30. MAR. 2020 KL. 00:00

Egedalsvænge forlod politiets liste efter renovering

hovedstien_efter-1200px.jpg

Carsten Ingemann. En gruppe små børn leger foran Egedalsvænges renoverede facader.

Forskere undersøger effekten af fysiske omdannelser i Egedalsvænge i Kokkedal, hvor trygheden steg efter renovering.

Da politiets årlige tryghedsundersøgelse udkom tidligere i marts, indeholdt den en god nyhed til beboerne i Egedalsvænge i Kokkedal i Nordsjælland. Boligområdet står nemlig ikke længere på politiets liste over særligt udsatte boligområder, de såkaldte SUB-områder. Det er de boligområder, som politiet hvert år udpeger som mest belastede af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.

Egedalsvænge har stået på listen siden politiets første måling i 2013, men udviklingen er vendt efter flere år med omfattende fysiske renoveringer og sociale indsatser i afdelingen, der tilhører Boligforeningen 3B.

Vil analysere Egedalsvænge og Rosenhøj

Nu vil forskere analysere effekten af de fysiske omdannelser i Egedalsvænge. Analysen dækker også Rosenhøj i Aarhus, en afdeling under Boligforeningen Århus Omegn.

”Vi har valgt boligområderne, fordi de tidligere har været udsatte i forhold til kriminalitet og utryghed og har været igennem en fysisk omdannelse,” siger Helle Nørgaard, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

”Det er steder, hvor det er blevet hverdag efter renoveringen, og hvor man kan se på, hvordan det var før, og hvordan det er nu. Her kigger vi også på samspillet med de boligsociale indsatser,” siger hun.

Folk stopper op og snakker

Egedalsvænge var tidligere et slidt byggeri med triste facader.


Det fortæller Ole Skjellerup, leder af den boligsociale helhedsplan, der dækker Egedalsvænge og de nærtliggende boligområder. Han er ikke i tvivl om, at renoveringen af boliger og udearealer har løftet området.

”Hver gang der bliver lavet noget nyt, kan vi se en effekt af det. Der er liv i områderne. Folk stopper op og snakker med hinanden på steder, man før passerede hurtigt, måske fordi der ikke var superrart. Det er med til at højne trygheden og til at gøre, at vi ikke mere er på politiets SUB-liste,” siger Ole Skjellerup.

”Det er vores mission at forblive væk fra den SUB-liste og fastholde den positive udvikling,” siger Ole Skjellerup.

Det sker i et bredt samarbejde med kommune, boligorganisationer, politi og foreninger.

Forskning med gode råd til andre

Forskningsprojektet er finansieret af Det kriminalpræventive Råd. Helle Nørgaard forventer, at det er færdigt til efteråret.

”Målet med projektet er, at vi kan give handlingsanvisninger på, hvad der er gode fysiske indsatser i boligområder med utryghed og kriminalitet,” siger Helle Nørgaard.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

IMG 6998 Nyt KAB-hus: ”Vi er ikke et revisionskontor, vi er et foreningshus"
Affald1 Skab god stemning om skrald: Affaldssortering skal føles rart
BL Topleder 240821 003 Se billederne fra Topledertræf 2021
Billede 1 Nedhejsning Af 1 Nu nedrives ikoniske Brøndby-højhuse
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
koebenhavn.jpg Huslejen i hovedstadens almene nybyggeri falder
Effektiviseringsolveig Landets almene boliger har mer-effektiviseret sig frem til 330 mio. kr.
Se alle artikler ( 2147 )

0

Læseliste