Boligforhandlingerne er begyndt

I løbet af de næste måneder vil nicher, kontorer, gangarealer og restauranter på Christiansborg være ramme for politikernes forhandlinger om en ny boligaftale. Det starter formelt i disse uger, hvor Folketingets partier er inviteret til individuelle møder hos boligminister Kaare Dybvad Bek (S). Ministeren vil formelt spørge hvert parti, om de har særlige ønsker for de kommende forhandlinger.

Efter den indledende runde vil boligministeren – formentlig i samarbejde med finansministeren, Nicolai Wammen (S) – udvikle et udspil fra regeringen, som partierne kan forholde sig til. Partierne vil typisk møde op til forhandlingerne med boligordføreren og den finanspolitiske ordfører eller partilederen.

Boligaftalen vil især være bestemmende for de økonomiske rammer for renoveringer og boligsociale aktiviteter, som Landsbyggefonden kan støtte i perioden fra 2021 og en endnu ukendt årrække frem.

Stort efterslæb

Det senest indgåede boligforlig bestemte, at den almene boligsektor aktuelt må renovere for 2,5 milliarder kroner om året. Men det rækker ikke. 450 projekter med i alt 72.000 boliger er af Landsbyggefonden godkendt til at modtage støtte. Mange af afdelingerne har ventet i over 10 år. Og med den nuværende ramme må de vente mange år endnu, fordi det samlede renoveringsbehov er på 18,4 milliarder kroner. Og hvert år suppleres køen med nye afdelinger.

Skal køen for alvor nedbringes, skal der ifølge BL – Danmarks Almene Boliger renoveres for 5–6 milliarder kroner om året.

Læs også: 72.000 almene boliger i kø til renoveringsstøtte

Hjælp til selvhjælp

Ifølge boligselskabernes interesseorganisation vil en højere renoveringsramme ikke kun forbedre livskvaliteten for de flere end 100.000 beboere i de renoveringstrængende boliger. Det vil også hjælpe regeringen med at indfri en væsentlig del af egne valgløfter og ikke mindst støttepartiernes krav.

Enhedslisten og SF vil i 2030 reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i forhold til niveauet i 1990, og de to partier kræver, at vi i 2040 ikke udleder flere drivhusgasser, end vi kan optage.

Det radikale Venstre vil allerede i 2020 have reduceret udledningen af drivhusgasser med cirka 40 procent i forhold til 1990. Og partiet vil i 2030 have en 60 procents reduktion i forhold til niveauet i 1990.

To-tredjedele af de 450 godkendte projekter i køen til renoveringsstøtte omfatter facader og tage. I praksis vil de potentielle renoveringer betyde, at gamle almene boliger bliver løftet op til et nutidigt energireglement med gennemsnitlige energibesparelser på 30 procent.

72.000 boliger står i kø til renovering. To tredjedele af dem skal have nye facader og tag. Foto: Landsbyggefonden

Store sidegevinster

Udover den direkte energibesparelse og deraf medfølgende minimering af udledning af drivhusgasser vil volumen af de almene boliger, der skal renoveres, gøre en endnu større forskel for det grønne regnskab.

Ifølge direktøren for Green Building Council Denmark (Byggeriets egen grønne organisation), Mette Qvist, er det indtil videre ikke gået så hurtigt med at få byggeriet sporet ind på den grønne dagsorden. Efterspørgslen på ambitiøst klimavenligt byggeri er til stede, men indtil videre kun fra enkeltstående bygherrer. Derfor mangler branchen stadig at udvikle løsninger.

”72.000 almene boliger, der over en årrække skal renoveres efter dokumenterede bæredygtige løsninger, er en så stor volumen, at det virkelig vil motivere leverandørerne af materialerne til at finde de rigtige løsninger,” har Mette Qvist udtalt til fagbladetboligen.dk i efteråret.  

At øge Landsbyggefondens renoveringsramme er da også en af de fem forslag fra regeringens klimapartnerskab for bygge- og anlæg og den nedsatte arbejdsgruppe for energieffektivisering.

At fremme danske virksomheders evne til at levere grønne løsninger kan i tilgift blive en rigtig god forretning for Danmark. I EU er der behov for investeringer i energieffektivitet i størrelsesordenen 300-570 milliarder kroner årligt. Er Danmark langt fremme med grønne løsninger og produkter udgør EU’s store investeringsbehov et konkret vækstmarked for danske virksomheder, de rådgivende ingeniører, arkitekter med flere.

Den almene boligsektor har så stor volumen, at en tyk ordrebog fra boligorganisationerne med krav om rigtige energiløsninger vil motivere udbyderne af materialer til at udvikle bedre materialer. Foto: Colourbox

Bedre sundhed og tilgængelighed

Udover at gøre en forskel for en CO2 forårsaget svedende klode, kan renoveringerne af de almene boliger også hjælpe regeringen til at indfri andre ambitiøse målsætninger. De vil løfte folkesundheden og hæve velfærden, hvis kuldebroer og skimmelproblemer bortrenoveres til fordel for sunde boliger med godt indeklima.

Dertil kommer, at renoveringerne kan sikre en væsentligt forbedret tilgængelighed til boligerne.

Og da andelen af ældre i løbet af de kommende år stiger med næsten en halv million, særligt dem over 80 år, kan det få meget stor betydning.

Renoveringer i den almene boligsektor har siden 2003 allerede gjort 15.700 boliger tilgængelige. Og det i hvert tilfælde sket til en tredjedel af prisen af en ny tilgængelig bolig.