BL: Nye regler risikerer at blokere for solcelleanlæg

Den almene boligsektor er opsat på at medvirke til den grønne omstilling, og sektoren hilste det velkommen, da EU i fjor tog skridt til at understøtte lokale fællesskaber om klimavenlig strøm. Ambitionen er, at op mod 20 procent af al energi i medlemslandene skal komme fra borgeres energifællesskaber.

Men nu, hvor det såkaldte elmarkedsdirektiv og beslægtet EU-lovgivning skal omsættes til en dansk bekendtgørelse, er der risiko for, at almene boligafdelinger bliver ladt i stikken.

BL har i et høringssvar påpeget, hvordan bekendtgørelsen kan spænde ben for lokale energifællesskaber, som har udgangspunkt i et alment boligområde.

”Hvis en boligafdeling er fordelt på flere matrikler, kan den komme i klemme, fordi netselskaberne kun kan forholde sig til en model, hvor hver matrikel har sit eget solcelleprojekt. Flere netselskaber opfatter desuden de nye regler sådan, at selv inde på den enkelte matrikel vil de kunne opkræve nettariffer og afgifter. Disse fortolkninger fra netselskaberne er inkluderet i udkastet til bekendtgørelse, og det vil være det endelige dødsstød til overvejelserne om at etablere solcelleanlæg i den almene boligsektor,” siger Mikkel Jungshoved, teknisk konsulent i BL - Danmarks Almene Boliger.

Han siger, at solcelleanlæg er en meget oplagt grøn energikilde i almene boligområder, men hvis boligafdelinger skal opkræve afgift for at føre strøm mellem bygninger, er det ikke rentabelt. I udkastet til bekendtgørelse skal gældende nettariffer og afgifter pålægges i forbindelse disse energistrømme.

Han siger videre, at en boligafdeling på samme måde vil være afskåret fra at danne ”fornuftige” lokale energifællesskaber med for eksempel bageren og børnehaven, som bruger mest strøm på tidspunkter, hvor solen skinner.

Kritik af krav til måling

BL anker desuden i sit høringssvar over netselskabernes adfærd på et andet punkt, som ligeledes risikerer at blive løftet over i bekendtgørelsen. Det er netselskabernes krav til, hvordan forbruget af strøm i en almen boligafdeling måles.

Et fælles solcelleanlæg i en almen boligafdeling vil langt de fleste steder kun dække en del af behovet for el, mens resten leveres af netselskabet. Hvis man i en eksisterende bebyggelse ønsker at etablere et solcelleanlæg, betyder det ifølge de nværende regler, at man er nødt til at nedtage netselskabets målere ved hver lejlighed, for det er ikke muligt at købe eller leje disse målere, som afdelingens beboere i princippet har betalt.

”Problemet opstår, fordi netselskaberne typisk ikke vil acceptere, at afregningsmålere, som netselskaberne har opsat ved hver bolig, og som beboerne har betalt over de faste udgifter, kan bruges som bimålere og således også vil kunne måle solcelleanlæggets bidrag,” siger Mikkel Jungshoved.

Konsekvensen er, at målersystemet skal omlægges, så der bliver én afregningsmåler (hovedmåler) for hele ejendommen, der registrerer, hvor meget afdelingen tapper fra nettet, mens såkaldte bimålere registrerer beboernes elforbrug, inklusive forbruget fra et solcelleanlæg.

”Netselskaberne forlanger i realiteten, at afdelingen skal opsættes helt nye bimålere ved hver lejlighed, der er identiske med netselskabets nuværende afregningsmålere ved hver lejlighed, som skal nedtages. Også det kan også undergrave økonomien i et solcelleprojekt, for det kan hurtigt løbe op i flere millioner kroner,” siger Mikkel Jungshoved.

Han oplyser, at BL foreslår, der i stedet bruges såkaldt virtuel afregning. En sådan fremgangsmåde vil føre til, at elproduktionen fra et solcelleanlæg i en afdeling måles separat og fratrækkes elforbruget hos beboerne i afdelingen, der ligeledes er målt separat.

Strømmens pris er vigtig

”Den almene boligsektor vil gerne medvirke til udbredelsen af vedvarende energi, men hvis strømmen kommer til at koste det dobbelte af markedsprisen, så bliver det for dyrt for beboerne, og vi kan ikke komme af med overskydende strøm til lokale erhverv og institutioner som led i energifællesskaber,” siger Mikkel Jungshoved.

”Jeg kan ikke forestille mig, at politikerne vil acceptere en udformning, der gør det svært for Danmark at medvirke til at opfylde EU’s intention om grøn omstilling,” siger Mikkel Jungshoved om bekendtgørelsen, som efter planen skal træde i kraft fra nytår.