22. JUN. 2020 KL. 13:20

Novo Nordisk støtter digitalt lektie- og lommepengeprojekt med 3 millioner kroner

colourbox33854773.jpg

11,9 % af elever i udsatte boligområder bestod i 2018 ikke matematik ved deres 9. klasses afgangseksamen.

En digital læringsplatform med matematikopgaver til børn i landets boligområder er så god en idé, at Novo Nordisk Fonden netop har bevilliget 3 millioner kroner til videreudvikling af projektet.

’Mod På Matematik’ hedder projektet, som har til formål at hæve børnene i den almene sektors karakterer i matematik. Og dermed øge deres chancer for at kom­me videre på en ungdomsuddan­nelse senere i livet.

Nu får projektet, som begyndte i 2019 som et samarbejde mellem BL - Danmarks Almene Boliger og e-læringsfirmaet Area9 Lyceum, mulighed for at udvikle sig yderligere. Mod på Matematik har modtaget 3 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

I alt 12 projekter om naturvidenskabelig uddannelse og uformelle læringsmiljøer med fokus på læring i både skoletiden og fritiden har fået støtte af Novo Nordisk Fonden. I alt er der uddelt 25 millioner kroner til 12 naturvidenskabelige projekter for børn og unge.

Mod på Matematik er er en digital - og personaliseret lektiehjælp - til børn på sjette klassetrin med faglige udfordringer i matematik. Og med de nye projektmidler bliver det muligt at udvikle indholdet i platformen til at rumme ikke kun sjette klassetrin, men hele udskolingen (6. – 9. klasse). Dermed er potentialet for at nå ud til flere børn udvidet betragteligt, lyder det.

”Vi er virkelig glade for at Novo Nordisk Fonden har valgt at støtte Mod På Matematik. Vi får nu sammen med vores samarbejdspartnere mulighed for at afprøve forskellige modeller for projektet af. Og ikke mindst at tilbyde læringsplatformen til endnu flere børn og unge i udskolingen. Vi ved hvor meget en god karakter i matematik i folkeskolen betyder for at forbedre de unges livschancer,” siger Rikke Lønne, der er funktionschef i BL – Danmarks Almene Boliger.


Læs mere om Mod på Matematik

Mod på Matematik belønner ihærdighed

Et omdrejningspunkt på platformen er at børnene, som ved lommepengejobs, belønnes for deres indsats og ihærdighed i læringsplatformen. Programmet er lavet på en måde, så det tilpasser sig det enkelte barns læringsmåde og niveau. Det er en ny metode til at hjælpe udsatte børn og unge med at blive mønstrebrydere i uddannelsessystemet. 

BL skal nu i et partnerskab med KAB og Red Barnet Ungdom afprøve platformen i regi af læringscafeer i KAB-fællesskabets boligområder i Herlev Kommune. Her vil frivillige fra Red Barnet Ungdom fra fx naturfaglige uddannelser hjælpe med lektier og særligt matematik.

Mod På Matematik blev lanceret i 2019 og har nu været afprøvet i 10 boligområder, hvor både brugen af platformen og belønning har set forskellig ud i alle de deltagende helhedsplaner. Erfaringerne har været gode og målet er nu at få endnu flere med.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste