Hele køen på 72.000 boliger bliver afviklet

Det handlede om alt fra sikring af beskæftigelsen efter coronakrisen til klimasikring og beboernes sundhed, da boligordførerne fra de enkelte partier, der bakker op om den indgåede boligaftale, skulle motivere, hvorfor de er glade for aftalen.

Kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige støtter ikke den indgåede aftale, som i eftermiddags klokken 15.30 blev præsenteret på et pressemøde i Transport- og Boligministeriets gård.

”Denne aftale sikrer, at vi allerede på kort sigt kan komme i mål med at renovere hele 72.000 boliger. Vi har en unik almen boligsektor i Danmark, som vi skal værne om. Derfor er jeg meget glad for, at et bredt politisk flertal nu står bag en aftale, der vil løfte sektoren markant og sikre bedre boliger til lejerne frem mod 2026,” sagde boligminister Kaare Dybvad Bek.

Takker for bred opbakning

I den almene boligsektors interesseorganisation er der tilfredshed med indgåelsen af aftalen.

”Det er trygt, at det er et så bredt flertal i Folketinget, som bakker op om boligaftalen. Tak til dem alle. Nu kan vi afvikle en kø af renoveringer på 18,4 mia. kr. over hele landet. Godt for beboerne, klimaet og dansk økonomi,” siger direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

”Vi har oplevet en meget bred opbakning i arbejdet med denne boligaftale fra de største erhvervsorganisationer over fagbevægelsen til ældreorganisationerne," fortsætter han.

Risiko for ny kø

På pressemødet blev der da generelt også udtrykt stor tilfredshed med aftalen, og der blev ikke stillet mange kritiske spørgsmål.

Boligminister Kaare Dybvad Bek måtte dog forholde sig til, at rammen for renoveringer efter 2021 kun er på 2,2 milliarder frem til 2026. Et beløb, der ligger betydeligt under det anbefalede beløb i den såkaldte Deloitte-rapport om den almene boligsektors behov for renoveringsstøtte fra Landsbyggefonden. Deloitte har konkluderet, at det årlige behov vil ligge på mellem tre og fem milliarder kroner.

”Der bliver holdt øje med, om renoveringskøen vokser,” siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

Han henviser også til, at tilbagebetalingstiden for Landsbyggefondens gæld med den indgåede aftale nu er rykket til 2043.

”Jeg er også helt bevidst om, at flere af partierne, der er med i aftalen, gerne havde set en højere renoveringsramme i de efterfølgende år. Det er et helt fair synspunkt. Men det er jo en balance. Vi skal passe på med, hvor mange år ud i fremtiden, vi forpligter Landsbyggefondens penge,” fortsatte han.

Boligsociale aktiviteter reguleres ikke

Der blev også spurgt til, hvorfor der ikke var blevet plads til at hæve Landsbyggefondens ramme for støtte til boligsociale aktiviteter, som blev beskåret med 100 millioner kroner samtidig med parallelsamfundspakken i 2018.

”Den her aftale handler om almene boliger. Det er det, vi har diskuteret. Det boligsociale var blandt andet det, vi lagde rammerne for i 2018,” sagde Kaare Dybvad Bek.

”Vi respekterer de aftaler, vi indgår. Det gælder den, der blev indgået i 2018. Vi forventer også, at det, der er indgået i dag, bliver respekteret," fortsatte ministeren.