Forsker: Politikerne bør bane vej for lokale energifællesskaber

De første etaper i omstillingen til grøn energi i Danmark bestod i at få opsat vindmøller til elproduktion, herunder havmølleparker, og indført biomasse i fjernvarmen. Det indebærer ofte lang afstand mellem produktion og forbrug.

I de allerseneste år har solenergi vundet frem herhjemme, fordi produktionsprisen er dalet. Det gælder også brugen af varmepumper. Solenergi kræver - i lighed med varmepumper og batterioplagring - en helt anden struktur i energiforsyningen. Solcelleanlæg fungerer bedst som lokale energiløsninger, som tilmed har den fordel, at energitabet ved transmissionen er beskedent.

EU forsøger at understøtte skiftet ved at fremme etableringen af såkaldte VE-fællesskaber om eksempelvis lokale solcelleanlæg - ofte placeret på bygningers tage. Men der er en overhængende risiko for, at danske politikere spænder ben for disse bestræbelser.

Det vurderer Ulrik Jørgensen, som forsker og rådgiver i energispørgsmål. Han er tidligere professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet.

”Der foregår i disse uger afgørende forhandlinger på Christiansborg om udmøntningen af EU-direktivet om støtte til vedvarende energi til dansk lov. Det er vigtigt, at politikerne skaber gunstige regler for VE-fællesskaber, for eksempel med deltagelse af almene boligorganisationer, som mange steder vil være en oplagt aktør,” siger Ulrik Jørgensen.

Også kommunale institutioner, mindre erhvervsdrivende og grupper af borgere vil typisk indgå i VE-fællesskaber.

Økonomiske og administrative hindringer

Han forklarer, at der er flere økonomiske og administrative hindringer i eksisterende lovgivning og netselskabernes praksis, som bør ryddes af vejen for at stimulere til at danne VE-fællesskaber.

”For eksempel bør det være muligt for almene boligafdelinger at opstille solcelleanlæg på tagflader og dele den skabte energi mellem sig på tværs af matrikler, uden at det skal koste ekstra,” siger Ulrik Jørgensen.

Som det er i øjeblikket, kan netselskaber tage landsdækkende tariffer for at føre strøm inden for én eller sammenhængende matrikler, hvilket øger omkostningerne. En anden barriere lige nu er, at almene boligorganisationer er afskåret fra at benytte allerede eksisterende kabler, hvilket kunne ske ved at leje kablerne - eller købe dem til en fornuftig pris.

”Udbredelsen af VE-fællesskaber vil også øge klimaforståelsen og engagementet, fordi borgerne er involveret lokalt i omstillingen. En lokal forvaltning vil samtidig lette mulighederne for at flytte forbrug af strøm fra om dagen, hvor belastningen af elnettet er størst, til om natten. Og det vil skærpe opmærksomheden om energibesparelser,” påpeger Ulrik Jørgensen.

Lokale VE-fællesskaber kan på den måde bidrage positivt til det kollektive net ved at frigive plads og herigennem mindske behovet for udbygning af elnettets kapacitet.

Måske sidste chance i nogen tid

Folketinget havde en første mulighed for at bane vej for energifællesskaber i forbindelse med vedtagelsen af den nye elforsyningslov i december i fjor, der var foranlediget af EU’s elmarkedsdirektiv. Men det skete ikke. Nu er der ifølge Ulrik Jørgensen en ny og måske sidste chance i nogen tid for at lave et godt og ensartet regelsæt under den igangværende omsætning af EU’s direktiv om vedvarende energi til dansk lov.

”Der bør tages højde i den danske støttelov for nærhedsprincippet i EU-direktivet og vigtige bestemmelser om ejerskab og direkte energiforbindelser,” fastslår Ulrik Jørgensen.

I henhold til planen skal Klima- Energi- og Forsyningsudvalget afgive betænkning i morgen, torsdag, og loven skal være endeligt vedtaget inden månedens udgang.