Landsbyggefonden var også med til at kickstarte dansk økonomi efter finanskrisen

Indenfor byggebranchen var hver tiende håndværker arbejdsløs. Over hele landet stod boliger til salg i månedsvis. Danske virksomheder var slet ikke kommet op i gear efter finanskrisen, og privatforbruget var sløjt på grund af utryghed for fremtiden.

Sådan så Danmark ud, da Helle Thorning-Schmidt (S) besejrede Lars Løkke Rasmussen (V) ved folketingsvalget i september 2011. 

I skyggen af finanskrisen skulle den nye S-R-SF-regering genrejse Danmark og skabe fremgang, vækst og arbejdspladser.

På ministerholdet dengang var også beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der bekymrede sig om den trælse ledighedsstatistik.

I dag, hvor hun er regeringsleder og skal få dansk erhvervsliv og lønmodtagere ud på den rigtige side af corona-krisen, bruger Mette Frederiksen også Landsbyggefonden som et konjunkturpolitisk instrument, der på samme tid skal booste vækst og beskæftigelse samt renovere de almene boliger.

Thorning: Vi går nye veje

Allerede i sin åbningstale i Folketinget tirsdag 4. oktober 2011 som nyslået statsminister slog Helle Thorning-Schmidt fast, at regeringen ville kickstarte dansk økonomi.

”Vi vil fremrykke investeringer for i alt 10 milliarder kroner. De projekter, der var planlagt til at gå i gang om et, to eller tre år, sætter vi nu i gang så hurtigt som overhovedet muligt”, lød det fra talerstolen.

Det vil give mange job her og nu, fremførte statsministeren.

”Vi går nye veje. Vi kommer hurtigere i gang med at lægge skinner. Skoler kan få moderne klasselokaler, og nedslidte boligområder kan få nye facader eller nyt tag”, fastslog Helle Thorning-Schmidt.

Åbningstalen blev begyndelsen til en kickstart af dansk økonomi, hvor Landsbyggefondens pengetank blev taget i brug flere gange i løbet af Thornings regeringstid.

Efter få måneder ved magten foreslog regeringen at hæve Landsbyggefondens renoveringsramme med ekstra 4,1 milliarder kroner, så der i alt var 6,8 milliarder kroner til renoveringer i den almene boligsektor i 2012.

Bunden opgave at få håndværkerne i job

Allerede igen året efter blev Landsbyggefondens investeringsramme til renovering forhøjet med yderligere 4 milliarder kroner i forbindelse med Vækstplan.DK.

”Dermed understøttes beskæftigelsen i årene 2013 – 2016 og nedslidte og udsatte boligområder kan hurtigere få et tiltrængt løft”, hedder det i daværende finansminister Bjarne Corydons plan fra april 2013.

Efterdønningerne af finanskrisen var barske og betød lavvande i statskassen, og en stigning i de offentlige udgifter var udelukket, husker daværende boligminister Carsten Hansen (S).


I begyndelsen af 2012 var godt 10 procent af tømrere og murere, der var medlemmer af 3F’s byggegruppe, arbejdsløse. Markant flere end blandt danskerne generelt, hvor cirka 6 procent stod uden et job.


Det var en bunden opgave for en S-ledet regering at få malerne, murerne og tømrerne tilbage på byggepladserne, understreger Carsten Hansen.


”Vi kunne i vores regeringstid holde hånden under beskæftigelsen i byggeriet ved at bruge Landsbyggefonden. Rigtig mange håndværkere gik rundt om sig selv og havde svært ved at finde noget at lave”, noterer han.

Byggebranchen det mest konjunkturfølsomme

Da Carsten Hansen dengang for otte år siden præsenterede det første forslag om at bruge ekstra 4,1 milliarder fra Landsbyggefonden, anslog han, at det ville skabe cirka 3.000 helårsjob, og at man kunne renovere 9.000 almene boliger for beløbet.

”Det var jo et gavnligt formål for rigtig mange boliger trængte til at blive moderniseret og isoleret. Det tjente både et beskæftigelsesmæssigt, grønt og et vedligeholdelsesmæssigt formål at bruge nogle ekstra milliarder kroner,” siger Carsten Hansen.

”Der er ingen tvivl om, at byggeriet var hårdt ramt. Byggebrancher er meget konjunkturfølsomt, og altid noget af det første, der stopper i forbindelse med en krise, og noget af det sidste, der kommer i gang efter en krise,” konstaterer Carsten Hansen.

I de fire år fra 2011 til 2015, hvor han var minister for by, bolig og landdistrikter, fik han bred opbakning fra både rød og blå blok i Folketinget til et historisk løft af den almene boligsektor.


”Vi nåede i min tid som minister at sætte 34 milliarder kroner samlet af til Landsbyggefonden, og det er nok det største løft givet til at renovere den almene boligsektor i mange, mange år. Og alligevel er der stadig mange almene boliger, der trænger til at blive renoveret den dag i dag,” siger Carsten Hansen.