21. APR. 2021 KL. 10:38

Her er der penthouses til 7,5 mio. kr. på toppen af det almene

Himmerland Boligforening 2020 Sankelmarksgade 9 Renejeppesendk

Her i Sankelmarksgade i Aalborg er facaden på Teatergården iklædt gadens 'kostume'. Porten fører ind til bagsiden af ejendommen, hvor facaden fremstår helt anderledes. På toppen kan ses de penthouse-lejligheder, som alle er solgte.

I Aalborgs ’vugge’ har et utraditionelt partnerskab mellem Himmerland Boligforening og den lokale Ejendomsmæglernes Fond forvandlet en lille slidt afdeling og en parkeringsplads til en ny attraktiv hjørneejendom med smukke nye facader og attraktive almene boliger. Vi kigger nærmere på arkitekturen og byggeriet i Teatergården i Aalborg.

Der er kun få skridt, så står du på Bispensgade. En af Aalborgs største shoppinggader.

Står du ved hoveddøren i Sankelmarksgade, hvor Himmerland Boligforenings nyrenoverede - og nybyggede - afdeling 31 ligger, kan du se Aalborg Rådhus lige fremme. Og lader du blikket løbe videre ned langs Bleggårdsgangen, kan du skimte landets mindste – og meget smukke - domkirke, Budolfi Kirke.

Vi er helt downtown Aalborg. Ved Teatergården, som afdelingen også kaldes.

Kulissen til Teatergården er den middelalderlige bykerne. Den ynder lokale at kalde Aalborgs ’vugge’. Her er spor fra middelalder og det gamle åløb. Det er her, at Himmerland Boligforening sammen med den lokale Ejendomsmæglernes Fond har udviklet 48 spritnye lejligheder og fire private penthouse-boliger. Der var tæppefald på byggeriet sidste år.

"Lige her, hvor vi står, var før en trist parkeringsplads. Der var også en mindre afdeling i et par gamle byhuse, som trængte meget til renovering. Parkeringspladsen var delvist ejet af os og Ejendomsmæglernes Fond, så vi gik sammen og udviklede det her større projekt, hvor vi mixer det almene og private. Det er en måde at lave byfornyelse på som er helt i tråd med Aalborgs politik på boligområdet, og som bare virker. Alt er udlejet," siger Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening, der med cirka 7.000 lejemål er en af Jyllands største almene boligorganisationer.

Afdelingen Teatergården er et af Himmerland Boligforenings nyeste eksempler på, hvordan man i Aalborg meget gerne mixer de almene boliger med private boliger. Noget som Himmerland flere steder i det nordjyske har succes med.

Teatergården - afdeling 31 - Aalborg

FAKTA:

Teatergården i Aalborg – afdeling 31
Bygherre: Himmerland Boligforening og Ejendomsmæglernes Fond

48 almene lejelejligheder på 2-3 værelser og gennemsnitlig størrelse på 90m2.

4 ejerboliger

Prisniveau: 5.860 kr. (70m2) – 8.430 kr. (115m2)

Arkitekt C.F. Møller

Læs mere om afdelingen her

IMG 1232

1 / 5Alt udlejet! Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening, er stolt af det nye byggeri downtown Aalborg. Et mix af almene og private boliger. Foto: Kristoffer Friis Sørensen

Teatergården Stuen 1

2 / 5Der er 48 almene lejelejligheder på 2-3 værelser i Teatergården. Størrelsen er gennemsnitlig på 90m2. Prisniveau: 5.860 kr. (70m2) – 8.430 kr. (115m2). Foto: Himmerland Boligforening

Himmerland Boligforening 2020 Sankelmarksgade 18 Renejeppesendk

3 / 5Her i Sankelmarksgade i Aalborg er facaden iklædt gadens 'kostume'.

IMG 1236

4 / 5Mod gårdsiden ligner ejendommen en mere traditionel almen bolig med svalegang og trappetårn. Her deler både private og almene lejere faciliteterne.

Himmerland Boligforening 2020 Sankelmarksgade 8 Renejeppesendk

5 / 5Det er tegnestuen C.F. Møller, der har tegnet Teatergården i Aalborg. Ejendommen ligger på et hjørne og rummer 48 almene lejeboliger. Den største bolig er 115 m2 og kigger ned mod byens rådhus.

Penthouse-lejligheder på toppen til 7,5 mio. kr.

Der er i alt 48 lejligheder i afdeling 31 med Teatergården. 39 af dem er placeret i et nyt byggeri og de sidste ni lejligheder ligger i den gennemrenoverede afdeling, hvor kun nogle søjler og genbrugssten er tilbage.  

Mod gårdsiden ligner hjørneejendommen en måske klassisk almen bebyggelse i beton, komplet med trappetårn og svalegang. Som også giver beboerne mulighed for at mødes. Her står små borde, hvor kaffen kan nydes, når solen skinner.

’Backstage’ på byggeriet er også en lille parkeringsplads, græsstykke og et cykelskur.

Mod gadesiden – og ud mod publikum - forholder det sig helt anderledes i Teatergården. Her spiller bygningen op mod den historiske bykerne og facaderne fra byejendomme, der er over 100 år gamle. Dét sætstykke optræder Teatergården også med.

På toppen af afdelingen er der tilføjet fire private penthouse-lejligheder. Det er Ejendomsmæglernes Fond, der har solgt disse. Den dyreste kostede 7,5 mio. kr. De fire lejligheder er alle solgte. Men alle lejligheder – almene og private – deler både opgang, rengøring og elevator.

"Det er ikke nogen nem øvelse som almen og gå ind sammen med en privat ejerforening, men det er rigtig givende. Er der noget, de private har meget lyst til, så er det at bevare værdien i deres bolig - og helst øge den - og er der noget, vi rigtig gerne vil have, så er det attraktive boligområder. Og de to ting tilsammen giver rigtig god mening. Vi har fokus på at skabe blandede boliger, hvor det handler om at få den bedste sammensætning. Jo mere diversitet et boligområde indeholder, desto bedre er det for dets udvikling. Her har man sammen ansvaret for bygningen," siger Ole Nielsen, som også aktuelt bl.a. er i gang med at bygge i lille forstad til Aalborg, der hedder Frejlev – 10km sydvest for Aalborg centrum – sammen med en privat developer.

Visuelt delt op i byhusfacader

Teatergården er opført som én samlet bebyggelse, men den er visuelt delt op i byhusfacader, som fortsætter den struktur, der kendetegner gaderne i området med blandt andet trappeopgange og portåbninger. På den måde falder afdelingen ind i bybilledet.

"Med facaderne har vi kigget på gadebilledet og fået det til at passe. Vi har genbrugt, hvad der er muligt. Men det er en spritny facade med lidt genbrug, men mest nyt. Byggestilsmæssigt skal det gerne hænge sammen med det gamle Aalborg. Vi synes, det vil være en skam, hvis vi har beton ud mod gaden. Teglfacaderne er væsentlige, og betyder en del for udtrykket. Rådhuset ligger jo også lige ved siden af, og vi har en borgmester, der nærmest kan kigge herned. Men han kan heldigvis godt li’ byggeriet," siger Ole Nielsen, der fortæller at facadestenene desuden er nøje udvalgt i samarbejde med den lokale stadsarkitekt.

Billedet her viser, hvordan grunden så ud, inden Himmerland Boligforening gik i gang. Grunden blev brugt til parkering. Foto: Himmerland Boligforening

Alt udlejet

Efterspørgslen på boligerne har været stor på projektet. De første boliger blev hurtigt lejet ud og lidt markedsføring gav det sidste ryk. Alt er nu udlejet.

Da projektet i sin tid blev tænkt var ideen, at Teatergården skulle rumme lige mange almene boliger og private udlejningsboliger. Men boligmarkedet i Aalborg var ikke til dette. Prismæssigt er de almene boliger konkurrencedygtige. Himmerland oplyser, at prisen er cirka 925 kr. pr. m2 for de almene boliger. Til sammenligning koster en privat udlejningsbolig 1.200-1.300 kroner og højere hvis den er nybygget.

"Området vi ligger i er bare attraktivt. Længere nede af gaden kan du finde boliger til over 20.000 kr. i husleje for omkring 150m2. I begyndelsen tænkte vi, at en stor del af dem, der skulle bo i Teatergården var folk, der havde solgt deres parcelhus og ville ind til byen. Men boligsituationen er ikke sådan. Nu er det et stort mix af unge og ældre," siger Ole Nielsen.

Mursten og facader er nøje udvalgt. Facaderne spiller sammen med resten af den gamle by. For enden kan Aalborg Rådhus skimtes. Foto: Kristoffer Friis Sørensen

”Vi skal ikke tænke traditionelt”

I Aalborg bygges der lystigt. Også almene boliger, men ikke nok, lyder det.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at boligmarkedet i Aalborg er mættet. Det er så ikke mættet af almene boliger. Der er mange pensionskasser og private developere, som har opført både udlejning og ejerboliger de senere år heroppe. Mange af dem døjer lidt med at leje dem ud, og det smitter også af på os. Vi har flere tomme boliger heroppe end vi er vant til, så vi skal være skarpere i vores markedsføring. En by er i en evig bevægelse, og det er situationen heroppe nu, og udfordringen er ikke mindre her under corona. Vi skal ikke tænke traditionelt," siger Ole Nielsen.

Teatergården står nu færdig og boligerne er lejet ud. Men hvordan skal byggeriet ”sætte sig” de næste mange år? Hvad drømmer direktøren om?

"Det er god kvalitet, men det er nok naivt at tro, at det ældes på samme måde som man byggede for 100 år siden. Men når man står her, så synes jeg byggeriet falder godt sammen med den gamle bykerne og at vi er med til at skabe byen. Mit håb er, at dem der kommer forbi her vil stoppe og tænke lidt over livet og besøge kulturmulighederne. Det er en lille oase, hvor man er meget velkommen til at kigge forbi, når man er downtown i Aalborg," siger Ole Nielsen.

Læs senere artikler

Almen bypark nomineret til Europas fineste arkitekturpris

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Farvel til de 5 pastelfarvede højhuse i Brøndby Strand

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Arkitekturredaktør: Byen er ikke længere for alle

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste