20 ud af 28 områder ville ryge af 'ghetto-listen', hvis ministeriet valgte at tælle alle beboernes uddannelser med

Lad dit blik køre ned af regeringens seneste 'ghetto-liste': Samtlige 28 områder har over 60 procent beboere med grundskole som højeste uddannelsesniveau.

Der er bare et problem: Listen afspejler ikke virkeligheden. Regeringen vælger nemlig ikke at tælle de mange medbragte uddannelser med, som folk har fra deres hjemland. Overhovedet. Havde de gjort det, ville ikke en eneste af de 28 områder opfylde kravet om de 60 procent lavtlønnede.

Det er konklusionen i en ny rapport fra BL -  Danmarks Almene Boliger.

Se ghettolisten 2019

Chefanalytiker: Det er et pseudokriterium
Hverken hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd eller i Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, forstår man den måde medbragt uddannelse bliver opgjort i forbindelse med ghetto-listen.

“Når man ikke tæller medbragt uddannelse med, tæller man jo bare herkomst to gange. Det gør reelt kriteriet om uddannelse til et pseudokriterium,” lyder det fra chefanalytiker Mie Dalskov Pihl i AE-Rådet.

Mie Dalskov Pihl forstår ikke, at når nu oplysningerne findes i registeroplysningerne hos Danmarks Statistik, en troværdig kilde, hvor andre også henter deres oplysninger, hvorfor man så fra regeringens side vælger at skære alle over en kam.

“Man dømmer alle ude. Det er helt sort,” konstaterer Mie Dalskov Pihl.

70 procent ville ryge af ghettolisten

Hvis Boligministeriet havde valgt at tælle medbragt uddannelse med, ville over 70 procent af boligområderne tilmed ryge ud af ghettolisten. Det chokerer Mie Dalskov Pihl, at tallet er så højt, men viser blot, hvor væsentligt kriteriet er, siger hun.

“At 20 ud af 28 områder ville ryge af ghettolisten, hvis ministeriet valgte at tælle medbragt uddannelse med, illustrerer, at lige præcis det her kriterium er knald eller fald for mange af de her områder,” pointerer Mie Dalskov Pihl.

Hun understreger desuden, at alle ved, hvor mange konsekvenser det har for et boligområde at stå på ghettolisten, og at hun af samme årsag ikke forstår, at der i det mindste ikke er en åbenhed fra Boligministeriets side i forhold til at måle på andre måder.

De dømmer dem ude
Fra Boligministeriet lyder det dog, at det ikke er korrekt, at der ses bort fra medbragt uddannelse, men at alle data renses for “alle selvrapporterede og skønnede data, så der kun medregnes uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark.”

Men den udtalelse giver Mie Dalskov Pihl ikke meget for. Tværtimod.

“Det er korrekt, at der er mulighed for at forsøge at få sin medbragte uddannelse godkendt, men det er simpelthen ikke rigtigt, at de tager oplysningerne med. De dømmer dem tværtimod ude,” understreger Mie Dalskov Pihl.