”Det lugter grimt af folketingsvalg”

Michael Buch-Barnes fra Brøndby Boligselskab er alt andet end en glad afdelings- og organisationsformand.

Igen føler han, at beboerne i de almene boliger bliver kørt over af regeringen. Denne gang af et nyt udspil, som skal gøre op med parallelsamfund og skabe velfungerende almene boligområder i Danmark.

”Det her forslag har fokus det helt forkerte sted og vil ramme fuldstændigt skævt. Det er ren hetz på vores udenlandske beboere uden et nyttigt mål,” siger Michael Buch-Barnes, der både er formand for Brøndby Boligselskab og afdelingsbestyrelsen i boligselskabets afdeling 606.

Med boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i front har regeringen foreslået Folketinget, at nogle af de store almene boligområder med flere end 30 procent ikke-vestlige beboere skal på en såkaldt forebyggelsesliste.

Her skal de med frivillig fraflytning og en stram styring af, hvem der må flytte ind i de såkaldte forebyggelsesområder, barbere andelen af ikke-vestlige beboere ned under 30 procent indenfor de næste 10 år.

En ny version af ”ghettoaftalen” kan dermed være på vej – og omfatte 58 flere almene boligområder, end dem, der allerede er på ”ghettolisten”.

”Jeg forstår ikke, hvorfor boligministeren igen sætter ind med en grønthøster i de almene boligområder. Lyt nu til BL og KL og brug de værktøjer, der virker. Og drop den hårde udlændingeretorik, som lugter grimt af folketingsvalg.”

Udspillet fra Boligministeriet vil i høj grad ramme boligområder som Brøndby Strand Parkerne, som Michael Buch-Barnes lever og ånder for. Der bor i dag 7.000 mennesker i hans boligområde, hvoraf 51 procent er beboere med ikke-vestlig baggrund. Skal regeringen nå i mål med deres plan, betyder det, at 2.100 beboere med ikke-vestlig baggrund skal fraflytte området over de næste ti år.

Selvom Michael Buch-Barnes er aktiv socialdemokrat og medlem af byrådet i Brøndby Kommune, kan han slet ikke se sig selv i det udspil, regeringen nu har lagt frem.

”Helt grundlæggende mener jeg ikke, at jeg som indfødt dansker har mere ret til min almene lejlighed end min nabo fra Somalia. Hvis min nabo i øvrigt opfører sig ordentligt og bidrager til fællesskabet,” siger han, dybt bekymret ved, at forslaget ser ud til at kunne blive til virkelighed.

Michael Buch-Barnes står dog helt ved, at de har udfordringer i Brøndby Strand Parkerne. Men det er ikke hudfarven på beboerne. Den reelle udfordring er, at for få er i arbejde eller uddannelse – og at de med loven i hånden ikke kan få smidt bøllerne ud af området.

Det handler om de fem procent

Det er nemlig ifølge Michael Buch-Barnes fem procent af beboerne i Brøndbys almene boligområder, som sætter dagsordenen – og dem, som regeringen i bund og grund er gået i panik over.

”Men det er ikke de fem procent, som regeringen har fokus på i deres udspil. Det er vildt frustrerende,” siger formanden og forsætter:

”I stedet for at nægte gode mennesker adgang til en almen bolig, hvorfor så ikke en gang for alle få lavet den lovgivning, som gør det muligt at smide de elementer ud, som skaber utryghed og giver politikerne grå hår i hovedet.”

For de fem procent gør livet surt for de 95 procent andre i boligområdet. Blandt andet med den ene vidtgående lovændring efter den anden, som har store konsekvenser for beboere. Også dem med job, bil og børn.

”Jeg får helt ondt i maven, at det her går ud over så mange sagesløse medborgere. Jeg har allerede haft flere beboere, som har spurgt mig, om det er dem, som ikke må bo her. At behandle folk på den måde er ikke det, det almene står for,” siger en meget berørt boligformand.

Sund fornuft eller galimatias?

Michael Buch-Barnes er da enig med boligministeren i, at i den bedste af alle verdener er en blandet beboersammensætning da at foretrække. Men det skal gribes klogt an. Og det er ifølge ham ikke ved, at alle hans ikke-vestlige naboer, der helt lovligt bor i Brøndby Strand Parkerne, nu skal føle sig udskammet. Det er lige nu 51 procent af beboerne, fordelt på 81 nationaliteter.

Skulle boligformanden og byrådsmedlemmet være boligminister for en dag, ville han gribe det helt anderledes an i de almene boligområder:

”Først ville jeg invitere de eksperter ind, som kender den almene boligsektor indefra og ud. For eksempel BL og KL. Og så suge al viden og erfaring ud af dem.”

Det irriterer Michael Buch-Barnes grænseløst, at regeringen igen kører damptromlen ind, uden at rådføre sig med boligsektoren.

”Dernæst ville jeg tage tyren ved hornene og adressere de reelle problemer. Nemlig de kriminelle, som flere steder har taget magten i boligområderne – fordi de ved, de kan! Kommer vi ikke af med dem, mister vi de ressourcestærke beboere og efterlader flere boligområder med et dårligt image.”

Michael Buch-Barnes nævner fire modeller, som kunne afhjælpe problemerne med utryghed:

• Fast track-modellen. Det skal være muligt at ophæve dømte beboeres lejemål i forbindelse med straffesagen. Ikke som nu, hvor sagen først skal igennem boligretten og fogedretten. En praksis, der ofte er langtrukken.
• Karenstid. Er man dømt og udsat af ét alment boligområde, skal der gå to år, før man kan få en almen bolig igen – i hele Danmark. For ikke at eksportere problemerne videre i de almene boligafdelinger.
• Testområder. Lave prøvefelter, hvor man over en periode afprøver forskellige metoder inden for det boligsociale område, blandt andet alternative finansieringsmodeller.
• Helhedsplaner. Styrke helhedsplanerne og stoppe tilbagerulningen af finansiering. Det er dokumenteret, at boligsociale indsatser virker. Deri også et ønske om fremskudte jobcentre i boligområder med helhedsplaner, så man er i øjenhøjde med de udsatte beboere, der skal i job eller uddannelse.

Læs mere om regeringens udspil og kriterierne her – og se listen over de 58 nye forebyggelsesområder.