25. MAJ. 2020 KL. 00:00

Se de nye roste lejligheder fra AAB

lisbeth-dam-larsen-1056x592.jpg

Holger Svend Anderson. ”Det er et hus, der både passer ind i gaden, med sine 1800-tals, 1900-tals huse, og om bag til haven, hvor der ligger en børneinstitution," siger Lisbeth Dam Larsen, arkitekt og projektleder i AAB.

Nyt alment byggeri på Frederiksberg vækker opsigt med detaljer i arkitekturen. Se de nye boliger og se videoen fra de nye boliger 

”På alle måder tænker jeg, at det er et godt sted at bo,” siger Lisbeth Dam Larsen, arkitekt og projektleder i AAB, som har været med i byggeriet af den nye afdeling. Boligforeningen AAB er en almen boligforening i København, som udlejer i ca. 20.000 almene boliger.

14 nye familie- og flygtninge-boliger står netop nu klar på Falkoner Allé, centralt i København, og de første beboere er netop rykket ind 1. maj.

Med røde teglmursten, solfyldte altaner, som følger det skrånende tag med tagintegrerede solceller, der vender ud mod en grøn baggård. Elevatorer og kørestolslift er der også. Der ingen tvivl om, at det er et sted mange ville have lyst til at bo.

”Det er et hus, der både passer ind i gaden, med sine 1800-tals, 1900-tals huse, og om bag til haven, hvor der ligger en børneinstitution, en lav bebyggelse. Her har man fået lavet en moderne bygning, hvor det er lykkedes, både at få den til at passe til gaden, en meget trafikeret gade, og til det rolige gårdanlæg omme bagved,” siger hun.

Russervinduer giver effektiv støjdæmpning

Selvom lejlighederne ligger ud til en af hovedstadens mest trafikerede veje, høres lyden fra de mange biler næsten ikke, når man kommer indenfor i lejlighederne.

Byggeriet er nemlig udstyret med de såkaldte russervinduer, som sørger for, at beboerne både kan lufte ud og nyde roen i hjemmet. Støjen fra gaden bliver reduceret til de max. tilladte 46 db Lden, når vinduet er åbent, ved hjælp af lydabsorberende ventilationsskakter ved siden af vinduesfagene.

De mange gode løsninger har også vakt mediernes interesse. Politiken skrev for nylig i en anmeldelse: ”At det hele har kunnet løses inden for rammevilkårene i alment boligbyggeri, er en flot præstation, og både husets ydre og dets boligkvaliteter fremstår bedre end meget af det private spekulationsbyggeri, der er opført de seneste årtier”.

Godt samarbejde åbner op for fælles gårdareal

Modtagelsen har også været god fra naboejendommene, som består af ejer- og andelsboligforeninger. Så god, at der nu er indsendt en ansøgning til Frederiksberg Kommune om en gårdsanering og oprettelsen af et fælles gårdmiljø.

”Vi har fået et rigtig godt samarbejde med naboejendommene, mens vi byggede. Vi har sammen søgt Frederiksberg Kommune om en gårdsanering. Og vi har fået lovning på det, men der går et år eller to før det bliver en realitet,” siger Lisbeth Dam Larsen.

Den varme modtagelse er de også glade for i boligforeningen.

”Beboerne har været meget imødekommende! Og det er vi jo glade for fra boligforeningens side, fordi det er jo det, vi gerne vil. En velfungerende afdeling er guld værd. Dér bliver man boende længe,” siger Lisbeth Dam Larsen.


Svalegangen bliver nærmest til egen altan

Beboelsesarealet varierer i lejlighederne blandt andet på grund af det skrå tag fra 69m2 til 113 m2. Det har også betydning for beboersammensætningen, som bliver blandet, når børnefamilier, par og flygtninge deler opgang, mener Lisbeth Dam Larsen.

”Lejlighederne er jo meget forskellige. Der er stor forskel på størrelsen, og det har også betydning for beboersammensætningen. Der er store dejlige lejligheder, hvor man skal have børn for at bo. Fælles for lejlighederne ud mod gården er, at svalegangen nærmest bliver til en egen altan for beboerne.”

Prisen for de største af boligerne er 11.000, mens den for de mindste ligger på 7.200.


Mangelfrit, ordentligt byggeri alle kan være stolte af

Lisbeth Dam Larsen forklarer, at alle involverede i projektet har været opsatte på at få det bedste resultat.

”Der er altid, når man laver byggeri indenfor det almene, et rammebeløb, og når man laver et lille byggeri, kan det være svært at holde. Men Frederiksberg Kommune har været meget opmærksomme på at få et ordentligt byggeri. Og det betyder, at de har kunnet slække lidt på grundprisen for til gengæld at kunne fået noget, som vi alle sammen har kunnet være stolte af.”

Her nævner hun blandt andet husets mange detaljer, som de røde teglsten, trælamellerne på svalegangene, som beskytter mod indblik fra gården og det karakteristiske skrå tag i naturskifer.

Hun roser videre samarbejdet mellem kommunen, entreprenøren, rådgiverne og boligforeningen.

”Det har været et næsten mangelfrit byggeri, og vi har fundet fælles løsninger. Det synes jeg er sjovt som projektleder at være med til den del, som får tingene til at lykkedes, fremfor nogle byggesager, hvor det er en slåskamp. Og det har det ikke været her, så vi tager gerne det samme hold en gang til et andet sted!”

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2979 )

0

Læseliste