kommuner i perioden fra 2015 til 2020 har stillet krav om, at hver fjerde bolig i et nyt boligområde skal være en almen bolig.

”Kommunerne kan med fordel være mere på dupperne og bruge muligheden i planloven for at bygge flere almene boliger. I dag er det også ofte de almene boliger, der opføres til sidst, og her kan kommunen blandt andet insistere på, at de almene boliger opføres samtidigt med de private,” siger AE-direktøren.

Hvis de nye forebyggelsesområder bliver til virkelighed, betyder det, at kommunerne ikke længere vil kunne anvise borgere, der ikke lever op til krav om rene straffeattester, beskæftigelse eller national oprindelse til de boliger. Beregninger fra BL – Danmarks Almene Boliger viser, at hver fjerde almene bolig i København og Odense vil blive pålagt nye anvisningsregler.

Lars Andersen ser også gode takter i regeringens parallelsamfundsudspil og mener, at det kan bidrage til at skabe mere blandede boligområder forudsat at der kommer flere billige boliger.