26. OKT. 2020 KL. 15:30

Afdelingsformand: ”Jeg er her for at gøre en forskel”

Sabawon Ghazi Nyt Foto 1

Foto: Privat

Sabawon Ghazi er formand for afdeling Sønderpark i Ringsted Almene Boligselskab. Som ung og ambitiøs mand har han kastet sig ud i bestyrelsesarbejdet på flere planer. Det giver indflydelse, og det giver god læring.

Hvordan kom du med i afdelingsbestyrelsen?

"Det skete på det allerførste afdelingsmøde, jeg var til, da jeg flyttede ind i 2016. Jeg anede intet om, hvad en afdelingsbestyrelse var. Jeg deltog kun i afdelingsmødet, fordi de skulle gennemgå regnskabet. Det syntes jeg lød spændende, fordi jeg var økonomi-studerende. Men det endte altså med, at jeg gik derfra som suppleant i bestyrelsen. Efter kun to møder blev jeg valgt til bestyrelsesmedlem. Og i dag sidder jeg som formand for afdeling Sønderpark og siden august også i organisationsbestyrelsen i boligselskabet. Så det tog en helt anden drejning, end jeg havde regnet med."

Sabawon Ghazi

Alder: 29 år

Boligorganisation: Ringsted Almene Boligselskab

Afdeling: Sønderpark, Ringsted

Titel: Afdelingsformand, beboerrepræsentant i organisationsbestyrelsen, kredsrepræsentant i 11. kreds

Job: Økonom  

Jeg lærer ufatteligt meget af at sidde med i bestyrelserne. Det giver mig viden, kompetencer og et netværk, som jeg ikke kan få andre steder.

Sabawon Ghazi, formand i afdeling Sønderpark, Ringsted almene Boligselskab

Sabawon Nyt 3

1 / 1

Hvad giver arbejdet som frivillig dig?

"Jeg lærer ufatteligt meget af at sidde med i bestyrelserne. Det giver mig viden, kompetencer og et netværk, som jeg ikke kan få andre steder. Vi sidder ikke bare og hyggesnakker over en kop kaffe. Jeg er her for at gøre en forskel. Vi repræsenterer cirka 1.000 beboere og træffer store beslutninger for at få de bedst mulige bo-forhold her i boligafdelingen. Det er en stor opgave. Nogle gange synes de andre vist også, at jeg stiller lidt for mange krav."

Læs også: Om afdelingsbestyrelsens opgaver

Hvad laver du lige nu i bestyrelsen?

"Lige om lidt skal beboerne stemme om en helhedsplan. Den har vi arbejdet på i lang tid. Vi skal have facade-renoveret vores bygninger. Jeg har siddet med i flere byggeudvalg, og vi har været på flere studieture for at kigge på mulige løsninger. Min vigtigste rolle som formand er at kommunikere med beboerne om projektet og komme med anbefalinger."

Hvor aktive er I i afdelingen?

"Jeg er meget involveret i, at beboerne engagerer sig i fælles sociale aktiviteter, så vi styrker sammenholdet i afdelingen. Gode relationer giver gode naboer. Vi har flere hyggeklubber, som syr, går, laver børneaktiviteter og fællesspisning.

To nye samarbejder er på vej. Bydelsmødrene, som vi er meget spændte på at se effekten af. Hvis de kan få flere til at uddanne sig, vil det være stort. VUC har også tilbudt at lave basalundervisning for voksne i dansk og matematik herude, så det er fedt. Så der sker rimelig meget på alle fronter."

Afdelingsbestyrelsens fem bud

  • Du er valgt til at udvikle og styrke afdelingen efter beboernes ønsker og til at bidrage til et levende beboerdemokrati.
  • Du er tillidsmand for alle beboerne i din afdeling. Du skal altså søge løsninger, der tager højde for de til tider forskellige interesser, der er i din afdeling.
  • Du er beboernes kontaktled til organisationsbestyrelsen og administrationen.
  • Du er igangsætter – f.eks. af aktiviteter i din afdeling – og skal ikke nødvendigvis udføre alle de praktiske opgaver selv.
  • Du skal vide (og vise), at andre beboeres holdninger og meninger er lige så meget værd som dine og afdelingsbestyrelsens.

Læs senere artikler

Til dig i afdelingsbestyrelsen: Sådan bliver du klar til renovering

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Hvad har dine planer nu?

"For det ikke skal være løgn, er jeg lige blevet valgt til kredsrepræsentant i BL’s 11. kreds. Flere af de problematikker, vi arbejder med lokalt i Sønderpark, er jo større og meget mere komplekse end bare os. I kredsarbejdet kan vi samarbejde på tværs af boligselskaberne og række længere ud rent politisk, end vi hver især kan lokalt. Det åbner nogle andre døre og styrker vores arbejde hjemme i afdelingen. Den platform skal vi udnytte. Så det har jeg fået lov at bruge noget tid på – og jeg glæder mig."

Læs også: Hvad er en almen bolig

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste