28. MAJ. 2020 KL. 00:00
Skal I vinde Bygherreprisen 2020?

Direktør Ole Nielsen og Himmerland Boligforening har med den såkaldte 'Aalborg'-model formået at ændre et boligområde meget positivt. Det er bl.a. blevet anerkendt af Bygherreforeningen.
28. MAJ. 2020 KL. 00:00
Skal I vinde Bygherreprisen 2020? Sidste år vandt Himmerland Boligforening for det store løft i Aalborg Øst. Nu kan der igen indstilles kandidater til prisen.
Har I et projekt som har været helt særligt, så er det nu I skal indstille det til Bygherreprisen 2020.
Bygherreforeningen kårer igen i år årets bedste projekt og det gives til en bygherreorganisation eller til et projekt, som har ’demonstreret et særdeles ansvarligt samarbejde’.
Sidste år var det Himmerland Boligforening. Den driftige boligorganisation fik overrakt Bygherreprisen til det årlige Building Awards og blev hædret for at kombinere et fysisk og socialt løft af boligområdet Kildeparken og skabe en helt ny fortælling om det ellers udskældte Aalborg Øst. En indsats, der senere blev kendt som Aalborgmodellen.
"Bygherreprisen har givet os landsdækkende eksponering, og det har fået københavnerne og resten af landet til at få øjnene op for hvad vi laver i Aalborg. Det giver også stolthed hos medarbejderne," siger Ole Nielsen, direktør hos Himmerland Boligforening.
Indstil projekter inden 15. juni
Årets bygherre skal kåres igen til Building Awards 2020, der løber af stablen til efteråret. Allerede nu kan man indstille kandidater til prisen, og kommunikationschef i Bygherreforeningen, Jesper Malm, forudser at de nominerede er nogle, der har taget særligt hånd om de udfordringer vi oplever nu i forbindelse med coronakrisen:
”Ansvarligt samarbejde er et meget aktuelt tema i byggeriet lige nu. De ukendte udfordringer stiller store krav til samarbejdets form, styrke og omfang, og det er nødvendigt, at bygherren tager et stort ansvar, hvis alle parter i byggeriet skal komme helskinnede igennem krisen. Vi håber at dem, der har haft et særligt fokus på det, bliver anerkendt for det,” siger Jesper Malm.
Bygherreprisen bliver uddelt til Building Awards november 2020, der bliver afholdt i Experimentarium i København. Awardshowet afholdes i samarbejde med Licitationen, og der uddeles 12 priser i alt. Der kan indstilles kandidater til Bygherreprisen ind til d. 15. juni.
Alle kan indstille kandidater her
Om skribenten

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Ekspertgruppe vil have almene løsninger frem i arkitekturenKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Ekspertgruppe vil have almene løsninger frem i arkitekturen