Renovering gjorde nedslidt boligområde populært

Jørgen Elkorn flyttede ind i det almene boligbyggeri Tibberupparken i Espergærde i 1996.

”Så længe jeg kan kravle op og ned ad trapperne, bliver jeg her,” griner han. 

Hanne Grarup har det på samme måde. Efter 37 år som beboer i det almene boligbyggeri i Helsingør kommune kender hun de ni boligblokke ud og ind og er på fornavn med mange andre beboere.

”Når der kommer en ny tilflytter i en opgang, sørger vi for, at de får en blomst som indflyttergave. Folk skal føle sig velkomne i vores fællesskab,” siger den 72-årige Hanne Grarup.

Hun var nyskilt og alenemor med to små børn, da hun flyttede ind i 1983. Som pædagog var det den husleje, hun kunne betale, så hun blev boende i betonbyggeriet på Kofod Anchers vej.

”Jeg har altid følt mig glad og tryg her. Men der er ingen tvivl om, at det er blevet både pænere og lysere efter renoveringen, og nu kan vi mærke, at rigtig mange gerne vil bo her,” siger hun.

Læs også: Her er reaktionerne fra boligorganisationerne på boligaftalen

Jørgen Elkorn og Hanne Grarup har oplevet både de fysiske og sociale gevinster ved en omfattende renovering af deres almene boligbyggeri for penge fra Landsbyggefonden. Fra 2014 til 2018 blev Tibberupparken renoveret for 335 millioner kroner.

Ifølge dem kan beboerne i almene boligselskaber rundt om i Danmark glæde sig over, at boligminister Kaare Dybvad (S) netop fået et flertal i Folketinget til at bakke op om en ny boligaftale, der betyder renoveringer af 72.000 almene boliger over de næste år.

Læs også: Se de nye roste boliger fra AAB

Borgmester glad for facelift

Også Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) mener, at Tibberupparken er et skoleeksempel på, hvor meget renoveringer kan forvandle en nedslidt og belastet boligforening.

”Tibberupparken var ved at udvikle sig til et område med mange problemer. Efter det her fysiske facelift og en social indsats oplever jeg nu, at det er et meget attraktivt boligområde. Det er blevet så fint, og i dag er et det både et godt sted for børn at vokse op og også et godt sted at være senior,” fastslår hun.

Først og fremmest fremstår Tibberupparken i dag langt mere moderne end før renoveringen. Facaderne er ikke længere beton men flotte nye murværk i tre forskellige grå nuancer. Sammen med nye haver, frugttræer og legepladser ligner det et moderne kvalitetsbyggeri i en grøn park med liv og glade dage.

Vinduerne er udskiftet, facader og tag er efterisoleret, og de oprindelige smalle altaner erstattet med større, glasinddækkede altaner.

”Før havde vi tårnhøje varmeregninger, og vi var mange der fyrede for gråspurvene og duerne, fordi der var så dårligt isoleret. Indeklimaet er også blevet bedre,” fortæller Jørgen Elkorn, der sidder i Tibberupparkens afdelingsbestyrelse. Her er han en af drivkræfterne bag blandt andet den populære tirsdagscafe og en genbrugskælder, hvor beboerne afleverer og henter brugte ting og sager.

Hanne Grarup betoner, at der efter renoveringen også er langt mindre støj og mere lys i boligerne.

”Jeg har været heldig at få en lille have til min lejlighed i stueetagen, og beboerne på de andre etager har fået gode altaner. I det hele taget har renoveringen betydet et gevaldigt løft, og bygningerne fremstår jo så flotte i dag, at folk står i kø for at bo her,” siger Hanne Grarup.

Lejere hælder ikke penge ud ad vinduet

Jørgen Elkorn kalder ligefrem konstruktionen med Landsbyggefonden for genial, fordi det er obligatorisk for lejerne hele tiden at være med til at ligge penge til side til vedligeholdelse.

”Nogle mener, at man hælder penge ud ad vinduet, når man bor til leje. Det synes jeg ikke, og når man som lejer betaler ind til Landsbyggefonden handler det jo om at spare op til renoveringer, akkurat som boligejerne gør det. Man sikrer løbende vedligeholdelse uden hysteriske huslejestigninger,” siger han.

Men Hanne Grarup mener, at huslejestigningerne på grund af renoveringerne er ved at gå for vidt.

”Huslejerne kan godt blive lidt for pebrede, og det bekymrer nogle af os, at huslejen ad flere omgange er sat i vejret med mere end 3 procent. Det er et par hundrede kroner om måneden, og det er mange penge både for børnefamilier og folkepensionister,” fastslår hun.

For en to-værelseslejlighed på 63 kvadratmeter betaler hun lige nu 5.648 kroner om måneden, og det stiger til 5.868 kroner per 1. september. Det inkluderer et afdrag på 650 kroner for nyt køkken i lejligheden, som hun selv skulle betale for i forbindelsen med renoveringen.

Fik et dårligt ry

Tibberupparken stod færdig i 1968 og var et af datidens typiske betonelementbyggerier i tre og fire etager. Med både små og store lejligheder til en billig husleje tiltrak det gode lønmodtagere som Jørgen Elkorn og Hanne Grarup.

Men gradvist forvandlede Tibberupparken sig til en af de afdelinger i Boligsselskabet Nordkysten, der havde et dårligt ry. Der var betonskader, dårligt isoleret og boligblokkene blev efterhånden plaget af sociale problemer.

Problemerne blev forstærket af, at kommunen brugte sin anvisningsret og placerede mange udsatte borgere på overførselsindkomst i lejlighederne. I 2011 var hver femte beboer mellem 18 og 65 år på førtidspension, mens andelen af førtidspensionister i kommunen som helhed kun var syv procent.  Samtidig var mere end hver fjerde beboer i afdelingen af anden etnisk herkomst end dansk. 

”Før renoveringen havde Tibberupparken ikke den bedste status i byen. Det var et dårligt sted at bo, mente mange. Jeg har nu aldrig følt, at jeg boede i et socialt belastet boligområde, så jeg har rystet på hovedet ad det dårlige image”, fortæller Jørgen Elkorn, der tidligere arbejdede som maskinarbejder, men i dag er førtidspensionist.

Læs også: Bred politisk aftale om grøn renoveringer af almene boliger

Tæt dialog mellem kommune og boligselskab

Borgmester Benedikte Kiær fremhæver, at Tibberupparken illustrerer, hvor vigtigt det er for boligforeninger og kommuner i fællesskab at renovere.

”Det er vigtigt, at man hele tiden har den tætte dialog mellem boligselskaber og kommune i forhold til, hvad det er for en strategi man har som kommune. Vi vil jo gerne tiltrække flere familier, og der er renoveringen af Tibberupparken også lykkedes, fordi området appellerer bredt i dag,” fastslår hun.

”Et område, der forfalder, fordi det mangler en kærlig hånd og ikke fremstår moderne, er ikke særlig attraktivt for ressourcestærke borgere. Så bliver der utrygt, og det bliver sværere at leje lejlighederne ud, og det bliver selvforstærkende,” siger hun.

”Derfor er det pinedød nødvendigt for almene boliger, ligesom for alle mulige andre boligtyper, hele tiden at sørge for at gøre lejemålene og de udendørs faciliteter tidssvarende,” noterer borgmesteren.

Benedikte Kiær kalder det også værdifuldt, at renoveringen af Tibberupparken har været med til at nedbringe bebyggelsens udledning af CO2 og dermed er klimavenlig.