Corona-krise: Almene beboere hårdest ramt af arbejdsløshed

Antallet af almene beboere, der melder sig ledige i kølvandet af corona-nedlukningen, er højt.

Det er Især indenfor service, handel og transport, at man oplever den største stigning af ny-tilmeldte ledige.

Hoteller, restauranter og rengøringsvirksomheder har haft et markant fald i eller slet ingen omsætning de sidste tre måneder, fordi de lukkede helt eller delvist ned efter den 11. marts. 

I almene boliger er der langt flere end gennemsnittet, der har job i disse brancher. Derfor rammer corona-krisen de almene beboere hårdere.

Kortere uddannelse

Størstedelen af de personer, som siden 9. marts har meldt sig ledige, er danskere med de korteste uddannelser. Det fremgår af analysen fra BL. 

66.000 personer med grundskole, gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser har meldt sig ledige, siden krisen startede. Det svarer til 72 procent af alle ny-tilmeldte ledige. Det afspejler, at personer med ingen eller korte uddannelser er mere udsatte i forhold til at miste deres arbejde.

I den almene boligsektor er der cirka 2,5 gange så mange lavtuddannede personer end i den ikke-almene befolkning. Det er dermed forventet, at beskæftigelsen og ledigheden i de almene boligområder bliver ramt hårdere af krisen end i resten af landet.

Også selvom regeringen har præsenteret en lang række hjælpepakker for at støtte de hårdt pressede virksomheder og brancher.

Udsatte brancher

Mange almene beboere mærker konsekvensen af den drastiske nedlukning. De står i dag uden job – og uden udsigt til at vende tilbage til samme job igen.

Det skyldes blandt andet, at flere af dem, der bor i en almen bolig, har en kort uddannelse og er ansat i brancher, som er konjunkturfølsomme. Det vil sige brancher, som oplever højere ledighed i krisetider, fordi forbrugerne holder sig væk.  

De almene beboere har derfor en større risiko for at blive ledige. 3F er eksempelvis den a-kasse, som har registreret flest nye ledige.

Kokke, tjenere, rengøringsfolk og receptionister er blevet opsagt eller hjemsendt, fordi myndighedernes anvisninger om at holde afstand og forsamlingsforbud på maksimum 10 gjorde det umuligt for blandt andet hoteller og restauranter at holde gang i forretningen.

Hoteller og restauranter er blandt de allerhårdest ramte brancher og har ført til flest registrerede ny-tilmeldte ledige under corona-krisen. Alene i den branche er der fra 8. marts til den 26. april registreret 10.400 flere ledige, hvilket er en stigning på 73 procent. Og mange af de stillinger har været besat af almene beboere.  

Også transportsektoren har haft en stor stigning i antallet af ny-tilmeldte ledige. De har oplevet en stigning på 82 procent som følge af krisen – hvilket vil sige, at over 7.000 personer har meldt sig ledige i løbet af de første tre måneder af krisen.

Indvandrere og efterkommere

De almene beboere er også mere udsat, fordi en stor andel har anden etnisk baggrund.

Siden krisen ramte i starten af marts, har flere end 13.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande meldt sig ledige, hvilket er en stigning på 30 procent. 

Analyser fra AE og Finansministeriet viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere oplever større udsving i beskæftigelsen i økonomiske op- og nedgange end både vestlige indvandrere og personer med dansk herkomst.

En stor andel af de ikkevestlige indvandrere og efterkommere bor i den almene boligsektor. Den huser knap fire gange flere indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i den arbejdsdygtige alder end den ikke-almene boligsektor.

Nedturen er ikke slut

Det er forventet, at der vil komme flere opsigelser i de hårdtramte brancher.

Turismen er stadig lagt død, og der er også lang vej til, at privatforbruget i Danmark vender tilbage til normalen, så handelsbranchen igen flyder ovenpå.

Mange er blevet usikre på deres jobsituation og vil hellere spare op end forbruge. Og det kan få yderligere konsekvenser for beboerne i den almene boligsektor.