15. JUN. 2020 KL. 10:00

Boligminister lancerer en frivillig bæredygtighedsklasse

istock-1159816628.jpg

Med et bredt fokus på byggeriets klimaaftryk, totaløkonomi og et godt indeklima skal en ny bæredygtighedsklassen bidrage til mere bæredygtige bygninger.

Fremtiden er grøn. Og det er den også inden for bygge- og anlægsbranchen.

Bygge- og anlægsbranchen har fået en frivillig bæredygtighedsklasse, som vil skabe flere grønne byggerier og give erfaringer, der skal bruges til at gøre fremtidens byggerier endnu grønnere.   

Den frivillige bæredygtighedsklasse er lanceret af boligministeren og skal give branchen et enkelt og lettilgængeligt grundlag at opføre bæredygtigt byggeri efter.

Ni bæredygtighedskrav

Den frivillige bæredygtighedsklasse består af ni bæredygtighedskrav, hvoraf to alene retter sig mod boliger. Bæredygtighedsklassen er et redskab, som alle bygherrer kan vælge at bruge, og den kan anvendes på alle bygningstyper. Klassen er beskrevet i en vejledning, som skal ses som det praktiske værktøj, der kan hjælpe den enkelte bygherre til et mere bæredygtigt byggeri.

”Det skal være med til at fremme den grønne omstilling i byggeriet. Det er vigtigt for mig som boligminister, at vi får mere fokus på byggeriets klimaaftryk, samtidig med at der tænkes på økonomien i det enkelte projekt og de mennesker, der skal bruge bygningen,” siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Bæredygtighedsklassen har fokus på både de anvendte byggematerialer, processer ved opførelsen, vedligeholdelse, drift og indeklima.

I en to-årig periode skal den frivillige bæredygtighedsklasse testes sammen med byggebranchen, og derfor inviteres alle bygherrer nu til at afprøve klassen på konkrete byggerier. De praktiske erfaringer fra testfasen vil skabe grundlag for at indføre brug af bæredygtighedsklassen som krav i bygningsreglementet.

De bygherrer, som deltager i testfasen, får mulighed for at præsentere deres byggeprojekt i en casebank på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens nye temaside Bæredygtighedsklasse.dk.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste