16. NOV. 2020 KL. 10:00

Boligorganisationer vandt over lattergaspatronerne

Istock 1223953532

For et år siden flød det på gaderne og i boligområder i Brøndby med de små metalpatroner som indeholder lattergassen, som man kunne købe i kiosker. Men sådan er det ikke mere. Foto: Istock

Siden en ny lov om salg af lattergaspatroner trådte i kraft, er de små, farlige patroner væk fra gadebilledet. Boligorganisationer i Brøndby slog sidste år alarm og fik lavet om.

At indtage lattergas er en 'ting' blandt unge, der gerne vil have det sjovt. Men det kan være livsfarligt.

For et år siden flød det på gaderne og i boligområder i Brøndby med de små metalpatroner. I patronerne er lattergassen, som man kunne købe i kiosker og som egentligt er tænkt til flødeskumssifoner, men i stedet bruges af unge mennesker til at få et kort - men farligt - sus. Nu ser det ud til at lattergaspatronerne er forsvundet fra gadebilledet. 

Meget tyder på, at Brøndby og boligområderne har fået bugt med de små lattergaspatroner og at den lov, der forbød salg af de små lattergaspatroner, har virket.

Det var boligorganisationer i Brøndby, der sidste år slog alarm og krævede politisk indgriben over for salget af lattergaspatronerne.

De små lattergas-patroner flød overalt i boligområdet

Udover sundhedsrisikoen, så skabte de mange lattergaspatroner på gader og i trappeopgange også utryghed hos mange beboere. Lattergassen blev indtaget i det skjulte.

”Lattergaspatronerne er faktisk helt væk fra gaden. Det er vi rigtig glade for, så loven har jo virket. Det er farligt for de unge mennesker, så det er godt, vi ikke ser det mere, for det var både noget svineri, men mest af alt, så er det virkelig farligt at indtage," siger Michael Buch-Barnes, der er organisationsformand i Brøndby Boligselskab.

Den nye lov trådte i kraft i juni og har bl.a medført, at man har fået begrænset salget af store mængder lattergaspatroner i håndkøb, mens de er blevet fjernet helt fra hylderne i kioskerne.

Fakta om lattergas

Lattergas findes i metalpatroner til flødeskumssifoner og kan misbuges på grund af den euforiserende virkning. Det er især unge der misbruger disse.

Når lattergas anvendes hos tandlægen eller på hospitalet som bedøvelsesmiddel, er det nemlig blandet med ilt, men det er der ikke, når det bruges som rusmiddel. Der er risiko for akut iltmangel, der i værste fald kan medføre døden.

Kilde: Giftlinjen

"Lattergaspatronerne er faktisk helt væk fra gaden. Det er vi rigtig glade for, så loven har jo virket."

Michael Buch-Barnes

Organisationsformand Brøndby Boligselskab

9 boligorganisationer slog alarm

Det var bl.a. ni almene boligafdelinger og fem boligorganisationer, der havde fået nok af problemet sidste år som fik erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at love en løsning på problemet.

”Det er super, at man ikke kan købe det i kioskerne mere og jeg er glad for, at vi har råbt op om det. Men de unge mennesker er jo ikke stoppet med det. Det er bare blevet lidt sværere at få fat i lattergassen. Nu køber nogle af dem lattergas på nettet i nogle store metalflasker, men dem skal man trods alt købe over nettet, så de er ikke helt så nemme at få fat i. Når vi møder de unge, så tager vi lige en snak med dem om det her, for det er fortsat uhyggeligt farligt,” siger Michael Buch-Barnes.

En tidligere undersøgelse fra Sundheds- og Ældreministeriet har kortlagt brugen af lattergas blandt unge. Undersøgelsen viste bl.a. at problemet er størst i Region Hovedstaden, hvor cirka hver fjerde unge mand har prøvet lattergas og at 17 procent af unge mænd på erhvervsskolerne og gymnasierne har prøvet at inhalere lattergas.

Effekten af lattergas varer mellem et til to minutter, hvor du typisk vil få grineflip, føle dig let og afslappet og lidt ude af denne verden.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste