Derfor bestemmer politikerne over Landsbyggefonden

Pengene Landsbyggefonden kommer fra indbetalinger fra almene beboere. Men det er politikerne i Folketinget, der bestemmer, hvornår og hvordan pengene skal bruges. Det er der flere grunde til:

Vedtaget ved lov

For det første har politikerne i Folketinget besluttet, at de selv skal bestemme, hvordan pengene i Landsbyggefonden bruges.

Det gjorde de allerede i 1966, da de som noget helt nyt vedtog at oprette Landsbyggefonden, hvor penge fra en del af beboernes husleje bliver indbetalt. Det blev dengang vedtaget af Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre.

Siden dengang har et flertal i Folketinget cirka hvert 4. år vedtaget, hvad Landsbyggefonden skal støtte. Det sker i en boligaftale, også kaldet et boligforlig.

Økonomisk betydning

For det andet har pengene i Landsbyggefonden en stor samfundsmæssig betydning. Og det er politikerne klar over.

Når pengene i Landsbyggefonden bliver brugt på renoveringer og andre formål, så sætter det gang i økonomien.

Det er godt, fordi det kan skaffe arbejdspladser i en krisetid. Men på andre tidspunkter vil politikerne holde igen for at undgå, at der måske kommer en overophedning i økonomien.

Kan ikke sammenlignes med private fonde

Endelig er Landsbyggefonden en selvejende institution. Fonden skal fremme det almene byggeris selvfinansiering efter loven om almene boliger.

Landsbyggefonden er med andre ord offentligt reguleret - så den har ikke de samme muligheder for at uddele midler som private fonde.

Derfor kan Landsbyggefonden ikke direkte sammenlignes med private fonde, som for eksempel Realdania, Nordeafonden eller TrygFonden.