KAB: Coronakrisen hjalp også til en god boligaftale

Den brede politiske boligaftale er noget, der kan bruges til noget, lyder det fra landets mange boligselskaber. Også fra KAB, som administrerer over 65.000 boliger i hovedstadsregionen og som netop har fejret sin 100-års fødselsdag.

Hos KAB har man også ventet spændt på boligaftalen, som har stor betydning for de mange renoveringer i hovedstadsregionen. 

“Det er en god aftale og tager fat i det, vi har kæmpet for i lang tid. Den gør noget ved køen af renoveringer. Det er rigtig positivt. Jeg tror dog også, vi har fået hjælp af coronakrisen. Jeg har svært ved at forestille mig, at det ellers havde været muligt at samle så stort et flertal for at frigive de 18 mia. kr. Og så er det godt, at vi har en minister, der interesserer sig for det her. Denne gang synes jeg, vi var ude over den her diskussion med, at det er lejernes penge. Det har der været en forståelse for at det er. Det er dejligt. Og når den almene sektor og BL har fremlagt saglige og faglige analyser, så er der en forståelse for, at der også skal gives nogle rammer. Den indsats står der bred respekt om i partierne,” vurderer Jens Elmelund, adm. direktør i KAB.

Med boligaftalen sættes der allerede nu gang i en ekstraordinær og hurtig afvikling af Landsbyggefondens venteliste, hvortil der afsættes 18,4 mia. kroner i 2020 og 2021. Afviklingen af ventelisten skal holde gang i dansk økonomi og sikre beskæftigelsen i kølvandet på coronakrisen.

Læs også: Her er reaktionerne på boligaftalen fra boligorganisationer

“Konjunkturmæssigt lå vi jo tæt på en højkonjunktur og tæt på noget, der var rødglødende. Ud fra den betragtning så ville der nok have været stor reservation for at åbne op for yderligere renoveringer. Nu er vi jo nervøse for, om tingene går i stå, og den bekymring er helt reel i vores verden også. Vi kan mærke den hos private developere, på rådgiversiden og hos entreprenørerne. Nu har vi aftalen, og nu har vi den spændende opgave at kunne levere varen,” siger Jens Elmelund.

I KAB-fællesskabet udlejes der cirka 65.000 almene lejeboliger. Det svarer til cirka 12 procent af alle almene boliger i Danmark. Det betyder også, at der er mange bygninger, der løbende skal renoveres. I øjeblikket har KAB renoveringssager for over 7 mia. kr. i gang, og boligaftalen fremrykker yderligere renoveringer, som er velkendte, og der har været arbejdet på i lang tid.

“Nu kommer der speed under nogle af de projekter, som skal i gang og har ventet på et stempel hos Landsbyggefonden. Det er godt. Den her aftale kommer til at sætte skub i hjulene mange steder - også i hovedstadsområdet. Men vi må indstille os på, at der kommer til at gå nogle måneder, inden vi ser de første håndværkere gå på byggepladsen som følge af den her aftale. Der er beslutninger i beboerdemokratiet, der skal tages og hele rådgiver-siden,” siger Jens Elmelund.

Læs også: Renovering gjorde nedslidt område populært

Foran Jens Elmelund ligger på bordet en lang liste med renoveringer. Nogle af de større omdannelser er bl.a. 3B-afdelingen Hedelyngen i Herlev, afdelingen Stationsgården i Ballerup og Skyttevænget hos SAB. Derudover er der nogle meget store projekter i Folehavekvarteret i Valby, som byggedirektør hos KAB, Rolf Anderson, vurderer at være en sag til næsten 800 mio. kroner. Derudover er der et kæmpeprojekt på vej i Store Hus, som er en almen boligafdeling i Avedøre Stationsby og et stort projekt på tegnebrættet omkring Øbrohus på Østerbro.

“Hvis jeg skal være bekymret for noget i aftalen, er det nok, om rammen fremadrettet er stor nok. Lige nu har vi fået et stort skvulp ud af ketchupflasken, og det sætter gang i mange ting. Men vi kommer til at have snakken igen, så køen ikke bare vokser om et par år. Men det er spillets regler, og har altid været det. Vi skal ikke være kede af det på forskud, når noget går godt,” siger Jens Elmelund.

Strategisk moment for alt det grønne nu

Ventelisteprojekterne gennemgår en to-delt grøn screening og revurdering, som betyder, at projekter med grønne tiltag stiger, således at op mod 85-90 pct. af renoveringerne i fremtiden vil indeholde grønne tiltag. De grønne tiltag i boligaftalen tages der meget positivt imod i KAB.

“Bæredygtighedsdimensionen er så vigtig. Det er perfekt timet også i forhold til de klimapartnerskaber, som regeringen har nedsat. Vi får givet nogle endnu stærkere muligheder nu. Vi synes jo i forvejen, at vi i den almene sektor er verdensmester i social bæredygtighed, og nu får vi muligheder for med egne initiativer og supplement fra Landsbyggefonden at gå endnu dybere ind i bæredygtighed,” siger Jens Elmelund.

De grønne tiltag har dog også en bagside, som der skal findes en løsning på. For de kan blive dyre for beboerne. Og det er ikke meningen.

“Der er naturligt nok en bekymring over, om bæredygtigheden kommer til at koste på huslejen. Det er lav betalingsevne i vores sektor, og en stor omsorg for, at alle skal kunne bo. De tiltag, vi har lavet af grønne løsninger, er jo ofte derfor også sådan nogle nålestik. Med de nye muligheder kan vi få det ind og blive en del af grundtonen, så er det godt. Det handler om, at vi skal have det op på en større klinge, så det kommer væk fra de små eksperimenter. Vi er nødt til at finde de løsninger, der giver effekt og finde ud af, hvordan vi kan billiggøre det, så vi kan holde huslejen nede. Der er et strategisk moment nu,” siger Jens Elmelund.

Det boligsociale arbejde skal have fokus

Et af de elementer, som ikke var med i aftalen, var penge til at sikre det boligsociale arbejde. Og det bekymrer også hos KAB. Ikke mindst i den aktuelle situation med coronakrise. Det sociale sigte og midlerne til det boligsociale så Jens Elmelund gerne sikret.

“Vi er bekymret for den boligsociale situation. Den fylder ikke meget i aftalen, så bekymringen knytter sig egentligt tilbage til den gamle aftale om parallelsamfundspakken. Vi kan være bekymrede for, at der er meget godt boligsocialt arbejde, der lander på en meget hård pude her med udgangen af 2020.”

Arbejdsløsheden er stigende - også i de udsatte boligområder. Her bor mange af dem, der de jobs, der først ryger.

“Beskæftigelsen ser rigtig kritisk ud. Nogle af områderne med fysiske helhedsplaner har hårdt brug for kræfter til at løfte beboerne. Worst case kigger vi ind i flere hårde ghettoer, men selv uden hårde ghettoer er det trist, hvis vi ikke kan være med til at løfte fællesskabet. Vi må håbe ministerens budskab om, at det her er en kommunal kerneopgave, også bliver hørt i de enkelte kommuner, og at de tager et større ansvar. Vi må tage handsken op og se, hvordan vi kan arbejde endnu stærkere sammen med kommuner og også håbe på, at der er andre fonde end Landsbyggefonden, der kan se værdien af det arbejde, der laves og kan se, at der er brug for støtte,” siger Jens Elmelund.