Politi og boligsociale indsatser hører sammen

”Fagbladet Boligens undersøgelse taler for sig selv. Det gør en forskel, når beboerne har tillid til politiet, fordi de kender dem. Og politiet omvendt kender området og beboerne så godt, at de ved hvem, der risikerer at falde igennem og begå noget ulovligt. Vi så det omkring nytår, da en gruppe unge på Nørrebro havde uhensigtsmæssig og farlig omgang med fyrværkeri. Det blev stoppet relativt hurtigt, fordi politiet i samarbejde med medarbejdere fra andre myndigheder og de boligsociale indsatser kunne identificere de unge, der gik over stregen. Bringe dem hjem til deres forældre og få en snak om hvor farligt, det er.”

Indlægget kommer fra Det Radikale venstres retspolitiske ordfører, Kristian Hegaard, efter at han har studeret de analyser af boligorganisationernes tilfredshed med politiets arbejde i almene boligområder. Undersøgelsen viser blandt andet, at flere boligorganisationer finder at problemerne med kriminalitet og utryghedsskabende adfærd er forsvundet i løbet af de seneste to år. – De samme to år hvor politiet i mange boligområder for alvor er kommet tilbage som den lokale betjent.  

”Det gør en stor forskel for forældrene, om det er en uniformeret betjent og ikke en skolelærer eller socialrådgiver, der kommer og afleverer ens barn. Det signalerer, at det her er alvor… Især hvis man har tillid til betjenten og ved, at han eller hun grundlæggende vil det bedste for området. Man har måske mødt ham eller hende i forbindelse med et forældremøde eller afdelingsmøde, fortsætter Kristian Hegaard.

Flere ressourcer

Den radikale retsordfører erg lad for, at næsten alle adspurgte boligorganisationer ifølge undersøgelsen generelt erklærer sig glade for samarbejdet med det lokale politi og føler sig hørt.

”Omvendt gør det naturligvis også indtryk på mig, at man ikke synes politiet i et passende omfang er til stede i de boligområder, som ikke er såkaldte Subområder,” siger Kristian Hegaard.

Jeg er sikker på, at viljen til at løfte opgaven er til stede hos politiet. Det handler om ressourcer. Vi vil derfor i forbindelse med de igangværende forhandlinger om politiets virke i de kommende fire år arbejde for, at politiet får flere ressourcer til løsning af relationsnære opgaver i flere områder, som har behov for det, fortsætter han.

Boligsocial indsats skal matche politiets

Det Radikale Venstre har i forbindelse med den netop indgåede aftale om udligningsreformen sikret, at kommuner med boligområder, som opfylder Boligministeriets kriminalitetskriterie i forhold til at komme på ghettolisten, til deling får 90 millioner kroner om året.

”Vi har anbefalet kommunerne, at bruge pengene på boligsociale aktiviteter, der kan forebygge, at unge trækkes ind i kriminelle miljøer,” siger Kristian Hegaard

”Politiet spiller en meget vigtig rolle i det her. De skal være lokalt kendte og have føling med områderne og de kriminelle miljøer.  Men de er også afhængig af at have samarbejdspartnere, der kan henlede deres opmærksomhed på de unge mennesker, som har det svært, eller er ved komme i dårligt selskab, fortsætter han.