30. JUN. 2020 KL. 13:43
Byråd godkender plan for Vollsmoses fremtid
30. JUN. 2020 KL. 13:43
For at tiltrække private investorer til Vollsmose, skal der investeres i ny lækker skole og infrastruktur til bydelen.
Odense Kommune har på et byrådsmøde den 24. juni vedtaget Realiseringsplanen, der i praksis skal udmønte den udviklingsplan for Vollsmose, som Boligministeriet godkendte i efteråret 2019. Planen medfører, at Vollsmose bliver gennemgribende forandret i løbet af de kommende 10 år. 1.000 almene boliger bliver revet ned, de resterende 1.800 almene boliger bliver gennemgribende renoveret, og der vil blive bygget 1.600 nye private boliger.
For at sikre en langsigtet strategisk udvikling af hele området, arbejder de fire grundejere FAB, Civica, Dan Mark Ejendomme A/S og Odense Kommune på at etablere et arealudviklingsselskab. Forventningen er, at en eller flere eksterne investorer vil indgå i selskabet.
Seks strategiske greb
Realiseringsplanen er bygget op omkring seks såkaldte strategiske greb:
- Fysiske forandringer,
- Tiltrække investorer,
- Tiltrække og fastholde ressourcestærke beboere,
- Beskæftigelse,
- Velfærdsmæssigt løft
- Blandet by.
De gennemgribende fysiske forandringer er ifølge planen helt afgørende for at forandre Vollsmose til en attraktiv og velfungerende bydel. De ressourcestærke borgere, man ønsker, skal flytte til området vil kun blive tiltrukket hvis der er et omfattende og varieret boligudbud. Derfor skal de bedrevne almene boliger erstattes med boliger af andre ejerformer. Det fremgår også af planen, at en ny og attraktiv skole, er en forudsætning for at tiltrække ressourcestærke familier. Det er derfor besluttet at sammenlægge Abildgård Skolen og H.C. Andersenskolen.
Det fremgår også af planen, at de nødvendige privae investorer kun kan tiltrækkes, der også investeres i fritidsaktiviteter og god infrastruktur, Det kan betyde, at Odenses letbane før en gren, der fører ud til bydelen
Læs også: Se hvem der står på ghettolisten her
Udviklingen er allerede i gang
Der er allerede gang i flere af de markante fysiske forandringer i området. Omdannelsen af Fyrreparken er begyndt, og den nye bygade gennem Vollsmose er ved at blive anlagt. Odense Byråd har også igangsat ambitiøse beskæftigelsesindsatser i Vollsmose, så flere kommer i job og uddannelse. Et led i planen er i øvrigt også at sikre, de familier, der må flytte fra Vollsmose nødvendig støtte, til at komme videre i det nye miljø.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Regeringen vil ikke forpligte politi til at informere om kriminelleRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Regeringen vil ikke forpligte politi til at informere om kriminelle