02. JUN. 2020 KL. 14:22

Ingen PCB hos fsb

pcb-irmelinen.jpg

Foto: fsb / "Irmelinen" er en af fsb's 19 afdelinger, der er scannet for PCB.

Som den første boligorganisation har fsb undersøgt alle boligafdelinger for PCB.

fsb har nu - som det første boligselskab - afsluttet en systematisk måling af PCB i samtlige boligafdelinger, som enten er bygget eller renoveret i de år, hvor PCB blev brugt i byggebranchen. Det vil sige mellem 1950-1977.

Der blev fundet PCB i tre boligafdelinger, men i så små mængder, at der ikke skal tages aktion. Alle målinger ligger langt under Sundhedsstyrelsens aktionsværdi – altså den mængde, hvor man skal gøre noget.

Undersøgelsen er foretaget af Dansk Miljøanalyse.

”Screeningen af de 19 afdelinger, hvor der kunne være PCB, viser heldigvis, at der ikke er skadeligt PCB i luften,” siger direktør i fsb, Pia Nielsen.

”Vi har ønsket at undersøge dette, fordi alle skal kunne leve trygt i deres bolig. Og vi har desuden fokus på det 11. verdensmål, som handler om, at alle skal have egnede og sikre boliger,” fortsætter hun.

PCB flytter med

I de afdelinger, hvor der slet ikke kunne måles PCB i bygningsmassen, var der alligevel fire lejligheder, hvor der var en lille smule PCB. Det skyldes ifølge indeklimaspecialist, Barbara Kolarik fra Dansk Miljøanalyse, højst sandsynligt, at folk har boet et andet sted, hvor der var PCB, og så har de flyttet det med sammen med møblerne. Fysiske ting som møbler kan nemlig optage PCB. Mængden af PCB i de fire lejligheder var dog ikke skadelig.

Barbara Kolarik roser fsb for at gå grundigt og systematisk til værks i undersøgelsen. Hun siger, det er en god tilgang. Som regel vælger man kun nogle af de mistænkte bygninger. Der blev sat målere op i hver tiende lejlighed i de 19 fsb-boligafdelinger.

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Aftale om ungeløft skal hjælpe unge i arbejde

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Aftale om ungeløft skal hjælpe unge i arbejde

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2969 )

0

Læseliste