07. MAJ. 2020 KL. 00:00

Ny stærk samarbejdsalliance i det Vendsysselske

direktoer-johnny-brinkmann-jensen-og-formand-bjarne-joergensen.jpg

Nyt samarbejde mellem BoVendia og Fredensbo. Her er direktør for BoVendia Johnny Brinkmann Jensen og Bjarne Jørgensen, formand i Fredensbo, ude i boligområdet.

1. maj blev et nyt administrativt samarbejde mellem Boligforeningen Fredensbo og Boligselskabet BoVendia en realitet.

"Fredensbo er en mindre boligorganisation, og skal vi fortsat leve op til de stigende administrative og lovgivningsmæssige krav, så nu indgår vi et administrativt samarbejde med en BoVendia," siger Bjarne Jørgensen, formand for Fredensbo, som udlejer cirka 600 familie-, ungdoms- og ældreboliger fra kontoret i Brønderslev. 

Den nye, stærke alliance mellem boligselskaberne i Vendsyssel blev aftalt i slutningen af 2019, men nu er det konkret sat i gang. Boligforeningen Fredensbo vil fortsat være en selvstændig boligorganisation med administration i Brønderslev, men aftalen betyder blandt andet, at BoVendia fremadrettet skal løse en række definerede opgaver i relation til både økonomi, drift og HR og derudover yde sparring og support i relation til IT, hjemmesidedrift, undervisning m.v.


Bedre drift og nye muligheder

Hos BoVendia, som har 3.300 ungdoms-, familie- og ældreboliger i Hjørring Kommune, er der glæde over at få et nyt samarbejde i gang med Fredensbo. 

"Vi har allerede et godt og indgående kendskab til hinandens organisationer. Jeg har derfor også store forventninger til dette samarbejde. Sammen står vi stærkere, og vi vil med denne alliance i endnu højere grad have mulighed for at optimere og styrke hver vores organisation til glæde for alle vores beboere," siger Johnny Brinkmann Jensen, direktør for BoVendia og som nu vil varetage ledelsen af Boligforeningen Fredensbo, mens Dorte Nielsen bliver administrationschef og får den daglige, lokale ledelse i Brønderslev.

BoVendia, som er den største boligorganisation i Hjørring Kommune, har de seneste år haft særligt fokus på driftsoptimeringer, effektiviseringer og udnyttelse af de teknologiske muligheder.

"Vi har i BoVendia fået opbygget en stærk organisation, som gør os i stand til at understøtte Fredensbo både i forhold til de daglige opgaver, men også i forhold til at udvikle Fredensbos organisation fremadrettet. Jeg er også overbevist om, at vi – med dette samarbejde – vil lære og få nye input til glæde for os begge," siger Johnny Brinkmann Jensen.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste