Isolationen i Ellekonebakken skal brydes for børnenes skyld

I 2018 var Ellekonebakken i Viborg et enkelt år på ghettolisten. Boligområdet røg af listen i 2019. 

Det fik Boligselskabet Sct. Jørgen og Viborg Kommune til at gå sammen om en plan, der skal ændre boligområdet for altid, både fysisk og socialt. Første skridt tages 1. april, hvor Viborg Kommune flytter en fremskudt job-, familie- og socialindsats ind i et par kontor-containere, der er ved at blive sat op i området.

Det næste skridt venter på godkendelse i Landsbyggefonden i form af en fysisk helhedsplan, der skal løse en række problemer i Ellekonebakken. Det er problemer, som nemt går under radaren i et boligområde, der ligger skjult i et bakket terræn, og som ingen ud over beboerne har grund til at passere igennem, hvilket også er svært, da der ingen gennemkørende veje er. Ellekonebakken er et boligområde, der fysisk lukker sig om sig selv, og hvor især adgangsvejene kan virke øde og utrygge.

Tager ikke klassekammerater med hjem

”Vi ved, at mange af de familier, der bor i Ellekonebakken er isolerede. Særlig danske børn bliver isolerede deroppe, måske fordi deres forældre ikke har et netværk,” siger Anne Mette Primdahl Nielsen, kommunikations- og udviklingschef i Boligselskabet Sct. Jørgen.

”Vi kan se, at de børn ikke går til sport eller er en del af fritidslivet i Viborg. De tager ikke klassekammerater med hjem, måske fordi de har en forælder, der døjer med psykiske lidelser. Det er børn med forældre, der ikke har overskud til at pakke tasken og støtte dem i at komme til sport efter skole,” siger hun.

Den svære situation for nogle grupper af børn med dansk baggrund i udsatte boligområder er beskrevet i  en rapport  fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Naturligt ikke at arbejde

Ellekonebakken var i 2018 det boligområde ud af de 29 på ghettolisten, der havde den højeste andel af beboere uden beskæftigelse, nemlig 53,7 procent.

”For de børn, der bor og vokser op i Ellekonebakken, er det naturligt, at voksne ikke går på arbejde, og at uddannelse ikke er noget, der drøftes i hjemmet,” siger Anne Mette Primdahl Nielsen.

Den fysiske og sociale helhedsplan skal bryde den sociale arv ved at ændre området, så det får ganske almindelige fritids- og hverdagsaktiviteter, voksne, der arbejder, og børn, der dyrker sport og andre fritidsinteresser. Aktiviteter som områdets børn kan spejle sig i, så de vælger en fremtid med uddannelse og arbejde.”Byudviklingen i Viborg buldrer afsted rundt om Ellekonebakken. Vi vil koble området på den udvikling og binde den sammen med resten af bydelen,” siger Anne Mette Primdahl Nielsen, kommunikations- og udviklingschef i Sct. Jørgen. Foto: Sct. Jørgen.

Danmarks gamle Hærvejssti skal igennem

Derfor skal den isolerede bydel åbnes op mod omverdenen ved at føre trygge veje, stier, gang- og cykelbroer ind gennem Ellekonebakken, der ligger ret centralt i Viborg. Det gælder blandt andet Hærvejsstien, der kan blive en vigtig færdselsåre gennem den sydlige del af Viborg til bymidten.

”Byudviklingen i Viborg buldrer afsted rundt om Ellekonebakken. Vi vil koble området på den udvikling og binde den sammen med resten af bydelen,” siger Anne Mette Primdahl Nielsen.

Viborgensere skal også have noget at komme efter i boligområdet. En af de store supermarkedskæder vil for eksempel åbne en dagligvarebutik, hvis vejforbindelserne bliver bedre. Derfor har Boligselskabet Sct. Jørgen ansøgt boligministeriet om at nedrive 28 støjplagede boliger nær ringvejen, for at skabe en direkte adgangsvej ind i området.

Der er også brug for en multihal i bydelen, måske kombineret med et bydelshus til kommunale og boligsociale funktioner, foreningsliv, arrangementer og for eksempel et lille apotek. Bestyrelsen for to nærtliggende sportshaller vil stå for haldriften. Byens spejdere har også meldt sig på banen for at overtage viceværternes bygning, der ligger i yderkanten af området, tæt på skov og en grusgrav, som kan blive en udendørs bane til mountainbikes, en sportsgren som Viborg Kommune satser på.

Dårligt gående må i dag flytte

Et andet tiltag skal tiltrække ressourcestærke ældre til områdets attraktive boliger, hvoraf mange har flot udsigt over Søndersø. Det skal ske ved at lave tilgængelighedsboliger til gangbesværede og kørestolsbrugere.

”I dag skal man forcere trapper, selv hvis man skal ind i en stuelejlighed. Vi har en høj flyttefrekvens, men vi har også nogle, der har boet der i rigtigt mange år og gerne vil blive, men som bliver tvunget væk, når de ikke længere har fysikken,” siger Anne Mette Primdahl Nielsen.

Nybyggede privatejede boliger er også i spil for at tiltrække nye typer beboere og for at fastholde de mange, der flytter, når de har fået et arbejde.