Bo-Vita: Vi ville gerne have været hørt af FN

I oktober udsendte tre af FN's særlige rapportører for menneskerettigheder en pressemeddelelse, hvor de opfordrer Danmark til at stoppe salget af boliger i Mjølnerparken. Salget bør standses indtil den retssag som 12 beboere har anlagt mod Transport- og Boligministeriet er afgjort, mener rapportørerne.

Rapportørerne udtrykker bekymring for, at salget vil udsætte beboerne for en høj risiko for at blive tvangsudsat i strid med deres rettigheder til en passende bolig.

Og lige netop det punkt ville boligorganisationen Bo-Vita gerne have været hørt om. Det bygger nemlig på en misforståelser, siger Jan Hyttel, formand for Bo-Vita, der ejer Mjølnerparken.

Læs også: Jan Hyttel: FNs udtalelser om Mjølnerparken indeholder markante misforståelser

”Der er ikke risiko for, at vi tvangsudsætter beboere på grund af salget af boliger eller tvangsflytter beboere væk fra Mjølnerparken. Det har vi ikke gjort, og det vil vi heller ikke gøre,” siger Jan Hyttel. 

”FNs rapportører kunne have stillet spørgsmålet: Hvordan er det egentlig I flytter folk fra Mjølnerparken som resultat af parallelsamfundspakken i Danmark? Så havde vi forklaret præcis, hvad vi gør,” siger Jan Hyttel.

Han havde gerne set, at rapportørerne havde faktatjekket deres oplysninger med Bo-Vita.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Ikke alle bliver hørt

Det er dog ikke usædvanligt, at FN's særlige rapportører ikke hører alle parter i en sag, siger Louise Riis Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

”De enkelte rapportører er uafhængige eksperter indenfor deres område, og deres autoritet ligger i deres ekspertise,” siger Louise Riis Andersen.

”De fungerer som et vagtværn eller en overvågningsmekanisme som kan bruges af ikke-statslige aktører. Det er jo typisk stater, der krænker menneskerettighederne, og derfor kan man gå til FNs særlige rapportører, når man gerne vil klage over sine menneskerettigheder,” siger Louise Riis Andersen.

En strid om etnisk ligebehandling

De 12 beboeres sag mod Transport- og Boligministeriet har det udgangspunkt, at ministeriets godkendelse af Udviklingsplanen for Mjølnerparken er i strid med lov om etnisk ligebehandling, EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser.

Bo-Vita er ikke stævnet i sagen. Boligorganisationen skal – som alle boligorganisationer, der har såkaldt hårde ghettoer –nedbringe andelen af almene familieboliger i det pågældende boligområde med op til 60 procent som følge af lovpakken mod parallelsamfund.

Det sker i en udviklingsplan, og i Mjølnerparken består den hovedsagelig i at sælge 229 familieboliger ud af 560 boliger. Først skal alle boliger dog renoveres efter en helhedsplan, som beboerne vedtog i 2015. Det betyder, at alle beboere midlertidigt genhuses.

Beboere i 50 boliger er flyttet væk

Alle beboere kan flytte tilbage til Mjølnerparken efter renoveringen, understreger Jan Hyttel.

Boligorganisationen tilbyder også beboerne, at de kan flytte permanent ind i Bo-Vitas boliger andre steder i København. Det har beboerne i omkring 50 lejemål taget imod, og flere er på venteliste. Mange ser det som en chance for at få en bolig eller flytte til et kvarter, der passer bedre til deres livssituation, forklarer Jan Hyttel.

”Folk flytter fuldstændig frivilligt. Vi giver dem et ekstremt godt flyttetilbud, og beboerne får en ekstrem god hjælp med at flytte,” siger han.

Boliger nok i Mjølnerparken til alle

Omkring 150 boliger udlejes for tiden på midlertidige kontrakter. Dermed bliver der boliger med permanente lejekontrakter til alle de nuværende beboere, der ønsker det.

”Beboere kan under renoveringen vælge at blive permanent genhuset i Mjølnerparken. Hvis man ikke er interesseret i det, så kan man enten blive genhuset i midlertidige lejemål i eller udenfor Mjølnerparken, men i begge tilfælde har man mulighed for at komme tilbage til en permanent lejekontrakt i Mjølnerparken i den takt, der bliver ledige lejligheder,” siger Jan Hyttel.

Fagbladet Boligen har spurgt FNs særlige rapportører, om Bo-Vitas forklaring ændrer deres syn på beboernes risiko for tvangsudsættelse. De er dog ikke vendt tilbage inden redaktionens slutning. Bo-Vita har selv sendt et brev til rapportørerne og har endnu ikke fået svar.

BL ser frem til at få lovgivningen nærmere vurderet

I pressemeddelelsen sætter rapportørerne spørgsmålstegn ved lovgivningen mod parallelsamfund. De skriver, at definitionen af boligområder som hårde ghettoer ud fra andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund giver grund til alvorlig bekymring om diskrimination baseret på blandt andet race og etnicitet. Omdannelse og nedrivning af såkaldt hårde ghettoer vil berøre minoriteter i uforholdsmæssig høj grad.

Retssagen er i sin indledende fase, og ingen retsmøder er fastlagt endnu, ifølge Peter Biering, advokat, Kammeradvokaten, der fører sagen for Transport- og Boligministeriet. Sagen starter ved Landsretten.

Chefjurist i BL Sanne Steen Petersen ser frem til, at sagen bliver belyst og lovgivningen nærmere vurderet.

”Det er i alles interesse, at vi får afklaret om ghettolovgivningen strider mod menneskerettighederne. En sådan tvivl vil alle formentlig gerne have ryddet af vejen. De regler, som de almene boligorganisationer skal efterleve, skal være klare og ikke stride mod andre regelsæt,” siger Sanne Steen Petersen.