Herreklub i udsat boligområde styrker mænds sundhed

Så holder Mandeklubben åben i tre timer. Deltagerne laver mad, tager ud at bowle, samler svampe eller tager på fisketur. Mandeklubben er en af de boligsociale indsatser, der de seneste år har sat fokus på mænd, og det er der brug for, fordi mænd i udsatte boligområder i gennemsnit lever meget kortere end andre borgere.

”Det hænger sammen med, at mænd med dårlig fysisk og psykisk sundhed hober sig op i de områder,” siger Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.

En mand i et udsat boligområde i Aalborg lever i gennemsnit 16 år kortere end en mand i et velstillet kvarter i byen. Det viser den såkaldte Vedsted-undersøgelse fra 2016.

”Når man er kortuddannet, har man et meget dårligere helbred, og når man har dårlig økonomi, har man en større dødelighed af alle sygdomme,” siger Svend Aage Madsen.

Det gælder især singlemænd, fordi ingen giver dem et venligt skub til at komme til lægen.

Mandefællesskaber del af løsning

De boligsociale indsatser kan være en del af løsningen, mener Svend Aage Madsen.

”Det vigtigste er, at få mænd til at være med i nogle fællesskaber, hvor de føler, at de betyder noget for andre og hvor man tager hånd om hinanden. Det er en enorm vigtig forudsætning for, at man kan ændre sin livsstil, hvis man vil spise sundt, holde op med at drikke eller komme til lægen og blive undersøgt,” siger Svend Aage Madsen.

I Holstebro har den sociale vicevært Anders Antvor det sidste halve år arbejdet på at udvikle Mandeklubben. Mange deltagere har fysiske eller psykiske problemer, for eksempel PTSD, angst eller depression.

”Jeg ser folk få det bedre. De bliver mere udadvendte, og deres humør bliver bedre. Der er også en, der er begyndt at arbejde frivilligt,” siger Anders Antvor.

”Når man bliver kørt ud til et shelter i naturen, så kan man ikke rigtigt trække sig fra fællesskabet. Så kommer vi først hjem klokken otte om aftenen. De fortæller også, at de sover bedre bagefter.”

Langt sejt træk i udsatte boligområder

Flere andre boligsociale helhedsplaner laver også indsatser kun for mænd, blandt andet i Esbjerg. I Aarhus har fire boligafdelinger i Trige, Herredsvang, Frydenlund og Vandtårnsområdet samarbejdet med Forum for Mænds Sundhed om at oprette ”Mænds Mødesteder”. Det er mandefællesskaber, der i disse år oprettes over hele landet og som ikke er specielt knyttet til almene boligafdelinger.

”Det er ikke let at få mænd til at deltage i udsatte boligområder. Det ved vi fra Aarhus. Det var et langt sejt træk. Der er mennesker med tunge belastninger, og der skal meget mere socialpædagogisk støtte til. Det koster flere penge,” siger Svend Aage Madsen.

Det kan Anders Antvor i Holstebro nikke genkendende til, også selvom Mandeklubben får flere og flere deltagere.

”Jeg prøver at fange dem til åben rådgivning, når de kommer for at få hjælp med NemId og girokort. Så får man også en snak om skilsmisse og sygdom.”

”For de mest sårbare er det meget angstfremkaldende at komme ned til de andre. Jeg samarbejder med den kommunale kontaktperson, og efterhånden får jeg nogle af de allermest psykisk sårbare med ned i klubben,” fortæller Anders Antvor.

Helbredstjek i boligområderne

Boligsociale fællesskaber er et skridt på vejen til at styrke mænds sundhed i udsatte boligområder, men Svend Aage Madsen mener også, at sundhedsvæsenet skal ændres, så det passer bedre til mænd.

”Helbredstjek skal også ud i boligområderne til mænd, der sjældent bruger sundhedsvæsenet, men hvor vi ved, de har en alder, hvor sygdomme ofte bryder ud. Man kan nedbringe dødeligheden, hvis man opsporer sygdomme tidligt,” siger Svend Aage Madsen.