Boligområder kan blive corona-ofre

De seneste uger har danske medier stillet skarpt på en række boligorganisationers advarsler om, at den stigende arbejdsløshed under coronakrisen kan skabe flere såkaldt hårde ghettoer. Som Pia Nielsen, direktør i boligselskabet fsb, påpeger overfor Danmarks Radio, kan det få store konsekvenser for beboerne.

”Det kan betyde, at vi skal reducere antallet af familieboliger. Og det er meget kritisk, for ét er at miste sit job, men skal man så også til at miste sin bolig? Det, synes vi, er helt urimeligt,” siger Pia Nielsen.

Baggrunden er, at et boligområde efter fire år på ghettolisten defineres som en hård ghetto, der skal nedbringe andelen af familieboliger med 60 procent, for eksempel ved nedrivning eller salg. Hvis beboere nu mister jobbet under coronakrisen, påvirkes de to ghettokriterier om beskæftigelse og indkomst negativt, og dermed får boligområder sværere ved at forlade listen.

Sæt ghettolisten på pause

Dagbladet Information og Danmarks Radio har kontaktet en række boligselskaber, herunder Bo-Vita, FSB, AKB og AAB i Københavnsområdet, Østjysk Bolig i Aarhus, Andelsboligforeningen Odinsgaard i Horsens, Fyns Almennyttige Boligselskab og Civica i Odense. Herfra lyder en opfordring til at suspendere ghettolisten midlertidigt.

Bent Madsen, direktør for BL, Danmarks Almene Boliger, deler synspunktet om, at Folketinget bør suspendere de kommende ghettolister:

”Vi befinder os i en tid, hvor vi skal passe på hinanden og stå sammen. Så virker det helt uforståeligt, at nogen skal være nødt til at forlade deres hjem, fordi det enten skal sælges eller nedrives på grund af COVID-19,” siger Bent Madsen til Dagbladet Information.

Bekymrede støttepartier

Flere politikere har reageret på udviklingen. SF’s boligordfører Kirsten Normann Andersen siger til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner:

”Jeg har foreslået boligministeren at kigge på jobkravet om at være i job. Det vil jeg presse videre for. Jeg synes, det er urimeligt og udenfor intentionerne med boligaftalen, at boligselskaberne bliver ramt af ledigheden, der er opstået i denne særlige situation,” siger Kirsten Normann Andersen.

Enhedslistens boligpolitiske ordfører Søren Egge Rasmussen opfordrer blandt andet i Fagbladet Boligen til at ghettolisten suspenderes midlertidigt. Og ifølge Jyllands-Posten er Radikale Venstre enig:                

”Dette udstiller, at det er vilkårligheden, der råder. Pludselig sker der en konjunkturændring, og så risikerer nogle boligområder at blive ramt af nogle meget vidtgående krav,” siger boligordfører Jens Rohde til Jyllands-Posten.

Kan blive hårde ghettoer      

Københavns Overborgmester Frank Jensen følger udviklingen tæt, skriver han i en mail til Dagbladet Information.

” Vi skal ikke risikere, at områderne kommer på den hårde ghettoliste, fordi vi har haft en coronakrise,” skriver Frank Jensen.

I Nykøbing Falster er boligområdet Lindholm også i fare for at blive en såkaldt hård ghetto. Her har TV2 Øst talt med formanden for beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune Ole K. Larsen (V).

”Jeg har en klar forventning om, at når vi kigger på coronakrisen, så suspenderer man hele det her i forhold til den hårde ghettoliste, netop fordi vi ikke kan arbejde med det i denne periode,” siger Ole K. Larsen.

Netop renoveret 1.000 boliger

I Odense er omkring 1.000 boliger for nylig renoveret i Korsløkken Øst, der tilhører Fyns Almennyttige Boligselskab. Her siger afdelingsformand Kurt Nielsen til  Danmarks Radio:

”Det ville være totalt tåbeligt at skulle til at rive boliger ned. Vi har jo bygget om herude for 1,6 milliarder kroner for at gøre noget ved boligområdet.”

Korsløkken Øst kom på ghettolisten i 2018, da ghettoloven skærpede kriterierne. Det gjorde boligområdet Resedavej/Nørrevang ll i Silkeborg også. Nu er begge områder i fare for at blive hårde ghettoer i 2021. Jyllands-Posten har talt med direktøren for Boligselskabet AAB Silkeborg Flemming Jensen.

”Vores beboere er typisk dem, der kommer sidst på arbejdsmarkedet og først ud. Derfor er coronakrisen et kæmpe problem for os,” siger Flemming Jensen.

Kan ramme ikke-vestlige ekstra hårdt

Den bekymring deler direktør i KAB Jens Elmelund i et debatindlæg i Altinget, hvor han skriver, at krisen kan ramme de mange beboere med ikke-vestlig baggrund ekstra hårdt. Bekymringen underbygges af en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at personer med ikke-vestlig baggrund under coronakrisen rent faktisk har mistet jobbet i højere grad end personer med dansk baggrund.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) udelukker da heller ikke en corona-regulering af ”ghettolister”, ifølge Fagbladet Boligen.