Hvordan laver man egentlig boligsocialt arbejde, når landet er lukket ned?

Louise Buch Viftrup er leder af Boligsocialnet i BL. Efter statsministerens pressemøde den 11. marts, var hun og hendes kolleger i afdelingen klar over, at de skulle tænke hurtigt og anderledes.

”Vores første bekymring var, hvordan laver man egentlig boligsocialt arbejde, når landet er lukket ned. Når alle ansatte er sendt hjem, og vigtige boligsociale indsatser med tæt kontakt til beboere fra den ene dag til den anden pludselig skal håndteres helt anderledes,” fortæller hun.

Indsatserne i de almene boligområder hjælper for eksempel beboere med at komme i job, støtter børn og unge i at klare lektierne og skaber netværk mellem mennesker.

Louise Buch Viftrup fortsætter:

”Første skridt var at finde ud af, hvad vi i Boligsocialnet kunne gøre for medarbejderne i boligorganisationer og kommuner, som arbejder med de boligsociale opgaver. Hvad har de behov for, at vi faciliterer og stiller til rådighed, så de kan hjælpe de mange unge og ældre, familier og enlige igennem krisen på bedst mulig vis.”

Vigtig formidling

Telefonen blev heldigvis ikke beslaglagt af sundhedsmyndighederne. Så de boligsociale konsulenter startede en helt klassisk rundringning til ansatte i boligselskaberne og i de boligsociale helhedsplaner for at få et overblik over, hvad der skete ude hos dem, og hvordan de bedst kunne understøtte dem i deres arbejde i en ny og svær tid.

”Formidlingsopgaven har været rigtig stor i de boligsociale indsatser. Der er brug for, at vi alle ’går i takt’ og følger den samme informationsstrøm. Vi har derfor været i kontakt med flere civilsamfundsaktører og offentlige aktører for at pege på, hvilke informationsbehov der er. Det er vigtigt, at alle får den rette viden om coronavirus og tilbud. Også dem, som har sprogudfordringer eller mangler ressourcer til selv at søge den,” fortæller Louise Buch Viftrup.

Ud af de mange samtaler stod det også hurtigt klart, at der er behov for, at Boligsocialnet står for at indsamle og formidle den viden og ideer, som de får fra de mange parter, som arbejder i det boligsociale felt, for så at kunne pege på fælles løsninger. På den måde kan de trække på hinandens erfaringer i en tid, hvor stort set alle arbejdsgange skal lægges om.

Det har ført til blandt andet ringerunder til beboere, whats-app-grupper og aktivitets-pakker til familier.

På boligsocialnet.dk er der lavet en samlet oversigt over alle de aktører, som bidrager med information om corona på forskellige sprog. Sammen med BL har Mino-Danmark for eksempel produceret en lang række videoer på flere forskellige sprog.

Hjemmesiden peger også på en række ideer, løsninger og netværk, som ansatte i det boligsociale felt kan trække på. Her er listet en række initiativer og værktøjer, som er lige til at kopiere for de almene boligselskaber og de boligsociale helhedsplaner.

De boligsociale konsulenter Louise Buch Viftrup, Jane Østgaard Sørensen og Nils Thylander Pedersen arbejder hjemme som så mange andre. Her er de i et af deres mange videomøder.

Online erfa-møder

Ifølge Louise Buch Viftrup var det også vigtigt hurtigt at få sat gang i online erfa-møder, så den samlede viden i boligselskaberne og helhedsplanerne blev tilgængelig for alle. Hvor relevante parter og aktører kunne mødes for at vidensdele og sparre med hinanden – men på afstand.

”Vi har haft meget fokus på at skabe solide netværk, både på tværs af boligorganisationer, men også på tværs af andre relevante aktører og myndigheder. De har alle lige nu rigtig travlt med at tænke nye arbejdsgange, og det prøver vi bedst muligt at understøtte ved løbende at facilitere online-møder med emner, som de selv byder ind med,” siger Louise Buch Viftrup.

De har indtil videre stået for 11 erfa-møder, siden krisen ramte Danmark. Her har de blandt andet drøftet emner som ”unge og uro”, ”beskæftigelsesindsatser”, og ”udsatte voksne”.

”Vi møder enormt engagerede medarbejdere, som kender mange beboere og er vant til at koble beboere med forskellige tilbud. De er med til at sikre, at familier med behov kan sende deres børn i nødpasning. At unge fritidsjobbere hjælper ældre med at komme i kontakt med Røde Kors Hjælpekorps. Det er tydeligt, at gode samarbejds-relationer hurtigt kom til gavn for de udsatte beboere,” fortæller Louise Buch Viftrup og afslutter:

”Meld endelig ind til os i Boligsocialnet, hvad I har brug for at vide noget om. Så hjælper vi med at sætte det op for jer.”