Udligningspenge går ikke til boligsociale aktiviteter

Det boligsociale arbejde i landets almene boligområder bliver ikke skåret med 100 millioner.

Det sagde boligminister Kaare Dybvad Bek i en debat på P1 den 23. september.

I følge ministeren er kommunerne nemlig bevilliget tilsvarende næste 100 millioner til boligsociale aktiviteter via den kommunale udligningsaftale, der blev indgået i foråret.

Men i sommer viste en rundspørge, som Fagbladet Boligen lavede, at kommunerne, der får udligningspengnepengene, ikke har tænkt at bruge dem på boligsociale aktiviteter.

Pengene går i de fleste af kommunerne i stedet ind i den samlede kommunekasse.

Det gælder blandt andet Høje Taastrup, der fik fem millioner kroner.

”Umiddelbart bliver pengene ikke øremærket til specielle indsatser. Beløbet indgår i den samlede udligning mellem kommunerne, og er vel snarere et udtryk for, at de pågældende kommuner formodes at have ekstra udgifter netop på baggrund af de nævnte boligområder,” sagde kommunikationschef ved Høje Taastrup Kommune, Peter Højer dengang til Fagbladet Boligen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Stop for støtte fra Landsbygggefonden

Omdrejningspunktet for P1-debatten var, at det boligsociale arbejde på grund af boligaftalen i 2018 mister 100 millioner kroner i årlig støtte fra Landsbyggefonden.

I dag støtter Landsbyggefonden boligsociale aktiviteter til en værdi af 240 millioner. Aftalen i 2018 betyder, at budgettet fremadrettet er 140 millioner. 

De 90 millioner kroner fra udligningsaftalen skal i de næste 10 år gives til de kommuner, der har boligområder, som lever op til det såkaldte ghettokriterie om mange dømte i boligområdet.

Aktuelt drejer det sig om ni kommuner, som i alt har 15 boligområder, der lever op til kriteriet.

Når det gælder udlejningsreformen er kommunalpolitikerne ikke bundet af Christiansborgpolitikernes motivation for at bevillige pengene.

Pengene er det her tilfælde bevilliget på initiativ fra Det Radikale Venstre.

For det blev vurderet, at der var behov for flere boligsociale aktiviteter, der kan forbygge kriminalitet i udsatte boligområder.

Pengene går i kommunekassen

I rundspørgen svarede Aarhus, at beløbet indgår som en samlet del af udligningsreformen.

I Aarhus bliver de 15 millioner, kommunen får i aftalen, blandt andet set som kompensation for 79 millioner som kommunen har mistet på et andet område.

Københavns Kommunes svar var tilsvarende. I Danmarks største kommune blev det fremhævet, at man efter udligningsreformen får et ekstra hul på 466 millioner kroner, der skal dækkes. 

65 millioner går ikke til det boligsociale

Af de ni kommuner, som hver fik mellem fem og 25 millioner kroner, erklærede Odense, Aarhus, København, Helsingør og Høje Taastrup, at pengene ikke bliver brugt til en ekstraordinær kriminalpræventiv indsats.

De ryger direkte i kommunekassen. De fem kommuner modtager tilsammen 65 af de 90 millioner kroner, der udbetales.

Køge Kommune oplyste, at der ikke er truffet beslutninger om pengene anvendelse endnu.

To kommuner valgte ikke at svare på Fagbladet Boligens henvendelse. Det var Kolding og Slagelse.

Den eneste af de ni kommuner, som ville bruge pengene på boligsociale aktiviteter, var Esbjerg.