18. MAJ. 2020 KL. 00:00

Ikke alle boligafdelinger nyder politiets gunst

vagtcentral_foto-kim-matthai-leland.jpg

Foto: Kim Matthai Leland / Næsten en tredjedel af landets boligorganisationer føler, de har afdelinger, hvor politiet er for længe om at komme, når der ringes efter dem.

Mere end hver anden boligorganisation mener ikke, politiet er nok til stede i alle boligafdelinger. Der er blandt boligorganisationerne bred enighed om, at Politiet inden for rammerne gør, hvad de kan. De retter appellen til politikerne.

Fagbladetboligen.dk præsenterede forleden en undersøgelse, der viste, at politiet til boligorganisationernes næsten fulde tilfredshed er tilbage i landets mest kriminalitetsudsatte boligområder. De såkaldte sub-områder, som Rigspolitiet udpeger en gang om året.

Fagbladetboligen.dk har spurgt de samme boligorganisationer, om de synes, at politiet udøver samme gode service i forhold til alle organisationernes boligafdelinger.

Er der generelt for lidt

Her er tallet ikke nær så positivt. Over halvdelen af boligorganisationerne, 52,6 procent, mener ikke, at politiet i et passende omfang er i organisationernes øvrige afdelinger.  

Det står i kontrast til, at boligorganisationerne meddelte, at politiet i 95 procent af de særligt kriminalitetstruede områder var der i et passende omfang – i de resterende fem procent af boligområderne mente boligorganisationerne, at politiet var der for lidt. 

Og hvor boligorganisationerne mente, at politiet gjorde og gør, hvad de skal i forhold til at bekæmpe kriminaliteten i 90 procent af de særligt udsatte områder, så er det tilsvarende tal kun 73 procent, når det samme spørgsmål stilles til boligorganisationerne i forhold til alle afdelinger.

Det fremgår også af undersøgelsen, at politiet ikke kommer lige så hurtigt til hjælp i de mindre kriminalitetsudsatte afdelinger. Som det er tilfældet i de meget udsatte. Ligesom politiet heller ikke er helt så glad for at stille op som rollemodeller i de ikke så kriminalitetstruede områder.

Tilfreds med samarbejdet

Boligorganisationerne fremhæver trods det iøjnefaldende resultat, at de generelt er glade for samarbejdet med det lokale politi.

”Vi har et tæt og professionelt samarbejde med politiet, som bygger på tætte relationer med faste kontakter blandt medarbejdere hos politiet. Og vi er slet ikke i tvivl om, at politiet gør alt, hvad de kan,” siger direktør Flemming Stenhøj Andersen fra Fællesorganisationens Boligforening i Slagelse.

”Når de ikke betjener alle områder lige godt, er vi slet ikke i tvivl om, at det er et ressourceproblem. Og som udgangspunkt er vi glade for, at politiet prioriterer de områder, hvor problemerne er størst,” fortsætter han.

Samme forståelse for politiets situation modtager etaten fra Danmarks største almene boligadministrationsselskab, KAB.

”I de prioriterede afdelinger oplever vi, at politiet er der med en stor indsats. Her deltager de i SSP, kommer gerne til beboermøderne, sætter telte op og taler med folk, hvis der er fællesarrangementer. Har der været skyderi i et område, er de her efterfølgende for at tale beroligende med folk,” siger chefen for KAB’s boligsociale indsatser, Mikkel Warming.

”Men det er også vores opfattelse, at de prioriterer meget hårdt. Hvis en afdeling ikke er ret stor, går den nemt under radaren. I mange afdelinger har man også følt sig nedprioriteret, hvis man har tilkaldt politiet, fordi en psykisk syg beboer skaber utryghed. Alle steder er man af hensyn til forebyggelse afhængig af, at der bliver taget hånd om utryghed. Ellers risikerer et boligområde at komme i en dårlig udvikling,” fortsætter den boligsociale chef, der understreger, at han ikke mener, at nedprioritering er manglende vilje hos politiet.

"Den nedprioritering, vi oplever, skyldes entydigt et ressourceproblem hos politiet," siger Mikkel Warming.

Appel: Skaf mere politi

Der er blandt boligorganisationerne bred enighed om, at Politiet inden for rammerne gør, hvad de kan. Derfor rettes appellen til politikkerne.

”Lige nu forhandler politikerne det kommende politiforlig. Det har gjort en stor forskel for mange boligområder, at der i dag igen er et synligt og tryghedsskabende politi, som kender mange af områderne og deres udsatte beboere. Men behovet har vi flere steder. I den almene boligsektor huser vi alle slags mennesker, inklusive politikere, smede, boligdirektører over ekspedienter til akademikere. Men vi har som sektor helt særlige sociale forpligtigelser over for grupper, der af forskellige årsager har det svært, når det kommer til at indgå i det almindelige samfund,” siger Flemming Stenhøj Andersen fra Slagelse Boligforening.

”Vi har flere steder behov for særlig opmærksomhed - også for at forebygge problemer som dem, der heldigvis synes at være på retur i de såkaldte sub-områder," fortsætter han.

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Aftale om forebyggelsesområder bedre end forhandlingsudspillet

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Aftale om forebyggelsesområder bedre end forhandlingsudspillet

Fik du

læst disse?

Himmerland Boligforening 2020 Sankelmarksgade 9 Renejeppesendk Her er der penthouses til 7,5 mio. kr. på toppen af det almene
DSC01070 Opfordring til Christiansborg: ”Opret tænketank, der sikrer boliger til hele livet for alle”
Foto Holger Anderson Solveigraabergtingey 15 Ny BL-analyse: Behovet for boliger til seniorgruppen er stærkt stigende
Microsoftteams Image Se billederne: Konference satte lup på den blandende – og 'klumpede' – by
Keld Laursen Brabrand Boligforening Keld Laursen fratræder som Brabrand Boligforenings direktør
DSC2078 Generationernes Hus viser nye veje for fællesskab
Himmerland Boligforening 2019 Ole Nielsen Corona-regning: Lejetab kan give højere husleje til unge studerende
Se alle artikler ( 2063 )

0

Læseliste