SF-rådmand: ”Giv os tid i stedet for at sende bulldozere”

SF's rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Brian Dybro, bakker – når det gælder de mest udsatte boligområder – grundlæggende op om idésættet, der ligger til grund for ghettoloven, et bredt flertal vedtog i Folketinget i efteråret 2018.

”Ghettoloven er positiv, fordi vi som lokalpolitikere nu er nødt til at tage initiativer. Og sanktionerne – herunder opløsning af 60 procent af de almene familieboliger – giver mening, når vi taler om Vollsmose, Gellerup og enkelte andre boligområder,” siger Brian Dybro.

”Men det giver for mig ikke mening, hvis vi bliver nødt til at rive boliger ned i Korsløkkeparken. De er nyrenoverede. Det er penge ud af vinduet. Det giver heller ikke mening at sætte så store sanktioner i gang i forhold til Solbakken, hvor en halv kriminel for meget og otte, der ikke kan dokumentere en uddannelse, de har taget i et krigsramt udland, risikerer at sætte så voldsomme processer i gang,” fortsætter han.

Artiklen fortsætter under billedet. 

I positiv udvikling

Problemerne i Solbakken er efter rådmandens opfattelse ikke større, end at de løses bedst på stedet. Ikke mindst fordi boligområdet er et dejligt sted med mange kvaliteter, som allerede er i en meget positiv udvikling.

”Vi har sat ind med en ekstra beskæftigelsesindsats. Og en omfattende indsats er gået i gang for at bringe de unge i uddannelse. Det kan vi se virker. Det er lykkedes at flytte rigtig mange fra offentlig forsørgelse og ud på en arbejdsplads. I 2018 var der i Solbakken 382 på offentlig forsørgelse. I uge 21 i 2020 var der 306,” siger Brian Dybro.

”Lovens manglende fleksibilitet gør, at kriterierne ikke er dynamiske nok i forhold til udviklingen - hverken den lokale udvikling, der kan være meget positiv eller samfundsudviklingen som helhed. Der tages ikke højde for, at vi nu har corona. Det har indledt en krise. Den vil udvikle sig. Og kriser rammer altid de kortest uddannede og ufaglærte. Det er dem, som først ryger ud i arbejdsløshed. Det tager kriterierne jo ikke højde for,” fortsætter han.

Læs også: Hvem er på ghettolisten

Artiklen fortsætter under boksen. 

Ifølge rådmanden er problemomfanget i både Solbakken og Korsløkke af en helt anden målestok, end det er tilfældet i Vollsmose.

”Jeg er med på, at det er det samlede billede, der skal tages som udgangspunkt. Men når systemet er så rigidt, at det er én person, der afgør, om et område kommer på ghettolisten eller ej. Så mangler der sund fornuft. I begge områder kan vi lave udviklingsplaner, hvor vi ændrer beboersammensætningen, uden at der skal rives boliger ned. Uden at der skal tvangsflyttes beboere. Det handler bare om, at vi skal have den nødvendige tid,” siger Brian Dybro.

”I Solbakken risikerer vi den 1. december, at én person for meget i 2019 har fået en udeblivelsesdom. Der er simpelthen for kort vej fra bødeblokken til bulldozeren,” fortsætter han.