DF: Politiet er blevet dygtigere til udsatte områder

Oven på drabet af George Floyd i Minneapolis, Black Live Matters-bevægelsens demonstrationer i Danmark og resten af verden samt Paludan-episoden i Gellerup, havde mange forventet ballade og uro i udsatte bollgområder, som det eksempelvis skete i uge 7 2008. Dengang blev der efter en klodset politivisitation på Nørrebro i løbet af en uge påsat 658 brande forskellige steder i Danmark.

Men ifølge Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup er forklaringen på de fredelige tilstande enkel:

”Politiet er igen kommet meget tættere på borgerne. Og er blevet meget dygtigere til at forebygge at situationer kommer ud af kontrol,”

Den tabte tillid

Halvandet år før urolighederne i 2008 blev der indgået et politiforlig, som reducerede antallet af politikredse i Danmark fra 54 til 12. I praksis betød det, at den lokale betjent forsvandt fra gaden, skolen og hvor han ellers var virksom i lokalsamfundet. I stedet havde Justitsministeriet og Rigspolitiet i fællesskab regnet ud, at der kunne spares 800 årsværk ved centraliseringen, som kunne bruges til at opklare forbrydelser.

”Betjentene mistede dengang det lokalkendskab, som de havde til de lokale rødder, de udsatte familier og nok også taget på, hvordan det skulle kommunikeres,” siger retsordføreren fra DF.

I de senere år er det relationsnære politi mange steder vendt tilbage. Først i København siden med 150 betjente, der er fordelt til indsatser, hvor behovet er størst.

”Det fremgår tydeligt af både Rigspolitiets eget tryghedsindeks og ikke mindst af fagbladetboligen.dks egne undersøgelser, at tilliden fra civilsamfundet til politiet er vendt tilbage. Og der er sket i takt med betjentenes tilbagekomst,”

Tilliden gør forskellen

”Politiet og civilsamfundet har også fundet hinanden. Samarbejdet mellem politi, kommunale institutioner, boligsociale helhedsplaner, foreningslivet og det lokale erhvervsliv, er virkelig kommet op at stå. Foreningen og boligorganisationen ved, at politiet bakker op og stopper den utryghedsskabende adfærd, når behovet opstår. Politiet ved fra skolen eller ungdomsklubben, hvis forældre, der skal tales med inden problemerne bliver for store. Og fordi betjentene efterhånden er kendte i lokalsamfundet, tager beboerne også tillidsfuldt imod dem,” siger Peter Skaarup.

”Det er den vej, vi skal videre ad. Flere betjente som er lokalt forankret i flere områder. Der er stadig mange steder, som trænger," fortsætter han.

Nej til blødsødenhed

Retsordføreren understreger dog, at den nye tillidsvækkende facon, som politiet udviser ikke må forveksles med blødsødenhed.

”Hvis der opstår utryghed, enten gennem vold, berigelse, hærværk eller ballade, skal politiet stoppe det. Og de skal naturligvis benytte de nødvendige magtbeføjelser, for at sikre tryghed for det store flertal,” siger Peter Skaarup.

Nul-tolerancen er da også udøvet i forbindelse med de uroligheder, der opstod i Gellerup ovenpå Paludan-episoden. Politiet indførte efter få dage såkaldt ”skærpet strafzone. Konkret betyder oprettelsen af den skærpede strafzone, at straffen for bestemte former for utryghedsskabende kriminalitet bliver fordoblet.

Nul-tolerancen i forhold til dem, som i alvorlig grad udfordrer trygheden deles i øvrigt af boligorganisationerne. Brabrand Boligforening meddelte under urolighederne, at beboere, der idømmes straf for at have kastet sten eller på anden farlig måde har forulempet politiet eller andre, kan imødese en ophævelse af lejemålet.