Voldsdømte skaber utryghed - de kan blive boende i deres boligområder i årevis

Når en beboer i en almen bolig bliver dømt for vold, hærværk eller salg af stoffer i deres eget boligområde, så kan de ikke længere bo i boligområdet. Det siger loven, og baggrunden for den lov er at skabe tryghed for alle de øvrige beboere i
området.

”I regeringen mener vi, det er direkte urimeligt over for alle de lovlydige borgere, at personer, der har begået grov kriminalitet, kan blive boende i et boligområde i årevis, selvom deres lejemål for længst burde være ophævet,” siger boligminister Kaare Dybvad.

Han henviser til, at der går meget lang tid fra en dom er afsagt til at selve udsættelsen af boligen sker.

Det er en konkret sag fra Nørrebro i København et klart bevis på.

Den 14. april 2019 afholdt Rasmus Paludan en happening på Blågårdsplads på Nørrebro i København. Et stort politiopbud var udkommanderet for at beskytte politikeren fra ”Stram Kurs”. Alligevel endte det med uroligheder, og en del personer blev anholdt.

Fire personer, der alle bor ved Blågårds Plads, blev idømt fra seks til ni måneders ubetinget fængsel for at have udøvet vold mod politiet. En betjent blev såret i forbindelse med urolighederne. Efter dommene over de fire, igangsatte et
boligselskab udsættelsessager for alle fire ved boligretten.

Bor der stadig

Men selv om det nu er over halvanden år siden, de fire personer gjorde sig skyldig i vold i deres boligområde, bor de stadig i deres boliger. Og der er for de flestes vedkommende ikke udsigt til, at de kan udsættes foreløbig.

Foreløbig er kun to ud af fire sager blevet afgjort ved boligretten. Dommen er i begge sager udsættelse af boligen.
Den ene sag er nu anket til Landsrretten.

”Der er op til et års ventetid, inden den bliver behandlet i Landsretten,” siger Veronica Wolthers-Petersen, der er advokat for forskellige boligselskaber i udsættelsessager.

De resterende to sager er endnu ikke afsluttet ved boligretten. Og for den ene sags vedkommende kan
det tage lang tid.

”Sagen skulle have været behandlet ved boligretten i denne sidste uge. Men den stævnede meldte afbud på grund af corona. Sagen vil på grund af fornyet ventetid formentlig tidligst kunne behandles på den anden side af af sommerferien 2021,” siger Veronica Wolthers-Petersen.

For to ud af tre sagers vedkommende er der dermed ikke udsigt til, at en udsættelse kan effektueres før på den anden side af to-årsdagen, for de kriminelle handlinger.

Dårlige erfaringer med fast track

I 2011 blev der vedtaget en lovændring, der gav landets fogedretter mulighed for at føre vidner i forbindelse med behandling af udsættelsessager, så der ikke nødvendigvis skulle ligge en dom fra boligretten, før en udsættelsessag kunne behandles ved fogedretten. Men erfaringerne med dette såkaldte ”fast track” spor i retssystemet er dårlige.

”Der er mange måneders ventetid på at få sag for fogedretten. Når den så endelig kommer for, har vi alt for ofte oplevet, at fogedretten ikke har følt sig i stand til at afgøre, om en udsættelse vil være i overensstemmelse med menneskerettighederne,” siger Veronica Wolthers-Petersen.

”Sker det, skal sagen først afgøres i boligretten. Hvor vi så starter forfra,” fortsætter hun.

Løsning måske på vej

Hjælp kan dog være på vej til boligorganisationer og ikke mindst til naboer, der i mange år risikerer at skulle fortsætte med at bo dør med utryghedsskabede naboer, der er dømte for vold eller salg af narkotika foran opgangen.

Regeringen har i sit oplæg til forhandlingerne om politiets og domstolenes fremtidige virke stillet forslag om, at ophævelse af lejemålet i stedet for at afvente boligret og fogedret, skal kunne afgøres i umiddelbar forlængelse af straffesagen og dermed afgøres af den samme dommer, som afsiger
kendelse i den.

"Vi vil nu vil gøre det lettere at smide de kriminelle på porten ved at koble spørgsmålet om ophævelse af lejemålet direkte på straffesagen,” siger Kaare Dybvad Bek.

Forslaget fra regeringen er i kommentarer til Fagbladet Boligen blevet positivt modtaget af flere partier i Folketinget. Blandt dem Venstre ved formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen, og retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup.