09. MAR. 2020 KL. 15:08

Overblik: Her er, hvad partierne har lovet om renoveringsramme

mettebus-i-aalborg.jpg

Foto: Simon Jeppesen / Mette Frederiksen lovede under et besøg i Aalborg i maj 2019, at de almene boliger også i fremtiden skal holdes tidssvarende.

Statsminister Mette Frederiksen lovede under valgkampen, at de almene boliger også i fremtiden skal holdes tidsvarende. DF vil fordoble renoveringsrammen.

Indtil videre har partierne op til forhandlingerne om en ny boligaftale været tilbageholdene med udmeldinger, når det drejer sig om Landsbyggefondens fremtidige renoveringsramme. Men enkelte har dog meldt ud.

Under folketingsvalgvalgkampen i 2019 besøgte Socialdemokratiets statsministerkandidat, Mette Frederiksen, den 3. maj ViVa-boligs afdeling 5 på Konvalvej i Aalborg. En afdeling, der blev opført i starten af 70’erne, der har mange renoveringsbehov, som beboerne nu i mange år har ventet på bliver udbedret.

”Vi vil arbejde for, at Landsbyggefonden kan bruge så mange penge på renoveringsstøtte, at vi også fortsat har tidssvarende og billige almene boliger. Det er et af de vigtigste fundamenter i det danske velfærdssamfund,” lovede statsministerkandidaten dengang de cirka en million beboere i Danmarks almene boliger, som Beboerbladet kom ud til.

Mette Frederiksen mellem Lis og Lissy, der begge bor på Konvalvej i Aalborg. Afdelingen har i flere år ventet på at blive renoveret. Foto: Simon Jeppesen

Og løftet fra den nu siddende statsminister synes da også at være blevet hørt af hendes boligminister, Kaare Dybvad Bek.

”Der kommer til at være en større renoveringsramme efter de forhandlinger, der har været de sidste fire år,” lovede boligministeren i forbindelse med Aalborg Universitets ”boligdag”, der den 6. november blev afholdt af Statens Byggeforsknings Institut på universitetets afdeling i København.

Også Dansk Folkeparti meldte allerede i efteråret 2019 ud, at de ville gå til boligforhandlingerne med et krav om en større renoveringsramme. De vil ikke bare øge den – de vil fordoble den.

”Vi kan gennem renoveringer gøre meget for miljøet og klimaet. En halv million af de 570.000 almene boliger er fra før 1980. At klimasikre dem vil også komme beboerne til gode. Udover at beskytte miljøet skaber det bedre indeklima, hvor der skal bruges mindre varme – mindre varme er lavere husleje,” sagde Dansk Folkepartis finans- og miljøpolitiske ordfører, René Christensen, i oktober til fagbladetboligen.dk

”At holde boligerne tidssvarende er i det hele taget en god idé, der også er med til at holde ghettoerne fra døren. Skal ghettoer forebygges, kræver det, at også ressourcestærke har lyst til at flytte ind i boligområdet. Det kræver, at boligen er i god kvalitet,” fortsatte han.

Miljø- og finanspolitisk ordfører for DF, René Christensen. Foto: Steen Brogaard

René Christensen, boligminister Kaare Dybvad Bek og de øvrige politikere, der skal afgøre Landsbyggefondens fremtidige virke, ventes at nå frem til et nyt boligforlig i løbet af foråret.

Fagbladet Boligen har - uden held - forsøgt at få kommentarer fra både SF og Enhedslisten.

Der er tradition for dramatiske forhandlinger, når der skal vedtages boligforlig. 
Læs om forliget, der blev indgået i 2014

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Interview med Kaare Dybvad: Ambitiøst boligudspil på trapperne

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Interview med Kaare Dybvad: Ambitiøst boligudspil på trapperne

Fik du

læst disse?

20200528 104753 4 117Mb (1) Liliegreen: Alvorligt at så få almene boliger fra lokalplaner er blevet bygget
Morten Homann Boligdirektør: ”Vi i branchen ER de dygtigste til det, vi laver”
25674507 D842 4C1e 8544 B375c77970d3 ”Frederiksbergs grimmeste facade” vinder Renoverprisen
IMG 6998 Nyt KAB-hus: ”Vi er ikke et revisionskontor, vi er et foreningshus"
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
Løb Ml Husene Gellerup 18092021 3415 113428 Se billederne: Løb Mellem Husene afviklet i Aarhus og København
Gellerup Book (1) Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup
Foto Holger Anderson 42 Opråb fra landets 5 største byer: Lovgivning om børnepasning virker modsat
Foto Holger Anderson Mundbind Turister1 Analyse: Almene boliger skaber plads til alle i de store byer
Se alle artikler ( 2153 )

0

Læseliste