Viceværter spotter demens

Viceværterne har begejstring i stemmen, når de fortæller om deres nyeste kursus, selvom det ligger langt fra græsslåning og fejemaskiner. De har været på kursus i, hvordan de spotter og hjælper beboere med demens.

Per Jacobsen og Jens Sørensen er begge driftsmedarbejdere i Himmerland Boligforening. De har sammen med deres kolleger fra Himmerland Service Vestbyen og Kildeparken i Aalborg deltaget på kurserne og fået en helt anden og – synes de selv – mere ansvarsbevidst tilgang til deres arbejde.

Per Jacobsen arbejder normalt med maskiner, men er glad for nu at kunne hjælpe sårbare beboere som demensven.

”Det har virkelig været en øjenåbner for mig. Den nye viden om demens gør, at jeg ser på vores beboere på en helt anden måde og reagerer, når noget ikke er, som det plejer. Før tænkte jeg nok, at beboeren bare opførte sig mærkeligt. Men nu ved jeg, at det er okay at blande sig og kontakte kommunen, hvis jeg mistænker demens, så de kan tage over og hjælpe beboeren,” fortæller Per Jacobsen.

Kurset er en del af Projekt Rum’lighed, som uddanner driftspersonale og interesserede beboere til at blive demensvenner og -instruktører. Her lærer de, hvordan de i hverdagen bedst møder en beboer, som for eksempel virker forvirret og ikke kan finde rundt i sit boligområde. Eller bliver aggressiv, når man ikke tror på det, de siger. 

Jens Sørensen kommer lige fra et brush up-kursus, hvor han fik frisket viden og teknikker op.

”Jeg er stolt af at være ’demensven’. Og hvis alle i driften føler som mig, så er vi 100 procent vilde efter at komme i gang. Jeg har tidligere haft episoder med beboere, hvor jeg ikke anede, hvad jeg skulle stille op. Nu vil jeg med sikkerhed spørge ind til personen,” fortæller Jens Sørensen.

Han håber, at Himmerland Boligforening og kommunen bygger videre med nye initiativer, som kan gøre hverdagen nemmere for deres beboere, som er alene og lever med en demenssygdom.

Flere ældre beboere

89.000 personer i Danmark lider af demens. Hver fjerde person med demens bor alene, og størstedelen af dem bor i lejebolig. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens forventer man i de kommende årtier en vækst i antallet af ældre med en demensdiagnose, fordi befolkningen i gennemsnit lever længere.

Direktør Ole Nielsen.

Det er direktør i Himmerland Boligforening, Ole Nielsen, meget bevidst om. Han er klar over, at mange ældre med demens er beboere i boligforeningens boliger rundt om i Aalborg.

Den nordjyske boligforening er derfor sammen med Aalborg Kommune og Alzheimerforeningen gået med i Projekt Rum’lighed. Det er et treårigt projekt, som skal udbrede viden om demens blandt driftspersonale og beboere i seks udvalgte boligområder og skabe et naturligt samarbejde med demenscentret i kommunen.

”Vi har oplevet stor interesse for projektet fra både ansatte og beboere, som har taget rigtig positivt imod det. Både personale, naboer og bekendte kan give en hjælpende hånd i hverdagen. Personer med demens er en særlig sårbar gruppe, og derfor giver det god mening at gøre en ekstra indsats for at skabe tryghed,” siger Ole Nielsen.

Sejt at tage ansvar

Kurserne giver konkrete redskaber til, hvordan driftspersonalet bedst møder beboere med demens. Det er for eksempel vigtigt at respektere, at den demente i sit hoved oplever det, de siger. Uanset at det ikke passer i virkeligheden.

Som kontorassistent på ejendomskontoret i Vestbyen møder Jeanet Kaptain rigtig mange beboere i sin hverdag. 

”Jeg synes, det er sejt, at vores boligforening tager ansvar. Vi lejer ikke bare boliger ud. Vi gør rigtig meget mere end det. Vi får kompetencer, så vi kan gøre en forskel. Det giver bare rigtig god mening, for det er jo os, der møder beboerne i hverdagen,” siger Jeanet Kaptain, som er kontorassistent i Himmerland Service Vestbyen.

Jeanet Kaptain har allerede brugt sine nye kompetencer. En beboer begyndte at opleve, at fremmede i flere omgange låste sig ind i hans lejlighed. Det vidste hun godt var meget usandsynligt. Men i stedet for at sige ham imod, lyttede hun og mødte ham der, hvor han var i sin virkelighed. Hun og hendes kolleger blev enige om at løse problemet ved at udskifte låsecylinderen i hans dør, og så blev han tryg igen.

”Men bare fordi nogen gentager sig selv, ringer vi altså ikke til kommunen,” tilføjer Jeanet Kaptain og griner.

Projekt øger samarbejdet

Personalet i boligforeningen har fået udleveret telefonnumre til demenscentret i Aalborg Kommune, som de ringer til, når de spotter en beboer med demenstegn. 

Karin Boye Nielsen er frivillighedskoordinator i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune. Den arbejder intensivt på demensområdet og vil have ry for at være en demensvenlig kommune.

Hun ser et stort potentiale i samarbejdet med både boligforening og Alzheimerforeningen. Kombinationen af kommunens viden om demens og boligforeningens indsigt i, hvor udfordringerne er, gør det muligt at sætte tidligt ind med støtte til aleneboende beboere med demens. Jo før sygdommen konstateres, jo større er sandsynligheden for, at borgeren klarer sig bedre i egen bolig og kan tage del i kommunens eller boligforeningens aktiviteter.  

”Mange af vores demensramte borgere bor alene og i de almene boligområder, så det er en stor fordel, at personalet derude har et øje på beboerne. På den måde kan vi hurtigere udrede for demens og understøtte deres behov. Vi kan selvfølgelig ikke tvinge nogen til at tage imod vores hjælp, men de skal have tilbuddet,” siger Karin Boye Nielsen fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.

Beboere bliver synlige  

Boligforeningen Himmerland er i gang med at renovere 650 boliger i Vestbyen i Aalborg. Alle beboere bliver derfor løbende genhuset i en periode, heriblandt mange ældre, som har boet i deres lejligheder i mange år.

Jeanet Kaptain og Per Jacobsen skal de næste mange måneder hjælpe til med genhusning af Vestbyens beboere, mens området går igennem en totalrenovering. 

I forbindelse med genhusning vil driftspersonalet møde langt de fleste af beboerne. Også beboere, som de ikke har været særligt i kontakt med tidligere. Med deres nye kompetencer vil de være opmærksomme på, hvordan beboerne reagerer, når de skal flytte væk fra deres trygge rammer, og om der er nogle af beboerne, som har demenstegn.

"Der er sket noget rigtig godt i samarbejdet med kommunen, ved at vi har lært hinanden at kende. I dag har jeg nogle helt andre kontakter end tidligere, som rykker ud lige med det samme, hvis vi ringer til dem," fortæller Jeanet Kaptain.