Socialdemokratisk boligordfører foreslår der ikke optages nye boligområder på den "hårde ghetto-liste" i år

I 2018, da den såkaldte ghetto-lov blev vedtaget, blev 15 boligområder i Danmark samtidig tilføjet prædikatet ”hård ghetto”.

Det fik de ifølge den nye lov, fordi de havde været fire år på den såkaldte ghetto-liste.

Med titlen fulgte den konsekvens, at 60 procent af de almene familieboliger i områderne skal afvikles.

Fremadrettet skal nye boligområder, der har været på den såkaldte ghetto-liste i fire år også have prædikatet ”hård ghetto”.

Det får de, når regeringen hvert år i december offentliggør listerne, som stigmatiserer beboernes boligområder som udsatte boligområder, ”ghettoer” eller "hårde ghettoer”.

Som en del af ghetto-loven blev det dog vedtaget, at der i 2019 ikke skulle optages nye områder på listen over såkaldt "hårde ghettoer”, fordi boligorganisationer, kommuner og beboere skulle have en mulighed for at gøre en indsats for at bringe boligområdet af ghetto-listen.

Læs også: Hvad er ghettolisten og hvem står på den?

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Vil forlænge tidsfrist

Nu er der dog tændt et lys i mørket for de boligområder, der risikerer at blive en såkaldt hård ghetto, når regeringen i december offentliggør de næste lister over ”ghettoer”.

Den socialdemokratiske boligordfører, Henrik Møller, vil gerne forlænge den tidsfrist, et flertal i Folketinget vedtog i 2018 til også at omfatte 2020.

”Jeg har indtryk af, at der arbejdes meget seriøst med problemerne i ikke bare kommunerne, men også helt ude i boligområderne. Og vi kan se, at det giver resultater. Samtidig er vi midt i en corona-krise, som går hårdt ud over mange servicebrancher, hvor der traditionelt arbejder mange nydanskere,” siger Henrik Møller.

”De initiativer, der er gået i gang, skal have en chance, og corona varer heldigvis ikke evigt. Derfor foreslår jeg, at optaget af boligområder på den hårde ghettoliste udsættes med endnu et år. Der er ingen grund til at risikere at sætte gang i nedrivninger, der måske kunne undgås," fortsætter han.

Politikere fra SF og Dansk Folkeparti har tidligere i år udtrykt tilsvarende ønsker om, at få sat den såkaldt "hårde ghetto-liste” på pause.

Begge partier var ligesom Socialdemokratiet med til at stemme den såkaldte ghetto-lov igennem i 2018. Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet har altid været imod.

Listen består

Den boligpolitiske ordfører fra regeringspartiet understreger, at der ikke er tale om at suspendere hverken den ene eller den anden liste.

”Jeg tror fuldt og fast på, at loven fra 2018 gennem de udviklingsplaner, der er iværksat i de 15 såkaldt "hårde ghettoer” vil gøre en stor og positiv forskel for mange boligområder og deres beboere. Og der vil i fremtiden måske også være områder, der får behov for lignende løsninger,” siger han.