Boligministeren: For tidligt at se på corona-ghettoer

Boligminister Kaare Dybvad Bek var fredag indkaldt i et åbent samråd med Folketingets Boligudvalg. Initiativet til samrådet var taget af Enhedslistens boligpolitiske ordfører, Søren Egge Rasmussen.

Spørgsmålet til ministeren fra boligordføreren lød i sin enkelthed: ”Vil ministeren med baggrund corona-epidemiens konsekvenser for beskæftigelsen og mange menneskers økonomi, suspendere optaget på den såkaldte hårde ghettoliste i årene 2020, 2021 og 2022?"

For tidligt

Kaare Dybvad Bek var afvisende i forhold til at stoppe med at sætte flere boligområder på ghettolisten, der skal offentliggøres den 1. december i år. For de tal denne liste beregnes efter ligger forud for corona-udbruddet.

Ministeren var også kritisk omend kun delvist afvisende i forhold til listen for 2021, fordi tallene for boligområderne beregnes ud fra et gennemsnit for to år. Det sker ifølge boligministeren for netop at tage højde for eventuelle konjunkturudsving. Men der var dog åbninger:

”Jeg kan ikke bare gå ind og sætte noget i stå. Jeg skal ændre loven for at gøre det. Så er spørgsmålet, om jeg vil ændre loven. Det vil jeg mene er for tidligt. Vi ved jo endnu ikke noget sikkert om, hvordan udviklingen oven på coronaepidemien bliver,” svarede ministeren.

”Og når vi tænker på, at den konsekvens, der er af corona-krisen først vil ramme boligområderne om halvandet år, så skylder vi hinanden at bygge eventuelle ændringer på et rimeligt grundlag,” fortsatte han.

Boligministeren efterlod dog ingen tvivl om, at både han og regeringen fortsat bakker op om den såkaldte ghettopakkes grund-idé.

”Regeringen bakker fuldt og helt op om parallelsamfundspakken. Formålet er, at de mest udsatte boligområder skal omdannes til velfungerende bydele i en blandet by, hvor vi møder hinanden på tværs af baggrund og på tværs af sociale og etniske skel,” forklarede han blandt andet.

Læs også: Hvem står på ghettolisten?

Love kan ændres

Radikale Venstres boligpolitiske ordfører, Jens Rohde, fandt det mærkeligt, at man på baggrund af corona-epidemien ikke kan vedtage en lovændring, der fjerner frygten fra mange tusinder lejere.

”Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan ændre loven. Jeg ved ikke, hvor mange gange, vi i Udvalget for Folketingets Forretningsorden i forbindelse med corona-epidemien har fået breve om hastebehandling af særlove fra statsministeren, der skal hjælpe mennesker i Danmark. I øvrigt også fra boligministeren, da vi skulle iværksætte Landsbyggefonden. Men her kan vi altså ikke bede om at få gennemført en hastelovgivning, der gør, at folk i det mindste ikke risikerer at blive tilfældigt ramt af en særlig situation,” sagde den radikale boligordfører.

”Her angribes noget af det mest fundamentale, der er i et menneskes liv: Det sted hvor man bor. Der trues med nedrivning og så videre. Jeg har fuld forståelse for, at man skal skabe blandede boligområder. Det tror jeg, at alle er enige om. Men her kommer man ind med nogle enorme muskler og igen for lejernes egne penge,” fortsatte den radikale ordfører.

Ikke tilfældigt

Med hensyn til graden af tilfældighed, som ifølge Jens Rohde er afgørende for, hvilke boligområder der kommer på skiftende regeringers lister, så mødte argumentet både forståelse og afvisning.

”Jeg kan godt forstå argumentet om, at det kan se tilfældigt ud, når det lige præcis er én kriminel i Odense, der gør, at kriteriet om dømte aktiveres. Hvorfor er det lige der, grænsen skal gå for omdannelsen af et boligområde. Men! Det drejer sig jo ikke om én kriminel. Det handler om tre gange så mange som landsgennemsnittet – plus yderligere en. Det bliver også fremstillet som om, det bare er to arbejdsløse i Køge, der har gjort at Karlemoseparken skal på ghettolisten… Det er det ikke. Det er hundredvis af arbejdsløse plus to, som gør det,” forklarede ministeren.

Manglen på boliger

Et af samrådets omdrejningspunkter blev, om afviklingen af de såkaldte hårde ghettoer går ud over udbuddet af almene boliger.

”Vi må spørge os selv om, hvor mange tusinde boliger det er, vi risikerer at miste, hvis ikke vi ændrer lovgivningen,” sagde Enhedslistens boligpolitiske ordfører, Søren Egge Rasmussen.

”Udover de tusinder af boliger, der går tabt på den eksisterende liste over såkaldte hårde ghettoer, risikerer der i 2021 at ryge endnu tre boligområder i København, hvor der er så hårdt brug for almene boliger. Det virker omvendt at holde fast i en lovgivning, som reducerer antallet af almene boliger. Kan ministeren ikke se, at vi går alt for langt i bestræbelserne på at reducere antallet af almene familieboliger? Det er som om, det er familieboliger, der er farlige," sagde Søren Egge Rasmussen.

Boligministeren mente dog ikke, at almene familieboliger som udgangspunkt er farlige.

”Der ikke er nogen risiko forbundet med almene familieboliger i sig selv. Og ser man på de udviklingsplaner, der er lavet i Københavns Kommune, bliver der ikke revet boliger ned. I Tingbjerg, der er et af de boligområder, der er mest perspektiv i, bygger man en masse nye boliger. Derved ændres bolig-sammensætningen i Tingbjerg,” svarede Kaare Dybvad Bek.

”Det grundlæggende problem er, at de her boligområder fra starten har haft en skæv social og etnisk sammensætning. Det skyldes, at kommunerne ikke har evnet at sprede problemerne ud over den geografi, som kommunerne råder over. Ghettoloven fra 2018 løser det problem, også selv om, at det nogle gange kan virke tilfældigt,” forsatte ministeren.